Bruuns Galleri drømmer om at blive større

Bruuns Galleri får fem nye butikker dette efterår og har også en megabutik på 2.500 kvm på vej. På sigt håber centerchef Claus Brændgaard at kunne udvide med 20.000 kvm.

Artiklens øverste billede
Bruuns Galleri afsøger konstant markedet for nye forbrugertrends – og indretter sig efter det, forklarer centerchef Claus Brændgaard. Foto: Joachim Ladefoged

Der er stor udskiftning i Bruuns Galleri i denne tid.

Herretøjsbutikken Kaufmann har lige åbnet en butik her, og fire andre butikker er på vej ind. Det er bl.a. den danske lingerikæde Wunderwear, den britiske café- og butikskæde Hotel Chocolat og Matas Natur, som er Matas-kædens nye butikskoncept med helsekost og naturprodukter inden for makeup og hudpleje.

»Hotel Chocolat og Matas Natur har vi ikke i Aarhus i forvejen. Vi vil gerne finde brands, der supplerer vores egne og byens butikker,« siger Claus Brændgaard, centerchef hos Bruuns Galleri.

Lige nu står kun to lokaler tomme i Bruuns Galleri ud af de i alt 100 butikslokaler.

Lige nu går Bruuns Galleri efter bespisning og mad i det hele taget, for det marked bevæger sig rigtigt meget.

Claus Brændgaard, centerchef, Bruuns Galleri

»Vi taler om strategisk tomgang. Vi vil gerne vente på de rigtige lejere og siger nej til interesserede butikker, hvis kategorien ikke tilbyder noget, som ikke findes i centeret i forvejen. Der er helt klart bestemte typer af butikker, som vi gerne ser åbne her,« påpeger Claus Brændgaard.

Ejet af centerkæde

Bruuns Galleri er ejet af den skandinaviske centerkæde Steen & Strøm, som ejer og driver 18 shoppingcentre i Norge, Danmark og Sverige. Steen & Strøm er igen ejet af franske Klépierre, som har mere end 150 shoppingcentre i 16 europæiske lande.

»Vi har et leasingteam, som hele tiden afsøger markedet for nye forbrugertrends, ligesom vores internationale ejer har et stort netværk i udlandet. På den måde holder vi øje med, hvor trenden bevæger sig hen ad,« siger Claus Brændgaard.

I disse år har forbrugerne stor fokus på kvalitetsmad i alle afskygninger.

»Lige nu går Bruuns Galleri efter bespisning og mad i det hele taget, for det marked bevæger sig rigtigt meget. Antallet af folk, der spiser ude og tager mad eller halvfabrikata med hjem, er stærkt stigende i Danmark. Vi vil sikre os, at vi har det rigtige udbud og niveau inden for bespisning,« siger Claus Brændgaard.

I den forbindelse peger han på Hotel Chocolat, hvor man både kan købe chokolade med hjem og nyde chokolade i butikkens cafeområde.

»Hotel Chocolat matcher den trend, der kører i øjeblikket, hvor forbrugerne gerne vil have specialiteter og oplevelser, som man kan spise sig til,« siger Claus Brændgaard.

I 2017 fik Bruuns Galleri tilladelse af Aarhus Byråd til at lave en stor butik på 2.500 kvm.

Stor butik på vej

»Det går godt med de planer, mere kan jeg ikke udtale mig om i den forbindelse, men der er en stor butik på vej i Bruuns Galleri. Vi håber at kunne offentliggøre tidsplanerne inden for en kort periode,« siger Claus Brændgaard.

Det har tidligere været fremme, at den store butik skulle ligge i det hjørne af Bruuns Galleri, hvor Bahne og H&M ligger nu.

»Det er ikke os, der har sagt det, og vi vil ikke kommentere rygterne, ligesom vi ikke vil sige noget om, hvem der er på vej til at leje sig ind,« siger Claus Brændgaard og tilføjer:

»Men det er vigtigt for os at få en stor butik, for de store kæder har bestemte krav til størrelsen på deres butikker, så skal vi lykkes med dem, er de store butikslejemål en væsentlig del af grundlaget herfor.«

Der har gennem flere år været tale om en udvidelse af Bruuns Galleri.

»Vi arbejder stadig meget på den udvidelse, som vi håber vil lykkes. Vi har talt om det i mange år, men en udvidelse kræver plads, og vi ligger midt i byen, hvor der ikke er lokaler omkring os, og derfor skal de etableres. Vi vil gerne udvide med 10.000-20.000 kvm,« siger Claus Brændgaard.

Han refererer til samarbejdet med Banedanmark, der i disse år arbejder med en ombygning af Aarhus Banegård i forbindelse med indførelsen af eltog.

Kunder til udvidelse

»Vi ser på alle muligheder hele tiden, men det er kompliceret, så vi kan ikke sætte årstal på. Der er absolut kundegrundlag for en udvidelse. Aarhus er en by i stor vækst, og det skal vi kunne matche,« siger Claus Brændgaard.

Bruuns Galleri har 1.000 p-pladser i kælderen, og det antal ønsker han også skal vokse ved en eventuel udvidelse af Bruuns Galleri.

Stormagasinet Salling har stor succes med sin tagterrasse, Salling Rooftop, der siden åbningen sidste år er blevet en attraktion i byen. Bruuns Galleri har også en tagterrasse, hvor der i sommermånederne kan spilles minigolf.

Søndag er en stor shoppedag hos os, og ensrettede åbningstider kunne trække endnu flere besøgende til byen.

Claus Brændgaard, centerchef, Bruuns Galleri

»Vores rooftop er noget andet end Sallings. Vi har ikke de samme arealer, og vi er underlagt mange restriktioner, fordi arealet er udlagt til flugtvej for vores biograf, EY-huset og det nye hotel, som vi har fået som nabo. Vi har ikke mulighed for at gøre så mange ting, men vi ser på, hvad vi kan lave der på sigt i forbindelse med en ombygning eller i høj grad en udvidelse,« siger Claus Brændgaard.

Bruuns Galleri fylder 15

Bruuns Galleri fylder 15 år i oktober, chefen er godt tilfreds med centrets udvikling.

»Vi har en kendskabsgrad på 100 pct. i vores primære marked, som omfatter området op til Randers, ud til Silkeborg og ned til Horsens. Her ved alle, hvem vi er. Og det er også lykkedes os at holde fast i vores kernemålgrupper, de 17-25-årige og de 25-45-årige,« siger Claus Brændgaard.

Han har dog ét stort ønske for den aarhusianske detailhandel. At alle midtbybutikkerne holder åbent hver søndag. Det har Bruuns Galleri gjort, siden loven gav mulighed for det i 2012.

»Søndag er en stor shoppedag hos os, og ensrettede åbningstider kunne trække endnu flere besøgende til byen, især fra en radius på 30-50 km. I det hele taget bør vi udnytte den turistbølge, som Aarhus rider på i øjeblikket. Men det kræver, at de øvrige butikker på Strøget er villige til at bakke op om Strøgforeningen og Aarhus City Forening og siger: Nu gør vi det!«.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.