- Artiklen opdateres
Godmorgen fra Skanderborg: Sommer og hjemmeplejen er på vej
Smukfest er for alvor i gang og torsdag venter der både usædvanlig koncertoplevelse og blå himmel.
Tunge grå skyer hænger over hele festivalområdet i Skanderborg torsdag morgen, men Peter Sommer har allerede vækket teltfolket ved Skanderborghus og skal man tro DMI bliver dagen ret sommerlig, især i eftermiddag, hvor man kan forvente fuld sol fra omkring kl. 15.
I det hele taget tegner det til at blive en stadig mere tør festival. De seneste prognoser melder om en smule regn lørdag eftermiddag.
Peter Sommer vækker festivalgæsterne i sin hjemby - her med lydprøve på "8660".
Opslået af Go'morgen og Go'aften Danmark på 9. august 2017
Peter Sommer og Tiggerne spiller i øvrigt igen på Bøgescenerne kl. 16.30.
Sommers musikalske legekammerat, Simon Kvamm kommer også på Smukfest i dag, hvilket egentlig ikke var planen. Det bliver da også en temmelig usædvanlig festivaloplevelse, der venter publikum i P3-teltet kl. 14.30:
Vandmand på SmukFestSå fandme, om ikke Vandmand kommer på #smukfest
Opslået af Simon Kvamm på 5. august 2017
Festivalgæsterne kunne i aftes gå i seng efter bl.a. Jamiroquai. Selv om der ikke var så trængt foran Bøgescenerne som da Rasmus Seebach åbnede festen og L.O.C. senere gav dyb bas på festivalens største scene, så leverede det 25 år gamle britiske band en absolut godkendt koncert, mener JPs anmelder, Peter Peter Schollert:
Sydøstjyllands Politi melder om en særdeles rolig aften og nat og havde ved morgenens pressebriefing intet større at berette.
Torsdag kan publikum glæde sig til bl.a. Allan Olsen på Stjernescenen kl. 17.30, Status Quo spiller afskedskoncert samme sted kl. 19.30 og mon ikke det går pænt amok foran Bøgescenerne, når Suspekt lukker op for posen kl. 23. Major Lazer lukker festivalområdet kl. 01.30. Men heldigvis er der stadig gang i Skanderborg, når scenelyset er slukket.
Festen fortsætter flere steder på campingområdet og har du ikke allerede kigget med, så kan det i den grad anbefales at følge JP-fotograf Casper Dalhoffs billeder fra bl.a. Kærligheden.
"Vildt at fange så mange vinkler på mellemkød i et foto," var en af kommentarerne på Instagram til dette foto:
Du kan se mange flere billeder her:
Smukfest handler trods alt om andet end øl og musik. Der skal også fast føde til, og publikum stiller i stigende grad krav til kvaliteten af maden:
Og mens tusindvis fester i bøgeskoven, er bøvler andre med afledte konsekvenser af Smukfest. Belastningen af mobilnettet skaber nemlig problemer for nogle af byens ældre, skriver Lokalavisen Skanderborg. Nødkalds-apperaterne kører langsommere end normalt og i nogle tilfælde kan hjemmeplejen ikke ringe tilbage til de ældre for at hjælpe. Så hjemmeplejen kører ekstra mange kilometer i den i forvejen trafikudfordrede by.