Roligt nytår for brandvæsenet i østjyske kommuner - undtagen i Aarhus

I Randers, Favrskov og Nord- og Syddjurs melder brandvæsenet om et fredeligt døgn, mens brandfolkene i Aarhus havde mere at se til.

Artiklens øverste billede
Mens brandfolkene i de resterende østjyske kommuner havde en rolig nytårsnat, var der travlt for brandfokene i Aarhus. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen.

Brandfolkene i Randers, Farvskov og Nord- og Syddjurs havde ikke meget at se til, da østjyderne skiftede 2018 ud med 2019.

14 gange måtte brandvæsenet rykke ud til brande i kommunerne i løbet af nytårsdøgnet. Det oplyser Beredskab og Sikkerhed, der er det fælles kommunale beredskab i kommunerne, i en pressemeddelelse.

Selvom 14 udrykninger er mere end på et normalt døgn, er beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl tilfreds med nattens forløb.

»Det er ganske billigt sluppent,« udtaler han i pressemeddelelsen.

De 14 udrykninger drejede sig bl.a. brande i containere og skraldespande, mens enkelte anmeldelser lød af mere omfattende karakter.

»Vi har fået to meldinger på bygningsbrande i villa/rækkehus pga. vildfarne raketter. I begge tilfælde var branden dog slukket ved vores ankomst. En melding om gårdbrand i Favrskov viste sig heldigvis at være i en stålcontainer to meter fra bygningerne, så også i det tilfælde var skaderne begrænsede,« udtaler han og slutter:

»Så alt i alt en dejlig og relativ fredelig nytårsaften.«

Travl nat for Aarhusianske brandfolk

I Aarhus havde brandfolkene hos Østjyllands Brandvæsen noget mere at se til. Det oplyser vagthavende hos Østjyllands Brandvæsen Thomas Jørgensen.

Brandfolkene rykkede ud til omkring 55 brande, hvilket er en smule mere end normalt. Især et tidspunkt, havde de travlt.

»Lige over midnat fik vi rigtig travlt. Halvanden time frem havde vi cirka udkald hver anden til tredje minut. Det var hovedsageligt skraldespande, containere, nedgravede affaldsøer og bilbrande,« fortæller han.

Foruden småbrandene opstod der også brand i et par lejligheder, hvoraf én resulterede i, at en lejlighed i Aarhus C brændte ud, oplyser vagtchefen. Derudover nedbrændte en spejderhytte i nærheden at Højbjerg.

Brandfolkene blev desuden kaldt ud til påsatte brande i Gellerup, Brabrand og Rosenhøj, fortæller Thomas Jørgensen.

»Nærmest mens vi stod og slukkede brandende, så begyndte det at brænde 50 meter fra os. Så det har i hvert fald været påsatte brande,« fortæller han.

Foruden brandslukningsarbejde oplevede Politi og brandvæsenet at blive beskudt med raketter i de pågældende områder. Det er ikke noget, der gør brandslukningsarbejdet lettere, fortæller Thomas Jørgensen.

»Det er selvfølgelig ikke særligt rart. Men vi er professionelle og er iført sikkerhedsbriller og ørepropper for at beskytte os, fordi vi ved, at det er en risiko. Det har vi ikke normalt, så det er en konsekvens deraf,« siger han.

Han er dog ellers positiv overfor aarhusianernes opførsel nytårsaften.

»Jeg synes generelt, at folk har opført sig ordentligt. Der er de enkelte skyderier imod os, som giver lidt malurt i bægeret, men det er mere undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg synes, vi er blevet taget rigtig godt imod derude.«

I Skanderborg blev man, ifølge Thomas Jørgensen, kaldt ud til fire brande.

Antallet af udrykninger ligger på landsplan et stykke over tidligere år.

Ifølge de kommunale beredskaber har der været 505 udrykninger til alt fra brandslukning til færdselsuheld. Dette ligger normalt på omkring 400. Sidste år måtte beredskabet dog rykke ud omtrent lige så mange gange som i år.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.