Aarhus fejrer det gode øl

På lørdag er det Øllets Dag, og det fejres med ølsmagninger rundt om i byen. Søren Bruun Rolander, lokalformand for Danske Ølentusiaster, fortæller om sin store interesse.

Artiklens øverste billede
»Før ølrevolutionen var der 16 store bryggerier i Danmark, og de bryggede nærmest de samme øl, altså den klassiske pilsner, lidt guldøl og lidt portere. Med mikrobryggerierne eksploderede udvalget af øl,« siger Søren Bruun Rolander, formand for Aarhus C-afdelingen af Danske Ølentusiaster. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Danmark har oplevet en ølrevolution, der har gjort øl til et gourmetprodukt på linje med vin. Sidst i 1990’erne begyndte mikrobryggerierne at åbne på stribe, og deres udvalg af specialøl har udfordret de store bryggerier.

»Før ølrevolutionen var der 16 store bryggerier i Danmark, og de bryggede nærmest de samme øl, altså den klassiske pilsner, lidt guldøl og lidt portere. Med mikrobryggerierne eksploderede udvalget af øl. I dag har vi over 200 bryggerier herhjemme,« fortæller Søren Bruun Rolander, formand for Aarhus C-afdelingen af Danske Ølentusiaster, en forening, der arbejder for at udbrede kendskabet til kvalitetsøl.

Søren Bruun Rolanders store interesse for øl skyldes øllets mangfoldige smagsunivers.

Jeg har i flere år plaget dem om at brygge Barley Wine, en engelsk øltype, som englænderne opfandt under Napoleonskrigene, fordi de holdt op med at drikke den franske rødvin.

Søren Bruun Rolander, formand for Danske Ølentusiaster i Aarhus C, om sit samarbejde med Humleland-bryggeriet

»Spændet af øltyper er enormt i forhold til vin. Det går lige fra de syrlige til de vinøse, portvinsagtige øl. Du kan finde en øl til enhver lejlighed og al slags mad, og så er historien bag øltyperne og bryggerierne spændende,« siger Søren Bruun Rolander.

Forening for det gode øl

Danske Ølentusiaster lancerede Øllets Dag i 2003, og lige siden er den blevet holdt hvert år den første lørdag i september.

»Øllets Dag er en festdag for at fejre den gode øl, og mange har taget den til sig, især ølbarerne,« fortæller Søren Bruun Rolander.

Ølbarer er blevet lige så populære som vinbarer. I Aarhus ligger bl.a. Mig og Ølsnedkeren i Mejlgade, Fermentoren i Nørregade og Mikkeller Bar i Jægergårdsgade.

»Restauranterne er også begyndt at tænke mad og øl sammen, fordi der er så mange smagsmuligheder,« siger Søren Bruun Rolander og nævner Malt, en ny restaurant, der er på vej i de tidligere Ceres-brygkældre i Ceres Byen.

»Aarhus har ellers haltet lidt efter København, når det gælder restauranter med fokus på øl, hvor der udleveres et ølkort i stedet for et vinkort,« siger Søren Bruun Rolander.

Søren Bruun Rolander mener ikke, at ølrevolutionen er slut endnu. Der kommer hele tiden nye specialøl på markedet.

»Udvalget af specialøl i detailhandlen er oppe over 13 pct., og det tal er stigende,« siger Søren Bruun Rolander.

Frisk øl er det nye

Den nye trend inden for specialøl er frisk øl, det vil sige, øl, der med fordel kan drikkes frisk fra bryggeriets tank.

»Det nye er New England IPA, som er meget lækre øl med en helt fantastisk duft og frugtig smag. Men holdbarheden er en udfordring, fordi øl forandrer sig meget. Det bliver en helt anden øl i løbet af få måneder,« forklarer Søren Bruun Rolander.

Han oplever niveauet hos de danske mikrobryggerier som »tårnhøjt«, også hos lokale mikrobryggerier som Aarhus Bryghus i Viby og Humleland, der har åbnet bryggeri hos øl- og vinbaren Hantwerk på havnen.

»Humleland vil gerne lære folk at drikke frisk øl. Vinøse, mørke øltyper og stout/porter kan fint lagres, men humlet øl smager bedst, når det er friskt,« fortæller Søren Bruun Rolander.

Mange medlemmer af Danske Ølentusiaster brygger selv øl hjemme, de såkaldte nanobryg på 20 liters bryganlæg. Mange brygmestre har et lille anlæg til at eksperimentere på, og det har flere håndbryggere efterhånden også investeret i.

»Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Aarhus Syd holder et mesterskab for håndbrygget øl hvert år, og det har vi meget skæg ud af,« fortæller Søren Bruun Rolander.

Nogle håndbryggere går skridtet videre og dyrker deres egen humle hjemme i haven. Der findes mange slags humle, og der eksperimenteres med, hvilken humle man skal bruge for at lave den bedste øl.

Skal selv brygge

»Man udvikler også helt nye øltyper. Humle er ikke hjemmehørende i Danmark oprindeligt, i gamle dage brugte man andre ingredienser, og flere er begyndt at eksperimentere med at lave en ny nordisk øl uden humle. Det projekt har kørt i adskillige år, og det stopper nok aldrig. Noget af det smager godt, andet knapt så godt,« smiler Søren Bruun Rolander.

Søren Bruun Rolander skal snart selv i gang med at brygge for første gang. Da han fyldte 40 år for nylig, fik han 40 flasker øl i gave fra Humleland. Vel at mærke fra en brygning, som han selv skal være med til lave sammen med bryggeriet.

»Jeg har i flere år plaget dem om at brygge Barley Wine, en engelsk øltype, som englænderne opfandt under Napoleonskrigene, fordi de holdt op med at drikke den franske rødvin. Derfor opfandt de en øltype, der minder om rødvin, altså en kraftig, vinøs øl, hvis bouquet i dag minder mere om portvin end rødvin,« forklarer Søren Bruun Rolander.

Barley Wine skal lagre, og Søren Bruun Rolander vil forsøge at fremskaffe et gammelt romtræfad fra Caribien, som en del af øllet skal fadlagres i, så den søde øl får en lidt skarpere smag af rom.

»Det bliver et sjovt eksperiment, og aarhusianerne vil kunne købe og smage resultatet hos Hantwerk. Vi brygger 1.000 liter, heraf får jeg 40 flasker, noget bliver lagret på træfad, og resten af øllet skal lagre på tank i mindst tre måneder, måske et halvt år,« siger Søren Bruun Rolander.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.