»Først forliste man ringen. Så sjakrede man om erstatningen. Hvor er det uværdigt«

Lars Boes var chokeret og ramt af sorg den 6. oktober sidste år. Hans hustru Kirsten var død om morgenen på Aarhus Universitetshospitals intensivafdeling, Ovita, på Tage-Hansens Gade efter et sygdomsforløb med kræft.

Hans afdøde kone lå nu i en seng på sygehuset. Familien tog afsked enkeltvis – med Lars Boes som den sidste.

Det var dér, han opdagede, at hans kones kostbare diamantring, som hun holdt meget af, ikke længere sad på hendes finger.

Lars Boes og hans to døtre, som var til stede, spurgte straks ansatte på afdelingen, hvor ringen i hvidguld med syv diamanter var.

Ingen vidste noget, og ifølge Lars Boes blev der sat spørgsmålstegn ved, om hans kone overhovedet havde haft en ring på under indlæggelsen.

En datter havde imidlertid taget et billede af sin mor i sygesengen den 2. oktober med ringen på.

Et andet foto taget den 3. oktober viser, at moderen nu ikke længere havde sit smykke på. Lars Boes forklarer, at familien viste billederne til en leder på afdelingen og bad om, at der blev taget kontakt til de sygeplejersker, som passede Kirsten Boes mellem 2. og 3. oktober.

Ifølge Aarhus Universitetshospital viste det sig, at en medarbejder havde fjernet smykket den 3. oktober, fordi man frygtede væskeophobning i fingrene.

Sygehuset oplyser, at diamantringen – i strid med reglerne – blev anbragt i en gennemsigtig plastikpose og hængt op på en tavle i sygestuen. Herefter forsvandt ringen på mystisk vis og er ikke set siden.

”Grov forsømmelse”

»Det er en grov forsømmelse, der er sket. Det er helt ubegribeligt, at sådan noget kan foregå på et sygehus,« mener Lars Boes.

»Mit indtryk er, at vi ikke blev taget alvorligt. Sygehuset betragtede forliset af ringen som et hændeligt uheld og ville bare gerne hurtigt videre,« mener Lars Boes.

Oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe fra Aarhus Universitetshospital svarer, at »personalet er berørt af, at ringen er blevet væk,« og der blev iværksat en betydelig indsats for at rekonstruere forløbet og finde ringen.

»Afdelingen beklager, at Lars Boes har fået indtryk af, at vi ikke tager sagen seriøst. Dette er absolut ikke tilfældet. Ledelsen reagerede straks på sagen og undersøgte forløbet. Men vi har desværre ikke kunnet fremskaffe ringen eller give en sikker forklaring på, hvorledes den er bortkommet,«, siger Marie-Louise Ulsøe.

Sygehus: Ikke tyveri

Lars Boes finder det mest nærliggende, at ringen er blevet stjålet, og forstår ikke, at sygehuset ikke angreb sagen fra denne synsvinkel.

Hospitalet afviser tanken om tyveri.

»Ringen blev hængt på en opslagstavle ved siden af sengen med det formål at overdrage den til pårørende ved førstkommende lejlighed. Vi mener, at ringen ved et uheld må være faldet ned i affaldsspanden eller tøjkurven, der stod under tavlen. Vi har ikke mistanke om tyveri,« fastslår Marie-Louise Ulsøe.

Af samme grund har sygehuset ikke anmeldt sagen til politiet.

Det har familien til Kirsten Boes til gengæld gjort, men det kom der ikke noget ud af. Østjyllands Politi har henlagt sagen uden at efterforske den.

Politiassistent Marianne Morgen forklarer, at politiet fik opfattelsen, at Aarhus Universitetshospital selv ville lave en undersøgelse.

»Anmelderen blev gjort bekendt med, at såfremt en intern undersøgelse førte til en konkret mistanke mod en navngiven person ville politiet afhøre vedkommende. Det har, indtil videre, ikke været tilfældet,« siger Marianne Morgen. Hun tilføjer, at sagen vil blive genoptaget, hvis der kommer nye oplysninger.

»Da ringen ifølge forklaringen blev hængt op på en opslagstavle på en stue, hvortil der var fri adgang for personale, pårørende og andre, vil det dog formentlig blive svært at opklare sagen,« mener Marianne Morgen.

En tredjedel i erstatning

Selv om Region Midtjylland har en ordning, hvor man kan få erstatning for bortkomne ejendele, forklarer Lars Boes, at han af en medarbejder på den afdeling, hans hustru døde på, straks blev opfordret til at kontakte sit eget forsikringsselskab. Det gjorde han, men selskabet ville ikke dækket tabet.

Hvorfor blev Lars Boes bedt om at anmelde forliset af diamantringen til sit eget forsikringsselskab, når sagen rettelig straks burde være anmeldt til Forsikringsenheden ved Region Midtjylland?

»Det virker også uforståeligt. Alle de sygeplejersker, som har været involveret, er blevet spurgt ud om deres oplevelse af hændelsesforløbet, og der er ingen, der husker at have bedt Lars Boes kontakte sit eget forsikringsselskab,« siger Marie-Louise Ulsøe.

9.708 kr. i erstatning

Da sagen nåede til Forsikringsenheden ved Region Midtjylland, blev Lars Boes tilbudt en erstatning svarende til en tredjedel af nyprisen på 29.125 kr., fordi regionen kun vil betale for en brugt ring.

Det klagede han over, men fik et svar tilbage om, at regionen fastholdt afgørelsen, hvorefter 9.708 kr. blev overført til ham.

Når forsikringsenheden i regionen beregner erstatning for smykker, tages der udgangspunkt i genanskaffelsesværdien, forklarer kontorchef Poul Carstensen.

»I den konkrete vurdering fandt vi tilsvarende ringe på Lauritz.com, hvor dagsprisen var ca. 10.000 kr.,« siger Poul Carstensen.

Lars Boes ryster på hovedet over den form for værdifastsættelse og peger på, at ringen er unik og kun kan genskabes ved en specialfremstilling.

»Først forliste man ringen. Så sjakrede man om erstatningen. Hvor er det uværdigt,« siger Lars Boes, der er tidligere indehaver af Aarhus Frimærkehandel, som i mange år var en af landets mest respekterede specialforretninger for filatelister.

»Selvfølgelig bør en unik ring erstattes fuldt ud. Jeg kan ikke finde en anden, tilsvarende ring på en netauktion, og i øvrigt er det sygehusets skyld, at den overhovedet er blevet væk. Det handler ikke om beløbets størrelse. Det er princippet,« understreger Lars Boes, som vil forære erstatningen til Børnecancerfonden.

Erstatning pr. kulance

I et brev fra regionen til Lars Boes hedder det, at erstatningen er givet »pr. kulance«, selv om smykket bortkom i personalets varetægt. Lars Boes var målløs, da han læste det.

”Det er uartigt, og det gjorde mig virkelig vred,” siger Lars Boes.

Kontorchef Poul Carstensen svarer, at begrebet "pr. kulance” i den konkrete sag er anvendt, fordi »vi ikke kan redegøre for og konkludere, hvordan ringen er forsvundet.«

»Vi er dog enige i, at processen vedrørende ønsket om overleveringen af ringen til familien ikke har været hensigtsmæssig, og derfor har vi også påtaget os at betale erstatning. Forsikringsenheden skal beklage, såfremt familien har følt sig generet af udtrykket, da dette absolut ikke har været hensigten,« siger Poul Carstensen.

Region Midtjylland kan ikke gøre rede for, hvor mange smykker og andre værdier der på lignende vis er forlist på sygehusene i de senere år. Man kan kun sige, at der i perioden 2012-2016 blev anmeldt 1.152 ”skader”, og at der er blevet udbetalt knapt 3,7 mio. kr. i erstatninger i regionen.

I statistikken indgår imidlertid både ting og personskader, og langt fra alle får medhold, når de søger om erstatning.