Det er synd for byen, at den flyder med affald

Charlotte Jensen, der er kvinden bag ”Kunst for alle”, synes, at der er for meget skrald i gaderne og for mange mennesker på Strøget.

Artiklens øverste billede
Privatfoto

Jeg spiser meget gerne frokost på Teater Bodegaen, de har en god tatar. Hvis vejret arter sig, så gerne udenfor på restaurant Ferdinand og ellers som alle andre på Aarhus Street Food.

Hvis jeg går i byen om aftenen, ender jeg ofte med at gå på Carlton. Men da jeg tit er til private arrangementer og fester, går jeg meget sjældent i byen som sådan.

Hvis jeg skal ud og have en øl, elsker jeg at komme på Pinds Café, der mødes min mand og jeg ind imellem med gode venner over en fadøl eller to. Pinds Café har efter min mening byens mest velsmagende fadøl.

Pinds Café har efter min mening byens mest velsmagende fadøl.

Charlotte Jensen

Hvis jeg orker at dyrke motion, skal det være yoga.

Jeg går til yoga hver søndag eftermiddag ved Yoga Collective i Jægergårdsgade.

Der kommer jeg helt ned i gear, da yin yoga er restorativt yoga, og man bliver ladet godt op.

Hvis jeg ikke har været i byen om fredagen, er lørdag morgen en dejlig dag at træne på, og jeg er glad for spinning, som jeg dyrker i Fitness World.

Det kan også være en lækker ”reformer”-time ved ”b:fit by Zeenta”. Reformer er holdtræning i maskiner for fuld skrue og med høj musik. Det er hårdt, men god træning og rigtig sjovt.

Jeg ville ønske, at Aarhus var bedre til at rydde op. Aarhus er desværre ret beskidt, og der flyder med for meget affald på gader og veje – ja overalt.

Når man selv bor i byen, ser man det måske ikke så meget, fordi man bliver vant til det. Men som turist kan man ikke undgå at lægge mærke til det, og det synes jeg er synd for vores smukke by.

Jeg handler tit aftensmaden i Føtex i M.P. Bruuns Gade. Jeg ved, hvor alting ligger, og det er hurtigt.

Kød køber jeg altid ved Slagter-Riget i samme gade, deres kød er bare i orden. Hvis jeg er i midtbyen, så smutter jeg gerne forbi Salling Super.

Er det weekend, så elsker jeg at få stenbiderrogn, krabbekløer og hummer til aftensmad.

Jeg er desværre ikke selv nogen ørn til at lave mad. Men min mand er god til ”mormormad” – frikadeller osv., så det får vi ind imellem.

Vi har i lang tid fået madkasserne fra Aarstiderne . Lige nu holder vi pause, da det blev lidt for tidskrævende, men vi skal helt sikkert have kasserne derfra igen, når sommeren er ovre.

Får jeg udenbys gæster, vil jeg vise dem Aros. Helt klart. Også selv om de ikke er kunstinteresserede, så skal de da op i ”Your Rainbow Panorama”, hvor der jo er den flotteste udsigt ud over byen.

Sidst vi havde udenbys gæster, bookede vi en rundvisning på Aros. Det var en kæmpe succes og kan varmt anbefales.

Bagefter ville jeg vise dem rådhushallen, som jeg syntes er ret flot.

Jeg ville helt sikkert også tage dem med ud på en gå-tur langs vandet mod Moesgaard, så langt som de nu orker at gå. For på tilbagevejen er der den flotteste udsigt til byen.

Så ville jeg slutte af med et besøg på Marselisborg Lystbådehavn og Bådcaféen. Den er altid et besøg værd, uanset vejret. Hvis vejret er godt, er det lækkert at sidde udenfor, men er vejret dårligt er der hyggeligt indenfor.

I weekenden orker jeg ikke Strøget, når butikkerne har åbent. Der er for mange mennesker til mit temperament, og de går alt for langsomt, da de jo nok har fri.

Det er ikke lige mig, og jeg zig-zagger ud og ind mellem menneskemængden med det lange ben forrest.

Aarhus’ største udfordring i øjeblikket er at styre trafikken under hele udvidelsen af Aarhus Ø og anlæggelsen af letbanen. Jeg syntes godt nok ikke, at det kører ret godt.

Jeg er ofte i København, og det tager mig sommetider ligeså lang tid at komme fra færgelejret ved Molslinjen og til Marselis Boulevard, hvor jeg bor, som det tager med færgen fra Odden til Aarhus.

Jeg håber, det bliver bedre i fremtiden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.