Fra prøvetræning til anfører: Peter Lunds første 150 kampe for Århus

Århus Håndbolds forsvarskaptajn har rundet 150 kampe i klubben – i de næste 150 får han måske også lov at score mål, siger træneren.

Artiklens øverste billede
Peter Lunds 151. kamp for Århus Håndbold blev et stornederlag til BSV. Torsdag kan han og Århus Håndbold rejse sig i kamp mod TTH. Arkivfoto: Mikkel Berg Pedersen

Da Århus Håndbold spillede mod Mors-Thy, gik et lille jubilæum manges næse forbi. Nok fordi fokus mest var på, hvordan Århus formåede at begave nordjyderne med sæsonens allerførste point.

Men Peter Lund rendte rundt på en for ham speciel dag: Hans kamp nr. 150 for klubben, hvor han kom til som en lidt indadvendt teenager og i dag har nået midt-20’erne med en titel som anfører.

Debuten er seks år siden, men træner Erik Veje Rasmussen kan stadig huske første gang, han mødte Peter Lund.

»Peter er en sjov historie. Han kom en dag og spurgte, om han måtte træne med, efter han ellers havde rendt og spillet i Jyllandsserien. Til den træning kom han ind og holdt alle i mand-til-mand-situationerne, og så blev han taget med på holdet,« siger Erik Veje Rasmussen.

Det er spændende at se, om han ikke på et eller andet tidspunkt bliver en spiller i begge ender. Det skal vi på en eller anden måde have forceret snart, for det er en af mine dårlige samvittigheder.

Erik Veje Rasmussen, træner, Århus Håndbold, om holdets anfører, Peter Lund

Dengang var Lund 19 år gammel. Som 25-årig er han mere end tilfreds med det, han har opnået indtil nu.

»Det er godt nok nogle år siden efterhånden. Der er sket rigtigt meget for mit vedkommende, siden jeg begyndte herude, og jeg har fået en helt anden rolle på holdet. Jeg er kun stolt, når jeg ser tilbage på min tid her, og at jeg formår at være der, hvor jeg er nu,« siger Peter Lund.

Mere at hente

Undervejs har han nået at tænke tanken, om han skulle videre fra Århus Håndbold. Men mere end det er det aldrig blevet til. I fjor forlængede han sin kontrakt med klubben frem til sommeren 2020.

Hvad der skal ske derefter, ved han egentlig ikke. Han ved bare, at han er glad for at være i klubben nu, og så tror han, at fremtiden bliver bedre endnu.

»Det er klart, at der er rigtig hård konkurrence i den her liga, men jeg synes hele tiden, man arbejder på at professionalisere på og uden for banen, og det er første skridt på vejen. Vi har også en god sammensætning af mange spillere, som har mange år i ligaen, selvom de ikke er fyldt 30 endnu, så der er noget at hente i det,« siger Peter Lund.

Uden for banen er det specielt i den fysiske træning, at anføreren har lagt mærke til en forandring over årene. Vilkårene er blevet bedre på det punkt, og der er ligeledes kommet mere fokus på den mentale del af spillet:

»Konkurrencen er hård i det her miljø, så det har selvfølgelig også været nødvendigt, men man har virkelig formået at sætte nogle gode rammer op, samtidig med at vi stadig har muligheden for at lave noget andet end håndbold ved siden af.«

Netop den mulighed har Lund i høj grad benyttet sig af. Som årene er gået på banen, har han også taget en professionsbachelor og blev i januar en del af familiens anlægsgartnerfirma.

»På deltid, selvfølgelig . Håndbolden har selvfølgelig stadig førsteprioritet, men det er fantastisk at kunne være i begge verdener,« siger Peter Lund.

Et glimrende hopskud

At han holder sig til deltid i familieforetagendet, er Erik Veje Rasmussen kun glad for, for han ser stadig mere potentiale i sin anfører, som han gerne roser til skyerne: Han har både den rigtige indstilling, er vellidt af alle andre og gør det, han skal som anfører.

Træneren vil endda gerne gå så vidt som at rose ham for en egenskab, der nager Veje Rasmussens egen samvittighed, og som end ikke de mest trofaste blandt holdets tilskuere vil have set ofte – forsvarsmandens egenskaber i angrebet.

»Jeg har sagt, at Peter kan blive ligaspiller i angrebet på et tidspunkt. Hvornår det sker, ved jeg ikke, men fra at han havde et dårligt skud for nogle år siden, har han i dag et glimrende hopskud. Han er også lynhurtig i sine finter, men mangler lidt i spilopfattelsen, fordi han aldrig får lov at gå med,« siger Erik Veje Rasmussen og fortsætter:

»Det er spændende at se, om han ikke på et eller andet tidspunkt bliver en spiller i begge ender. Det skal vi på en eller anden måde have forceret snart, for det er en af mine dårlige samvittigheder.«

Århus Håndbold spiller torsdag aften kl. 19.30 ligakamp i Ceres Arena i Aarhus mod Team Tvis Holstebro.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.