Letbanen skulle have kørt lørdag

Helt frem til fredag regnede Aarhus Letbane med, at letbanen kunne køre med passagerer »som planlagt« i lørdags, men Trafikstyrelsen dumpede godkendelsesmaterialet. JP Aarhus kan dermed føje endnu et kapitel til føljetonen om kikset kommunikation.

De flere hundrede fremmødte til ”Folkets letbaneåbning – klag eller bag” i lørdags skulle ikke kun spises af med gløgg og kage. De skulle også have muligheden for at være letbanens første passagerer.

Det var i hvert fald Aarhus Letbanes planer, at den forsinkede letbane ville kunne åbne i lørdags, fremgår det af en mailkorrespondance mellem Aarhus Letbane og Trafikstyrelsen.

»…Kan AAL (Aarhus Letbane, red.) deraf forvente at modtage partshøring i morgen fredag den 15.12.2017, således at driften kan starte planmæssigt den 16.12.2017?,« spurgte Morten Springdorf, projektdirektør i Aarhus Letbane I/S i en e-mail sendt til Kåre Clemmesen, vicedirektør i Trafikstyrelsen, torsdag aften. JP Aarhus har fået aktindsigt i e-mailen, hvori det også fremgår, at letbanen kan åbne med to timers varsel, og ifølge Aarhus Letbanes vurdering var der torsdag aften ingen udeståender, så letbanen ”som planlagt” kunne åbne lørdag den 16. december.

Her var der imidlertid hos letbaneselskabet »klart tale om en fejlopfattelse«, lyder svaret fra Kåre Clemmesen, Trafikstyrelsen.

Han understreger i en svarmail, at »det samlede materiale er desværre af en sådan karakter, at det tager lang tid at gennemgå på grund af de mange mangler og ufuldstændige forhold.«

I mailen forventer vicedirektøren dog, som tidligere nævnt i JP Aarhus, at styrelsen kan give en godkendelse inden udgangen af onsdag den 20. december. Sidste uges forløb føjer dermed endnu et kapitel til føljetonen om koks i kommunikationen mellem letbane og styrelse.

Forventningen var tirsdag, at letbanen vil modtage en godkendelse fra Trafikstyrelsen i løbet af onsdagen, så den kan åbne for passagerer i løbet af torsdagen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.