Næsten fuld kapacitet, nedbrud og høj rettidighed i Letbanens første uge

Aarhus Letbane har haft en succesfuld første uge med passagerer, siger kommunikationschef Jens Velling. Han ærgrer sig dog over ni aflyste afgange som følge af et nedbrud.

Artiklens øverste billede
Først et stykke hen i januar bliver det for alvor spændende at se på letbanens passagertal og rettidighed, mener kommunikationschef Jens Velling, Aarhus Letbane. Foto: Anita Graversen

Torsdag for en uge siden åbnede letbanens skydedøre for passagerer, der for første gang siden 1971, hvor Aarhus Kommunes sporvejsdrift blev indstillet, kunne køre gennem byen på skinner.

Siden har letbanen holdt sig på sporet, næsten da.

For tirsdag kl. 17.50 brød banens sikringsanlæg sammen. Anlægget bruges til at styre bl.a. sporskiftere og signaler fra centralt hold, og mens letbanens medarbejdere forsøgte at lokalisere fejlen, gik letbanen over til manuel drift, hvor spor og signaler styres via bokse langs banen.

»Fejlen skabte forsinkelser. Ni afgange blev aflyst, og tre afgange havde mindre forsinkelser. Den fulde styring af letbanen var nede i lidt under to timer,« siger Jens Velling, kommunikationschef ved Aarhus Letbane.

Teknikken udvidet

Selv om Aarhus Letbanens 26 togsæt tilsammen har tilbagelagt over 100.000 km testkørsel, understreger kommunikationschefen, at kørsel med passagerer skaber nye og uforudsete situationer:

»Det er selvfølgelig ærgerligt med driftsforstyrrelser. Da vi gik over til at køre med passagerer blev det tekniske spil udvidet, og vi aktiverede f.eks. rejsekortstandere og billetautomater. Vi har kørt lang tid med togene, men det er helt nyt at køre med passagerer, og vi skal nok regne med en indkøringsperiode, hvor der en gang imellem er fejl, det vil være naivt at tro andet.«

I den resterende uge var der ingen uforudsete hændelser, forklarer kommunikationschefen, der er stolt af, at letbanen har haft en rettidighed på 99 pct. siden åbningen.

Et togsæt kommer til tiden, hvis den er under tre minutter forsinket i forhold til køreplanen.

Ifølge Jens Velling er det for tidligt at konkludere noget på det foreløbige antal passagerer, da mange aarhusianere har været på juleferie.

»Først et stykke hen i januar bliver det for alvor spændende at se på passagertal og rettidighed. Men vi har allerede haft mange passagerer med, og i de første par dage kørte vi med op mod fuld kapacitet i de tidsrum med flest passagerer – kl. 8 til sidst eftermiddagen,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.