Et af de største værker i Aarhus er Købmand Smedegård

Det er svært at definere kultur, men i Øgaderne findes en usædvanlig og prisværdig kulturinstitution.

Artiklens øverste billede
Lars Ringdal.

Det var sent på aftenen, i hvert fald for et barn. Mine forældre diskuterede højlydt kultur med deres venner. Hvad er kultur, var temaet. De virkede ikke, som om de var særligt enige. Jeg lå træt og hørte på deres snak og fandt ikke ud af, hvad kultur var. Jeg prøvede ellers at forstå det.

Sidenhen har jeg fundet ud af, at ordet kultur er et af de mest bøjelige begreber, vi har. Vi bruger det om stort set alt. Trafikkultur, bakteriekultur, Ertebøllekulturen, idrætskultur, organisationskultur, kulturfolk og nu kulturbyen. Jeg er stadig lidt uklar på, hvad kultur helt præcist er. Måske er det bare alt det, der ikke er naturligt, som er kultur.

Jeg overhører en fin snak nede ved Varna, som symboliserer tvivlen. En kvinde står og ser på et værk, der hedder “Concave for bees”. Det er mest af alt et stort blomsterbed. Smukt er det. På jorden står der et skilt. »Må ikke berøres.«

Der skulle gives en Bodil eller noget til Købmand Smedegård på hjørnet af Sjællandsgade og Samsøgade.

Damen siger højlydt og undrende: »Hvad er det, jeg ikke må berøre?«

Hun har simpelthen ikke forstået, at blomsterbedet er værket. Hun kom vel udefra og troede, at der altid ser sådan ud nede ved Varna.

Hun kalder på sin veninde og siger:

»Hvad er det, jeg ikke må berøre?«

Veninden kan ikke give noget svar. De kigger begge febrilsk rundt for at finde værket.

»Hvad pokker er det, jeg ikke må berøre?« spørger hun igen.

En mand træder venligt til og fortæller dem, at værket er blomsterbedet. Nårh, det er en slags havekultur, svarer damen.

Kulturbyen vil om et lille halvt år bare være en helt almindelig by; hvad har vi så at gøre godt med?

Nede på hjørnet af Samsøgade og Sjællandsgade ligger der en lille købmand. Købmand Smedegård hedder den. Det er den samme familie, der har haft den butik siden 1938.

Dengang var indkøbskulturen helt anderledes i Øgadeområdet. I de tider var der 14 købmænd, fire slagtere, tre bagere, brugsforening og en cykelhandler. Der må have været ret godt gang i gaden. I dag er det en helt anden kultur. Men Smedegård ligger der stadig og trodser udviklingen.

For mig betyder det enormt meget for kulturen her i mit område, at Smedegård er der. De kender alle ved navn, de ved meget om, hvad der sker i ens liv, og følger oprigtigt med. De kender børnene og taler altid med dem. Det er som et fyrtårn i området, som en sikker havn at gå ind i. Hvis du har glemt penge, så får du det bare skrevet. De leverer mad til gamle og til institutioner i området.

En dag er jeg løbet tør for gas og havde ingen bil. Jeg gik ned til Købmand Smedegård og spurgte, om de havde en flaske gas, man kunne købe. Det havde de ikke, men jeg kunne bestille, og så ville jeg få det senere. Det hjalp mig ikke så meget lige i det øjeblik. Så inden jeg havde fået set mig om, arrangerede købmanden, at fru Smedegård kørte mig ned til Silvan i deres bil. Så kunne jeg købe en flaske gas. Og hun insisterede på ikke at modtage så meget som en krone. Det er en kultur, jeg gerne vil bevare længere end til slutningen af 2017.

Købmand Smedegård er for mig nærmest en kulturinstitution. Kunstnere får diverse hædersbeviser og legater, når de har lavet noget særligt. Det er alletiders; jeg vil også gerne selv have en. Jeg synes, der skulle gives en Bodil eller noget til Købmand Smedegård på hjørnet af Sjællandsgade og Samsøgade.

Besøg butikken, og oplev værket; det er der helt sikkert også i 2018. En stor del af værket må berøres.

Lars Ringdal er komiker, musiker, direktør og entrepreneur.

Ejer af serveringsteatret Café Kølbert i Danmark, Tyskland, og England. Udkommer med debutalbum i 2017. Født i København i 1960, vokset op i en lille by vest for Paris. Boet i Aarhus siden 1985.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.