»Vi har aldrig haft så mange gæster før«

Jan Christensen, direktør i Musikhuset Aarhus, kan se tilbage på et fremragende halvår og frem mod et nyt af samme kaliber.

Artiklens øverste billede
Dansere fra Black Box Dance Company i Holstebro viser, hvordan de vil gribe forestillingen ”Elsker dig for evigt” an. Det er en del af Bier-trilogien og har premiere i Musikhuset Aarhus den 7. november. Fotos: Mikkel Berg Pedersen

Musikhuset Aarhus er nu klar med, hvad dets direktør, Jan Christensen, kalder ikke bare det bedste, men også det dyreste program i husets historie.

Det byder bl.a. på en trilogi over tre af filminstruktøren Susanne Biers film, ”Brødre”, ”Elsker dig for evigt” og ”Efter Brylluppet”, et besøg af den rumænske stjernesopran Angela Gheorghiu, koncerter med bl.a. Carpark North og Anohni – den er allerede udsolgt – og ”Nøddeknækkeren” med Den Kongelige Ballet til jul.

»Vi har sparet sammen over nogle år, så vi har råd til at satse her i kulturhovedstadsåret. Desuden har vi udviklet vores sponsorprogram, så vi nu har over 100 erhvervsvirksomheder med os, ligesom vi har fået hul igennem til flere lokale fonde. Så de har alle været med til at betale for, at vi har så megen kunst og kultur i musikhuset,« siger han og lover, at der er godt styr på økonomien også.

I en god gænge

Mange kulturelle institutioner i byen har på en og samme tid glædet sig over kulturhovedstadsåret og dets enorme buket af kulturelle tilbud og frygtet, at udbuddet er så stort, at det kan overstige folks private budgetter for kulturelle oplevelser.

»Men vi har aldrig haft så mange gæster før. Det første halve år har vi haft 210.000 betalende gæster og en belægningsprocent på 83, så vi slår vores egen rekord fra sidste år. Hertil kommer, at vi har haft 100.000 gæster til gratis arrangementer,« siger Jan Christensen.

»Vi er i en god gænge. Vi har virkelig løftet niveauet her i 2017, og så har vi endda gemt det bedste til sidst,« siger han med hentydning til netop den samlede Bier-trilogi, som allerede nu har solgt 19.000 billetter af de 29.000, der er til salg.

Den første i rækken havde premiere onsdag aften: ”Brødre” bliver opført som en opera af Den Jyske Opera med Kasper Holten som instruktør. Den spiller også den 18., 20. og 22. august, og der er stadig billetter til salg.

Gentænkningens år

Den næste bliver musicalen ”Efter Brylluppet”, instrueret af Peter Langdal. Den har premiere den 23. september og har bl.a. Cecilie Stenspil, Erann DD og Barbara Moleko på rollelisten – og bl.a. Tim Christensen, Mads Langer, Anne Linnet og Peter A.G. til at skrive musikken.

»Den bliver lavet som en co-produktion med Betty Nansen Teatret, hvor man er i fuld gang med at øve,« fortæller musikhusets programchef, Mette Kier, som også kunne fortælle, at Aarhus Symfoniorkester i september for en udsolgt Store Sal spiller live til filmen ”Ringenes Herre – Eventyret om Ringen”, og at næste del, ”De to tårne”, der spiller om et år, netop er blevet sat i salg.

Musikhusdirektør Jan Christensen var onsdag med til præsentationen af det nye program for den kommende sæson og kunne fortælle om et 2017, der indtil nu har haft rekordmange gæster i salene.

Man har i musikhuset været ret optaget af, om det nu også levede op til kulturhovedstadsårets tema, ”Let’s Rethink”.

»Det har vi,« konkluderer Jan Christensen.

Der blev sat en ny standard for, hvad lys, lyd, fantasi og en hel masse aarhusianere kan gøre.

Jan Christensen, musikhusdirektør, om kulturhovedstadsåbningen

»Både børneåbningen og den officielle åbning begyndte her, og der synes jeg, at der blev sat en ny standard for, hvad lys, lyd, fantasi og en hel masse aarhusianere kan gøre,« siger han.

Der er ikke planlagt meget til den udendørs amfiscene.

»Ikke alene skal vi finde det rigtige navn til den scene, vi skal også finde et hul i kalenderen, hvor der ikke er andre store koncerter, maratonløb, festivaler, festuge, og hvad der ellers sker. Det har været svært her i 2017,« siger musikhusdirektøren. Musikhuset har som sædvanligt lavet et trykt program med hele paletten af tilbud.

Det bliver husstandsomdelt i de næste dage i 210.000 eksemplarer.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.