Efter fire år: Fem forslag til ny placering af fritids- og ungdomsklub

Når den endelige placering er vedtaget, venter en etableringsperiode på ca. to år.

Artiklens øverste billede

Det er efterhånden fire år siden, at Hadsten Realskole brændte, hvilket gjorde fritids- og ungdomsklubben hjemløs. Siden har den været igennem flere midlertidige placeringer, men nu skal der findes et permanent hjem til klubben, som senest har haft til huse i en gammel børnehave på Vinterslevvej.

Favrskov Kommune sætter nu gang i en offentlig høring om placeringen af det nye hjem. Der er blevet fremlagt fem forslag, hvor der enten kan bygges nye lokaler eller bruges eksisterende til klubben. Frem til den 25. september kan borgerne komme med deres mening om forslagene.

Central placering

Næstformand for Børne- og skoleudvalget Flemming Nørgaard (V) mener, at den nye placering bør være centralt i byen, men at høringen skal vise, om det også er borgernes ønske.

»Nu er det mange år siden, de gamle lokaler brændte, så det er på tide, vi får taget stilling til en ny placering. Umiddelbart skal det gerne være centralt i byen, og personligt hælder jeg til området ved ”Sløjfen”. Men vi har netop sendt det i høring, så de nye lokaler bliver placeret, hvor borgerne ønsker det,« siger han.

I alt er der sat 9,513 mio. kr. af til realiseringen af projektet. Her kan du se en oversigt over, hvor de fem forslag er placeret, et overslag over udgifterne til hvert forslag og en estimeret tidshorisont på, hvor lang tid der vil gå før forslagene kan tages i brug. Derudover får du også en kommentar fra kommunens analyse.

Forslag 1

Østervangsvej 9, nybyggeri i området ved kulturhuset ”Sløjfen”.

Udgifter til etablering: 9,53 mio. kr.

Tidshorisont: to år og tre måneder, heraf en byggeperiode på et år.

Det siger kommunen: Området ligger centralt i byen. Klubben har midlertidigt haft til huse her frem til efteråret 2016, men der opstod problemer med de unges færden i området.

Forslag 2

Vinterslevvej 32, permanentgørelse og opgradering af nuværende tilbud.

Udgifter til etablering: 2,03 mio. kr.

Tidshorisont: to år, heraf en byggeperiode på syv måneder.

Det siger kommunen: Ifølge lokalplan 101 må området kun bruges til børneinstitutioner. Da der samtidig er lagt op til udstykning af tre nye parcelhusgrunde, vil det ifølge Teknik og Kultur kræve en lokalplansændring.

Forslag 3

Hadsten Skole, om- og tilbygning af den nuværende 10. klasse-bygning.

Udgifter til etablering: 9,165 mio. kr.

Tidshorisont: to år og tre måneder, heraf en byggeperiode på et år.

Det siger kommunen: Nærhed til Hadsten skole kan give let adgang til at låne faglokaler såsom sløjd, musik og hal, men der kan også opstå ind- og udkigsgener ved festsal og musiklokaler på skolen.

Forslag 4

Hadsten Skole, nybyggeri på arealet tæt ved den planlagte nye hal.

Udgifter til etablering: 9,37 mio. kr.

Tidshorisont: to år og seks måneder, heraf en byggeperiode på et år.

Det siger kommunen: Der er allerede overvejelser om også at bygge et fitnesscenter på området, så pladsen vil være begrænset. Til gengæld kan en klub her være med til at skabe liv i det nye hal-område.

Forslag 5

Hovvej/Bjarkesvej, nybyggeri på det grønne areal.

Udgifter til etablering: 9,53 mio. kr.

Tidshorisont: to år og tre måneder, heraf en byggeperiode på et år.

Det siger kommunen: Der er god plads til både nyt klubhus og parkeringsplads, men det vil være tæt på privat bebyggelse, så en nabo- og partshøring skal gennemføres.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.