Barn på Facebook: »Må jeg være med i jeres bande?«

Bander og andre grupperinger er ligesom alle andre også på de sociale medier, lyder det fra fritidsleder efter uro i Aarhus V de seneste uger.

Artiklens øverste billede

Det er nemt for bander at få tag i børn og unge på sociale medier, advarer Anders Glahn, kommunal fritids- og ungdomsskoleleder i Gellerup-området.

Han har allerede set tilfælde, hvor lokale unge ses på billeder med personer, der f.eks. bærer tøj med rygmærker.

»Vi hører om unge, der lægger ting op på diverse hjemmesider og de sociale medier, hvor opslagene kan have en forbindelse til noget banderelateret. Der bliver smidt masser af billeder op med beklædning og andre slags ting med relationer til bander, hvor billederne f.eks. er taget i vores lokalområde. Jeg har også set billeder, hvor lokale 15-16-årige optræder på billeder med udenbys bandemedlemmer. Det skaber illusionen om, at det er sejt at være med i det her med kriminalitet og stoffer,« siger han.

Digitale gadehjørner

Hvor de unge før færdes på gadehjørnerne, er deres daglige gang nu på nettet.

»Vores problem er, at vi, der laver fritidstilbud, ikke ved så meget om den parallelle verden, som internettet er for de unge. Vi opererer i en fysisk verden med ægte gadehjørner, idrætshaller osv. Men samtidig er der den digitale verden, hvor der også er en slags gadehjørner. Det rykker fuldstændigt ved de spilleregler, som vi voksne er med på,« siger Anders Glahn.

Ved en søgning på ”Loyal to Familia” dukker bl.a. Facebook-siden Familia Bgp Ltf Copenhagen op med knap 2.000 følgere. Ligeledes er der en Black Army Denmark-side med ca. 1.500 følgere og Satudarah Mc Copenhagen med 1.000 følgere. På siderne er der både billeder af personer iført rygmærker eller tatoveringer med grupperingernes kendetegn.

Til et billede er der bl.a. et barn, der spørger Familia Bgp Ltf Copenhagen: »Må jeg være med til jeres bande?«

Bander er som alle andre

Ifølge en rapport fra Rigspolitiet i 2016 bruger bander og andre grupperinger oftere sociale medier. Bl.a. har Hells Angels retningslinjer for deres brug af nettet. Det er ikke så overraskende, mener Anders Glahn:

»Ligesom man kan gå til fritidsklub og frimærkeklub, så kan man også blive engageret i bander i sin fritid. Bandemedlemmer er jo også normale mennesker, som bruger internettet, så det er klart, at de er der, hvor de unge er, ligesom at den lokale fritidsklub også er på Facebook,« siger Anders Glahn.

På nettet kan unge forøge selvtilliden, når de poster ting, der f.eks. er banderelaterede:

Dårlig er bedre end ingen

»I de formative teenageår, kan de unge få forstærket deres selvtillid ved at skabe associationer til noget, der virker mandigt eller sejt. I nogle subkulturer kan det f.eks. være bander og kriminalitet. Så kan de nemt skabe sig en digital identitet, hvor de viser, at de hepper på nogle bander. Der er dårlig opmærksomhed på internettet desværre bedre end ingen opmærksomhed,« siger Christian Mogensen, projektleder ved Center for Digital Pædagogik.

Det er forståeligt, at de unge bliver draget af opmærksomheden, mener han.

»Den bekræftelse man får på nettet, opfylder nogle helt grundlæggende menneskelige behov, og man bliver især belønnet, hvis man gør noget ekstraordinært. Det kan f.eks. være at lægge et billede op fra en fed koncert eller modsat iklædt tøj med et rygmærke.«

Et særligt problem er, at forældre og andre voksne ikke får lov at være en del af fællesskaberne.

»Selvfølgelig er det en trussel, når vi ikke forstår det. Når min uvidenhed er så stor, hvad så med ganske almindelige forældre, der passer deres daglige dont, som forældre altid har gjort, og måske ikke engang har Facebook?« siger Anders Glahn, fritidsleder i Gellerup.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen