Aarhusiansk par har udskudt brylluppet for at blive selvstændige

Mens jævnaldrende studerer eller har fået faste jobs, har parret bag designbutikken Troy satset på at være deres egne chefer.

Artiklens øverste billede
Selv om Nanna Frank og Casper Lauritsen driver forretning sammen, får de ikke set meget til hinanden. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

24-årige Casper Lauritsen og 25-årige Nanna Frank har været forlovede siden juni sidste år og skulle egentlig være blevet gift denne sommer.

Men få måneder efter forlovelsen gik de forbi et ledigt butikslokale på Trøjborg og fik idéen til at åbne deres egen design- og interiørbutik. Penge og kræfter er siden blevet lagt i butikken, og nu er brylluppet sat på standby, mens parret plejer deres fælles projekt, butikken Troy.

»Vi tænkte, at vi måtte prøve det her først, der egentlig føles lidt som en “baby” for os. Så må bryllup komme, når vi har flere penge igen,« siger Nanna Frank.

De to har mødt hinanden på teknisk gymnasium i Aarhus. De blev studenter i 2013 og kærester umiddelbart efter. Nanna Frank er blevet uddannet i fashion design på Teko, der nu hører under Via University College. Casper Lauritsen bliver til januar færdig med sin professionsbachelor i innovation og entreprenørskab ved Erhvervsakademi Aarhus.

Mange tror, at vi er sammen hele tiden. Men jeg er jo i butikken i dagstimerne, mens Casper sidder med kontorarbejdet, når han har fri fra studiet.

Nanna Frank

Nanna Frank står til daglig for opbygningen af Troys varesortiment, der består af håndlavede varer fra små lokale leverandører, mens Casper Lauritsen står for det administrative. Det betyder også, at kæresteparret ikke ser hinanden så meget til daglig, som man skulle tro.

»Mange tror, at vi er sammen hele tiden. Men jeg er jo i butikken i dagstimerne, mens Casper sidder med kontorarbejdet, når han har fri fra studiet,« siger Nanna Frank.

Selvstændig livsstil

Nanna Frank prøvede en almindelig fastansættelse af, da hun var nyuddannet i 2016, men følte sig låst i sine arbejdsopgaver. Blandt andet derfor har det unge par valgt at blive selvstændige.

»Mange på vores alder virker til at have lidt fastlåste rammer. Der er ikke så meget fleksibilitet,« siger Casper Lauritsen.

»Vi har valgt en anden livsstil, hvor vi er vores egne chefer, og arbejdslivet og hverdagen smelter lidt sammen. Lige nu giver det ikke så meget fleksibilitet, fordi det hele skal til at fungere. Men når butikken forhåbentligt kører, som den skal, håber vi at kunne drage nytte af, at vi er vores egne chefer,« siger Nanna Frank.

Firma i soveværelset

I praksis har det vist sig, at være sværere at holde kæreste- og arbejdslivet adskilt for parret.

»På den ene side kender vi hinanden rigtig godt, og det er nemt at dele arbejdsopgaver ud. Men det er selvfølgelig også en ulempe, fordi arbejdet flyder meget ind i privatlivet, og det kan blive svært at give plads til kærestetid,« siger Nanna Frank.

Selv om en ny dato for et bryllup ikke er fastlagt, er det dog overhovedet ikke glemt, understreger parret.

Og tanken om et muligt brud mellem de to giver ikke anledning til bekymring.

»Det er klart, at man ikke bare så tager sine ting og går, som hvis man bare delte lejlighed. Men nu skal vi giftes og bliver fælles om alting snart, så det er ikke tanker, der fylder så meget,« siger Casper Lauritsen.

Starter stille ud

Det unge par har selv finansieret opstarten af butikken, blandt andet derfor har de i begyndelsen måttet starte meget stille ud.

»Vi tog lidt ved de første bestillinger og stille og roligt kunne give vi begynde at give den gas, når vi var sikre på, at tingene nok skulle blive solgt,« siger Nanna Frank.

Samme tilgang har de til de fremtidige planer med Troy.

»Drømmen er ikke at få mange butikker. Det er at få denne her til at køre og få et forhold til kunderne her på Trøjborg. Måske kan webshoppen også give andre muligheder for butikken, hvor den kunne gå hen og blive mere af et showroom for vores produkter,« siger Casper Lauritsen.


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.