27-årig mand knivstukket i balle, læg og skulder ved Bazar Vest
Politiet betragter sagen som et »internt opgør«.
En 27-årig mand blev søndag aften stukket med kniv ved Bazar Vest i Brabrand, oplyser Østjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 18.25.
Den 27-årige blev kort tid efter kørt til skadestuen, hvor man kunne konstatere, at han var blevet stukket tre-fire gange i sin venstre balle, en gang i venstre læg samt en enkelt gang i venstre skulder.
Det er ifølge politiet formentlig tre mænd, der blev set løbe fra stedet, som stod bag overfaldet på den 27-årige.
»Den forurettede har over for politiet forklaret, at han ikke kan huske noget. Politiet betragter det som et internt opgør,« lyder det fra Østjyllands Politi.