Nye arbejdsgange skal sikre øget effektivitet i hjemmeplejen
En testperiode på otte uger har ikke været nok til at finde alle de økonomiske løsninger på den kommende nye arbejdshverdag i hjemmeplejen, konstaterer en rapport. Fagforeningen FOA tvivler på, at det overhovedet kan lade sig gøre.
Hvis de ansatte i hjemmeplejen i Aarhus Kommune begynder arbejdsdagen direkte hos borgerne, kan arbejdsdagen for sosu-assistenterne og sosu-hjælperne blive 15 minutter mere effektiv hver dag.
Det er forventningen med en ny organisering af arbejdet i hjemmeplejen i Aarhus Kommune, som kalder modellen ”Start dagen hos borgeren”.
Allerede i år forventer Aarhus Kommunes afdeling for sundhed og omsorg at spare 8 mio. kr. på modellen, som betyder, at de ansatte ikke længere skal forbi deres faste arbejdsplads i kommune for at samles til et koordineringsmøde hver morgen.
I stedet vil de omfattede ansatte i hjemmeplejen, hvilket er op mod 2.000 medarbejdere, dagligt få udleveret en køreliste for morgendagens arbejde. Modellen er blevet testet to forskellige steder med hhv. korte og længere køreafstande til borgerne i kommunen i efteråret 2016, og i december 2016 var evalueringsrapporten klar.
Fordele og ulemper
Konklusionen fra arbejdsgruppen bag rapporten er, at det er svært at påvise større effektivitet på baggrund af modellen. Derudover er der dog en række fordele og ulemper, som afdelingen for sundhed og omsorg vil arbejde videre med frem til den planlagte implementering af den nye organisering fra sensommeren 2017.
»Vi skal sikre den daglige effektivitet hele dagen. Med rapporten er vi blevet klogere på, hvad vi skal forbedre. Der arbejdes nu videre med effektiviseringerne i arbejdsgrupper, og i april skal vi diskutere de nye forbedringer med medarbejder-repræsentanterne,« siger Hosea Dutschke, der er direktør i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune.
Jeg er bange for, at mange medarbejdere skal til at arbejde hjemmefra for at kunne nå det hele.Britha Lund Sørensen, fællestillidsrepræsentant, Foa
Ifølge rapporten er det ikke problematisk for størstedelen af medarbejderne, at vagterne begynder eller slutter hos en borger. Der er dog medarbejdere, som fortæller, at det under forsøget har gjort dem mere nervøse for den kommende arbejdsdag, at de ikke har samme mulighed for at vende opgaver og borgernes problemer med kolleger, inden arbejdsdagen går i gang med hjemmebesøg.
På samme måde har medarbejdere konstateret, at den nye organisering betyder, at de i højere grad tager ”arbejde med hjem”, når de ikke har mulighed for at vende episoder, der har påvirket dem, med kolleger, inden arbejdsdagen slutter.
For arbejdsgiverne har det nye system bl.a. også den udfordring, at der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt der er medarbejdere, der kommer for sent eller ikke møder ind uden at give besked til chefen.
»Der gives udtryk for, at der kan være foregået en højere grad af ikke-registreret afspadsering, som følge af at dagen afsluttes hjemme,« står der i rapporten, som også påpeger, at årsagen til den manglende forventede økonomiske gevinst i pilotprojektet delvis skyldes, at projektet ikke var designet, så det med sikkerhed kunne påvise øget effektivitet, men der er potentiale i modellen og i en anden tilrettelæggelse af arbejdsdagen i hjemmeplejen, fremgår det.
Skrivebordsbesparelse
Britha Lund Sørensen, fællestillidsrepræsentant for de Foa-ansatte i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, er ikke overbevist.
»Vi tror ikke, at systemet kommer til at fungere. Det er umuligt i forhold til hverdagen i det arbejde, vi laver. Der skal hentes nøgler, rengøringsartikler, beklædning, osv. Jeg er bange for, at mange medarbejdere skal til at arbejde hjemmefra for at kunne nå det hele,« siger Britha Lund Sørensen, som kalder projektet for »en typisk skrivebordsbesparelse«.
»Men man kan fra ledelsens side selvfølgelig sagtens tvinge planerne igennem. Min bekymring er dog, at man ikke kan høste de forventede besparelser, og så kommer man til at fyre folk under alle omstændigheder,« siger Britha Lund Sørensen.
Hun peger på en løsning.
»Man er nødt til at erkende, at det tager tid at drage omsorg for borgerne. Og at det tager tid at transportere sig,« siger Britha Lund Sørensen.
Direktøren i Sundhed og Omsorg er ikke så bekymret.
»Vi ved godt, at der er stor forskel på geografien i byen og på, om medarbejderen er på cykel eller i bil. Derfor arbejder vi i de kommende måneder også på at stramme op i modellen, så den kan fungerer fra den 1. september. Resultatet fra pilotprojektet viser, at vi kan sikre øget daglig effektivitet hele dagen,« siger Hosea Dutschke, der erkender, at der er tale om et meget stort projekt.
»Derfor vil vi også meget gerne have medarbejderrepræsentanterne med om bord i dette projekt igen. Arbejdsmodellen er til gavn for både borgere og medarbejdere,« siger Hosea Dutschke.