»Fra en trist industrihavn til en imponerende oase midt i byen«

De to pladser Hack Kampmanns Plads og Havnepladsen blev torsdag indviet efter 10 års arbejde. Med en række aktiviteter var det samtidig den uofficielle åbning af festugen.

Artiklens øverste billede
Foto: Casper Dalhoff

Udefra har det til tider lignet kaos. Fra den gamle toldbodsbygning Toldkammeret har man kunnet følge med i flytning af sand- og grusbunker. Men nu er det hele blevet færdigt.

Torsdag blev båndet klippet og de nye havnepladser mellem Europaplads og Navitas officielt indviet efter mere end 10 års ombygning af Aarhus Inderhavn.

På vej fra p-huset under Dokk1 og henover de to nye pladser mærker man nærmest lysets refleksion fra de lyse sten skære i øjnene. Pladserne kommer til at hedde Hack Kampmanns Plads fra Dokk1 og til Toldkammeret, mens stykket, hvor Jeppe Heins springvand ”Endless Connections” blev indviet i maj, kommer til at hedde Havnepladsen.

Springvandet ”Endless Connections blev indviet i maj. Torsdag blev resten af Havnepladsen officielt indviet. Foto: Casper Dalhoff.

Folkets plads

Bag projektet står kommunen og Realdania, som har postet 164 mio. kr. i byggeriet af de nye havnepladser. De 10 års arbejde blev markeret med taler fra kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R), rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) og Realdanias adm. direktør Jesper Nygaard.

Fra alle tre talere lød budskabet, at pladserne er skabt til folket. Et sted, hvor natur og kultur mødes.

»Vi har afsluttet 10 års arbejde, og med det har vi fået erstattet den triste industrihavn med en imponerende oase midt i byen,« lød det bl.a. fra Rabih Azad-Ahmad, da han var på talerstolen.

Derfor var det også blevet besluttet, at den ceremonielle klipning af et rødt bånd ikke skulle foretages af en politiker eller – trods kongeskibet ”Dannebrogs” tilstedeværelse i havnen – en royal personlighed. I stedet skulle æren tilfalde en tilfældig blandt publikum.

»Så tag den da«

Den ære tilfaldt den 74-årige pensionerede narkosesygeplejerske Anna Mary Siverts fra Lystrup, som endte med den bold, der blev kastet ud blandt de fremmødte for at finde klipperen.

Egentlig havde hun ikke planlagt at gå efter bolden, men pludselig stod hun med den alligevel.

»Jeg stod lidt nede bagved, men ingen greb bolden. Den hoppede lidt rundt, og så lå den bare der. Så var der en, der sagde ”så tag den da”, og det gjorde jeg så,« siger Anna Mary Siverts.

Hun glæder sig meget over de nye pladser.

»Vi har allerede haft flere gæster og venner med hernede, og det er helt fantastisk med de aktivitetsmuligheder, der er.«

Det blev den 74-årige Anna Mary Siverts fra Lystrup, som trådte ind i Aarhus' historie, da hun klippede det røde bånd i forbindelse med åbningen af byens nye havnepladser. Foto: Casper Dalhoff.

Forskud på Festugen

Efter den ceremonielle overklipning det røde bånd, som en flok elever fra Aarhus Katedralskole holdt spændt ud, så Anna Mary Siverts med to klip kunne markere både afslutningen på byggeprojektet og starten på festugen.

Dagen var nemlig arrangeret sammen med Aarhus Festuge og markerede den uofficielle åbning på de næste dages mange aktiviteter i byen.

Indtil flere forskellige arrangementer var på programmet. Blandt andet blev streetbanerne på Havnepladsen indviet af gymnasieelever fra Aarhus Katedralskole.

Netop katedralskolen kan få ekstra meget glæde af aktivitetsmulighederne. Skolen kommer til at bruge pladsen som en del af idrætsundervisningen, hvor eleverne f.eks. kan spille streetfodbold, -basket eller løbe om kap på løbebanerne, der skæres af den sydlige linje fra kompasset, der er en del af asfaltpladsen.

Åbningen af havnepladserne fungerede samtidig som uofficiel åbning af Aarhus Festuge med en lang række arrangementer på pladserne. Bl.a. gav Lyngbygaard Golf mulighed for at prøve kræfter med golfkøllerne. Foto: Casper Dalhoff.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.