Er vi der snart?
Kedsomheden på de perfekte tyske landeveje var ved at melde sig, da Aarhus-Leeuwarden cykelmissionen sidst på etapen ramte brostenene.
600 km af cykelmissionen Aarhus-Leeuwarden er tilbagelagt, da en deltager midt i feltet pludselig udbryder:
"Gul bil" og dasker sin sidemand på skulderen.
For fjerde dag i træk er vi steget på cyklerne udelukkende med henblik på at æde kilometer – ja, og så diverse lækkerier, når vi for hver 50 km tanker op ved den medfølgende forplejningsvogn. Dagens absolutte højdepunkt i et ellers fladt landskab. Efterhånden kan blot synet af en stor, hvid kassebil starte produktionen af mundvand.
Gennemsnitshastigheden er oppe på 31 km/t, og skal den presses yderligere op, må vi til at barbere ben.
Bagest i feltet er folk i mangel af bedre at foretage sig begyndt at give trækdyrene i front øgenavne og med jævne mellemrum råbe:
"Er vi der snart?"
Helt i Aarhus 2017-ånden er førerbegrebet blevet gentænkt, og vi har nu ikke færre end fire mand i gult.
Der er heller ikke længere den store spænding i bjergkonkurrencen. Direktør Ole Byriel, Domis Udvikling ApS. erobrede allerede den prikkede bjergskjorte ved Pinds Mølle syd for Aarhus og cementerede sin føring ved Them. Siden har der ikke været mange pointgivende bakker. I dag har vi ganske vist været på en 8 pct. stigning. Det var landgangsbroen til færgen over floden Weser.
Ole Byriel, der begyndelsen af 1980’erne havde en tre år lang cykelkarriere på landsholdet og var med ved OL i landevejscykling i 1984, er således i strålende humør. Som mange af de øvrige deltagere er han medlem af erhvervsnetværket Riis Seier Business Club, som har stået for den praktiske afvikling af cykelprojektet.
"Det væsentligste for mig er den fysiske aktivitet og samværet. Folk bliver lidt høje af fysisk aktivitet. Man kommer tættere på hinanden, end hvis man holder et møde over noget mad," fortæller Ole Byriel, der også fremhæver det stærke fællesskab.
"Det er ikke nogen egotur. Vi er en gruppe, der skal igennem sammen. Hvis man ikke vil samarbejde og hjælpe hinanden, egner man sig ikke til sådan en tur," betror han.
Sidste halvdel af dagens etape bliver ren Paris-Roubaix, hvor cyklen forvandles til en vibrator mellem hænderne og øvelsen går ud på at fjedre i benene og forsøge at ramme midt på de toppede brosten.
Vi når også lige at få svinet cyklerne til på en strækning med beskidte veje efter en regnbyge inden ankomsten til Papenburg.
En vaskehal ved siden af hotellet bliver vor redning. To friske medarbejdere indvilger i at højtryksspule samtlige cykler for 20 euro til kaffekassen.
Status her til aften er, at vi har tilbagelagt lige godt 700 km. Her til aften måtte yderligere en deltager udgå på grund af "arbejdsrelaterede dispositioner". Dermed er vi 24 tilbage af de 27, der stillede til start ved Aarhus Rådhus i lørdags.
Mange er nu mærket efter fire dage i sadlen, men nu kan vi se en ende på strabadserne. I morgen venter turens sidste og korteste etape på 151 km, og så kan de ømme bagdele få fred.
Vi skal cykle stik vest - syd om Groningen. Det forlyder, at repræsentanter fra Leeuwarden vil cykle os i møde ved regionsgrænsen til Friesland og følge os ind til den officielle modtagelse på Leeuwardens rådhus med efterfølgende middag.
Vi satser på, det er en stående taffel.