Kommunen mangler 71,7 mio. kr. i ubetalte busbøder

Kommunens kasse med ubetalte busbøder bliver ved med at vokse. Siden JP Aarhus i oktober skrev om en gæld på 66 mio. kr., er beløbet steget med knap 6 mio. kr., så kommunen i dag savner i alt 71,7 mio. kr. i ubetalte kontrolafgifter. Samtidig er antallet af skyldnere i samme periode næsten fordoblet fra 5.765 til 10.957 – en stigning på 47 pct. Tallene er udtryk for en kedelig tendens, mener rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad (R).

»Det er uholdbart, at vi ser en stigning i ubetalte busbøder. Da vi ikke har tilstrækkeligt med ressourcer til at inddrive pengene, kan vi risikere, at borgere begynder at spekulere i ikke at betale bøderne. Det er hverken godt for samfundet eller borgerne, at skyldnere ikke kan se nogen konsekvenser ved ikke at betale, ikke mindst over for de borgere, der faktisk betaler,« siger rådmanden.

Venter på Skat

Siden Skats inddrivelsessystem, EFI, blev nedlagt i 2015, har det været op til landets kommuner selv at inddrive gæld fra skyldnere. Fra den 1. januar i år begyndte Aarhus Kommune derfor at ringe rundt til virksomheder og borgere, der skyldte kommunen penge. Her lykkedes det bl.a. at hente over 10 mio. kr. hjem på ubetalte ejendomsskatter, men ifølge Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice i Aarhus Kommune, er det ikke alle typer af gældsposter, der er ressourcer til at ringe på.

»For busbøder rykker vi ad to omgange og håber, at folk betaler. Det er der nogle, der gør, og nogle, der ikke gør. Når vi har haft succes med at inddrive krav på ejendomsskatter, skyldes det, at mange borgere og virksomheder har et stort incitament til at betale. Derfor prioriterer vi lige nu de krav, hvor incitamentet til at betale er størst,« siger Lene Hartig Danielsen.

Hun understreger, at det stadig er Skats opgave at inddrive gælden. Lovgivningen giver Aarhus Kommune mulighed for at bede Skat om at lave en såkaldt lønindeholdelse på 400 kr. om måneden, uanset hvor lav en indtægt en borger har, men da systemet er brudt sammen, er inddrivelsen aldrig kommet i gang.

»Lønindeholdelse eller modregning i offentlige ydelser er et ret effektivt inddrivelsesmiddel, men det er statens opgave og ikke en mulighed for kommunen. Derfor har vi også en forventning om, at Skat genoptager denne indsats,« siger Lene Hartig Danielsen.

Kan ikke betale sig

Kigger man på andelen af de 10.957 borgere med ubetalte busbøder, har 70 pct. mellem en og fem ubetalte kontrolafgifter. Af samme grund vurderer rådmanden, at ringeaktivitet ikke vil have den samme effekt på ubetalte busbøder som ved ubetalt ejendomsskat, da virksomheder og ejerforeninger ikke har noget imod at betale, men tværtimod bliver glade for at blive gjort opmærksom på gælden. For borgere med busbøder er billedet anderledes, da de fleste borgere udmærket er klar over bøderne, men blot undlader at betale, siger rådmanden.

»Hvis vi ringer borgere op og beder dem betale deres bøde, og de vælger ikke at betale, kan kommunen ikke rigtig gøre mere. Hvis ikke vi kan pege på nogle umiddelbare økonomiske konsekvenser, er det meget svært for kommunen at give borgeren det tilstrækkelige incitament. Derfor er vi også nødt til at prioritere efter, hvor vi faktisk kan hente pengene,« siger Rabih Azad-Ahmad (R).

Den betragtning er byrådsmedlem Steen B. Andersen (S) enig i.

»Det giver ingen mening at ringe til borgere, der har en eller to ubetalte busbøder. Så bruger vi tiden forkert. Her er der andre mere indbringende inddrivelsesopgaver, kommunen bør forholde sig til,« siger Steen B. Andersen.

For rådmanden handler det derfor først og fremmest om at skabe et tilstrækkeligt stærkt incitament hos borgerne til at betale busbøderne.

»I dag kan vi ikke forhindre borgere uden billet i at tage med bussen. Ligesom med p-bøder, hvor vi undersøger mulighederne for hjullåse, skal vi finde ud af, hvordan vi skærper incitamenter hos de borgere, der ikke har den tilstrækkelige betalingsvilje,« siger Rabih Azad-Ahmad.

Dialog med ministeren

Skat har for nylig kontaktet kommunen for at høre nærmere om Aarhus Kommunes erfaringer med at ringe ud til skyldnere. I den forbindelse vil rådmanden invitere skatteminister Karsten Lauritzen (V) til byen for at drøfte forskellige metoder til at inddrive gæld, indtil et nyt inddrivelsessystem ser dagens lys.

»Vi er i dialog med staten og vil gerne have, at skatteministeren træder i karakter i forhold til en løsning, så vi har et redskab til inddrive gælden og sikre skatteborgernes penge. Hvis ikke, må staten overføre opgaven til kommunerne. Et eller andet sted er det den samme kage, kommunen sidder med, så hvis vi får retsmidlerne til at inddrive pengene, så er vi også klar til at løse opgaven selv,« siger Rabih AzadAhmad.