Beboere: Aarhus Ø kan ende som soveby

Det bekymrer beboere i Aarhus Ø, at Aarhus Kommune i to lokalplansændringer for området vil ændre kravet for erhverv. I stedet tillader kommunen flere boliger end oprindeligt planlagt.

Artiklens øverste billede
Sådan kommer bygningen på Ship-området til at se ud set fra Jette Tikjøbs Plads og Bugtpromenaden. Illustration: Lokalplanforslag 1035, Aarhus Kommune

Aarhus Ø ender som en soveby uden den mangfoldighed, som var en del af intentionen for området.

Det frygter en række beboere i de allerede opførte boligbygninger i Aarhus Ø, viser høringssvar forud for vedtagelsen af to nye lokalplaner på området.

På tirsdag skal magistraten i Aarhus Kommune tage stilling til de to lokalplaner, som siden skal sendes til vedtagelse i byrådet. I begge tilfælde lægges der op til mindre erhverv og flere boliger end oprindeligt planlagt. Eksempelvis vil kommunen ændre lokalplanen med nummeret 1.034 for Z-husbebyggelsen, så der nu skal være minimum 1.175 kvm til erhverv mod tidligere 12.500 kvm til erhverv.

I lokalplan nr. 1.035 for Ship-bebyggelsen lige ved siden af har byrådet på bygherrens foranledning accepteret at skære kravet om erhvervslokaler i huset ned. I den oprindelige lokalplan måtte der højst være 50-75 boliger på området. I forslaget til den ønskede lokalplansændring er antallet af boliger sat op til 210. Men høringssvarene viser, at det vækker bekymring. I en række indsigelser peger især beboere i området på, at ændringen i områdets anvendelse betyder, at der kommer til at bo flere på Aarhus Ø med et større pres på opholdsarealer til følge. Der kommer også til at mangle butikker og småerhverv i området, påpeges det.

Man er i færd med at skabe en soveby lige som andre katastrofale projekter, bl.a. i hovedstaden.

Thomas Østergaard, talsmand for Fællesrådet, Aarhus Ø

»Kommunen ville skabe en levende og mangfoldig bydel. Det blæser kommunen nu på. Man er i færd med at skabe en soveby ligesom andre katastrofale projekter, bl.a. i hovedstaden. Vi fatter ikke, at kommunen kan afvige fra de intentioner, som har været den bærende idé i hele Aarhus Ø-projektet. Vi føler os snydt af kommunen, som ændrer planerne uden varsel og for godt befindende,« skriver Thomas Østergaard, som er talsmand for Fællesrådet for ejerforeninger i Aarhus Ø og formand for bestyrelsen i Ejerforeningen Z-husets etape 1, i en indsigelse.

»Bygherrernes paradis«

I et andet høringssvar kalder en borger Aarhus Ø »bygherrenes paradis«.

»Jeg frygter i høj grad, at den yderste del af Aarhus Ø over tid vil blive som en forstad eller soveby og ikke det vitale, levende og mangfoldige miljø, som har været en stor attraktion ved at flytte herud« skriver Ingrid Simonsen, som også bor i området.

Teknik og Miljø afviser dog kritikken i en gennemgang af kritikpunkterne. Således forventer Teknik og Miljø at kunne fastholde de oprindelige ambitioner om en varieret anvendelse for hele Aarhus Ø, så det bliver en attraktiv og god bydel.

»I stedet for at hvert byggefelt har en meget varieret anvendelse, har det vist sig mere hensigtsmæssigt at sikre variation fra byggefelt til byggefelt. Således har der i 2016 været afholdt udbud inden for rammerne af Lokalplan 1.000, der indeholder to dagligvarebutikker og mindre butikker samt erhverv og hotel. Ligesom projektet ved Bassin 7 indeholder bylivsaktiviteter som havnebad, teater, caféer og restauranter,« skriver Teknik og Miljø i kommentaren.

200 indsigelser

I høringsperioden, som sluttede den 25. januar 2017, er der kommet 200 indsigelser mod ændringen i lokalplanen for Ship-området.

De fleste protesterer over den foreslåede ændring af byggehøjden i projektet, hvilket rådmanden for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), dog trak tilbage allerede i januar i år efter protesterne fra bl.a. beboere i området.

Dermed bliver udsigtsforholdene uændrede i forhold til de oprindelige højdegrænser på Ship-byggeriet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.