Letbane kræver 104 mio. kr. i erstatning
Sommerens forsinkelse af letbanen får et efterspil, da Aarhus Letbane kræver en erstatning på 104 mio. kr. fra ASAL-konsortiet.
Det er let at være bagklog.
Og noget sværere at se fremad.
Det ved Claus Rehfeld Moshøj, direktør i Aarhus Letbane, vist alt om.
Læs blot den her pressemeddelelse fra juli 2016.
»Vi ved, hvem der skal køre letbanetogene (Keolis), hvem der skal vedligeholde togene (Asal) og nu også hvem, der skal vedligeholde baneanlægget (Aarsleff Rail), så jeg er helt tryg ved, at vi er klar til at åbne Danmarks første letbane i maj 2017,« siger Claus Rehfeld Moshøj, direktør Aarhus Letbane I/S.
Siden er letbanen som bekendt blevet forsinket to gange, og Aarhus Letbane kører nu en erstatningssag mod den ene leverandør og undersøger i øjeblikket, om der også skal køres en sag mod en anden leverandør.
Den seneste forsinkelse og aflysning af letbaneåbningen vedrører Keolis’ sikkerhedssystem, og juristerne er i øjeblikket ved at undersøge, om der skal rejses krav om erstatning hos Keolis.
Den første forsinkelse, hvor åbningen blev udskudt fra juni til den 23. september, vedrører leverandøren Asal-konsortiet, og her har erstatningskravet allerede rundet 100 mio. kr.
Det fremgår af en direktionsberetning fra 17. august 2017, som JP Aarhus har fået indsigt i.
»En samlet opgørelse over Aarhus Letbanes krav over for Asal-konsortiet er pr. 16. juni 2017 opgjort til ca. 14 mio. euro svarende til ca. 104 mio. kr.,« hedder det i beretningen.
Det fremgår endvidere, at Aarhus Letbane og Asal siden juni har været igennem en længere møderække for at finde en forhandlingsløsning på det økonomiske mellemværende.
1 mio. kr. om dagen
Forhandlingerne vurderes som fastlåste, men parterne forsøger at finde en fælles aftale, som indbefatter både historiske og fremtidige krav, samt tilkøb og andre aftaler.
I forhandlingerne indgår også krav fra Asal til Aarhus Letbane, som bl.a. handler om forsinkelser på grund af komplicerede jordbundsforhold, sagsbehandlingstider og problemer med andre anlægsarbejder.
Det har ikke været muligt at få en aktuel status på sagen, for på grund af forhandlingssituationen ønsker Aarhus Letbanes ledelse ikke at kommentere sagen:
»Aarhus Letbane er fortsat i forhandling med Asal angående erstatningskravene. Så længe, det er tilfældet, kan vi desværre ikke kommentere på den igangværende sag,« meddeler kommunikationschef Jens Velling.
Aarhus Kommunes to repræsentanter i bestyrelsen for Aarhus Letbane, Kristian Würtz (S) og Bünyamin Simsek (V) ønsker ikke at kommentere kravet på 104 mio. kr.
»Det er selvfølgelig noget, vi følger i bestyrelsen, men det er direktøren og formanden, der sidder med de drøftelser og er de rette til at udtale sig på vegne af selskabet,« siger Kristian Würtz, og Bünyamin Simsek er på linje:
»Det er direktøren og bestyrelsesformanden, der udtaler sig omkring de forhold.«
Asal-konsortiet består af italienske Ansaldo STS, der sammen med schweizisk-tyske Stadler står for at levere togene, og den italienske jernbaneentreprenør GCF, der bygger letbanens sporanlæg. Konsortiet skal levere tog, kørestrøm, signalanlæg og skinner til letbanen.
Når erstatningskravet runder 100 mio. kr. er det, som omtalt i Jyllands-Posten i april, fordi dagbøde-størrelserne når helt op på 125.000 euro, svarende til 1 mio. kr.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Asal-konsortiet.