Fortsæt til indhold
Aarhus

Taxakrig i Aarhus: Københavnsk taxafirma kommer til byen

Firmaet 4x27 kommer til august til Aarhus efter tidligere forsøg på at indtage markedet.

Til august kommer det københavnske taxaselskab 4x27 til byen til august. Men næstformand hos Dantaxi er skeptisk over for den nye konkurrence. Det skriver Århus Stiftstidende.

I forvejen har Aarhus de faste Dantaxi og Aarhus Taxa, og nu kommer 4x27 så på banen. Allerede i 2014 forsøgte det københavnske taxafirma at komme ind på det aarhusianske marked, men det lykkedes ikke. Årsagen var eftersigende, at 4x27s chauffører blev beskyldt af de aarhusianske konkurrenter for at drive ulovlig forretning via appen Drivr, og at chaufførerne derudover også oplevede chikane i byen.

Nu er firmaet på vej tilbage i Aarhus og har fået tilladelse af byrådet til at lave et bestillingskontor i byen. Ifølge direktør ved 4x27, Thomas R. B. Pedersen har firmaet allerede nu indgået aftaler med i alt 14 vognmænd med 16 biler.

Den kapacitet fra det københavnske firma tvivler Jesper Gade dog på. Han er næstformand hos Dantaxi i Aarhus, men understreger, at han taler for egen regning mht. sagen om 4x27:

»Ingen af os tror på, at 4x27 har 16 biler, og hvis de har, er det langt fra nok til at dække Aarhus, fordi nogle er dagvogne og andre er natvogne,« siger Jesper Gade.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook
Artiklens emner
Dantaxi