Ekspert: Betonklodser er ingen garanti mod terror

Brancheformand og ekspert mener, at pullerter kan være en god terrorsikringsløsning.

Artiklens øverste billede
Her ses terrorsikringen ved krydset, hvor Rosenkrantzgade møder strøget på Ryesgade. Der er plads til, at lastbiler kan køre igennem, hvilket sker om morgenen, når butikkerne på strøget skal modtage varer. Foto: Tanja Carstens Lund

Fredag blev Aarhus midtby flere steder forsynet med betonblokke efter opfordring fra Politiets Efterretningstjeneste for at ruste mod terrorangreb i stil med dem, der bl.a. er sket i Nice, Stockholm, Berlin og senest Barcelona, hvor terrorister med høj fart har påkørt folkemængder på befærdede steder.

Men kan betonblokke som dem, der bl.a. står på strøget, i Frederiksgade, Skolegade, på Stadion Allé og i Den Gamle By, egentlig stoppe en lastbil, der kommer bragende?

Det spørgsmål har JP Aarhus stillet til Anders Hvilsted, civilingeniør og ekstern lektor på Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet – og han er skeptisk. Eksempelvis er tre betonklodser sat op i en trekantsformation ved krydset mellem Rosenkrantzgade og strøget, således at varevogne stadig kan komme ind og aflevere varer.

»Hvis terrorrister ønsker at lave angreb med en hurtigtkørende lastbil i Aarhus som det i Barcelona, er der mulighed for at køre udenom betonklodserne og øge hastigheden bagefter. Ligeledes vil en almindelig person- eller varebil kunne passere med ret høj hastighed ved den nuværende terrorsikring,« siger Anders Hvilsted.

Ingen garanti

Hos Sikkerhedsbranchen, der er organisation for virksomheder i sikkerheds- og sikringsbranchen, som samarbejder med politiet og forsvaret, sår man også tvivl om betonblokkenes effekt.

Selv hvis betonblokkene var sat op og blokerede for passage, ville det ikke have nogen nytte, lyder vurderingen.

»Betonblokkene giver falsk tryghed, og det helt grundlæggende problem er, at de kan flyttes. Så de virker faktisk slet ikke. Du kan jo rykke sådan en klods med en Fiat Punto. Herudover er der en risiko for, at betonblokkene kan blive skubbet væk og flyve til højre og venstre, hvis de bliver påkørt,« siger Kasper Skov-Mikkelsen, der er direktør i brancheforeningen.

Det er Anders Hvilsted dog ikke enig i, men deler synspunktet om, at betonklodser ikke er den mest optimale terrorsikring.

»Betonklodser giver ikke giver en 100 pct. beskyttelse. Hvis en lastbil kører med høj fart mod en tung betonklods, vil den blive voldsomt skadet, men den vil stadig have så meget energi i sig, at den kan fortsætte og givetvis også køre et stykke efter kollisionen,« siger Anders Hvilsted.

Han understreger, at parametre som betonklodsens og lastbilens vægt samt fart er vigtige at have in mente i et tænkt eksempel på en kollision mellem en betonklods og et køretøj.

Foreslår pullerter

Både Anders Hvilsted og Kasper Skov-Mikkelsen mener, at pullerter, som er metalpæle, der kan hæves og sænkes, er en effektiv terrorsikring.

»Pullerter ville bestemt være en rigtig god permanent løsning, men for effektivt at standse en tung lastbil i høj fart skal de være særdeles kraftige,« siger Anders Hvilsted og suppleres af Kasper Skov-Mikkelsen:

»Der findes allerede en række løsninger og systemer, der eksempelvis kan modstå et tryk fra en lastbil på syv ton, der kommer med 80 km/t. Så det handler ikke om, at der ikke findes løsninger, der kan være med til at forhindre terror,« siger han.

Skal sænke hastigheden

JP Aarhus har forsøgt at få en kommentar fra Østjyllands Politi, der dog henviser til Rigspolitiet. Benny Ernst Øchkenholt, der er vicepolitiinspektør hos Nationalt Beredskabsafdeling, anerkender, at betonklodserne ikke nødvendigvis skal stoppe køretøjer i høj fart, men forklarer, at klodserne er sat op med formålet at være hastighedsnedsættende.

»Betonklodserne er en hastighedsnedsættende foranstaltning. De har til hensigt at sænke farten, vanskeliggøre indkørsel og alarmere på grund af støj, ikke nødvendigvis at stoppe køretøjer,« lyder det fra Benny Ernst Øchkenholt i et skriftligt svar.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.