Århundredets Festival: Værdier i evig forandring
Årene fra 1950 til 2000 var en periode med store skift i etik og værdier, fortæller filosof og professor.
De seneste 70 år har samfundet udviklet sig med lynets hast, og i den forbindelse er de etiske og værdimæssige problemstillinger, vi står over for, blevet mere komplekse end nogensinde før.
Fra at have den uhyggelige verdensrekord i flest udførte hvide snit scanner vi nu fostre med henblik på på forhånd at vurdere levevilkår og livskvalitet. Med teknologiens udvikling bliver vores muligheder og de etiske dilemmaer kun flere, og det sætter Folkeuniversitetet i fokus med en række begivenheder om netop etik og værdier.
Bl.a. ”Fortællinger i Domkirken – værdier i forandring”, ” Medlidenhedsdrab og medicinske dilemmaer” og ” Opdagelsen af DNA og den moderne fosterdiagnostik”
Men det er ikke blot i forbindelse med videnskaben, at værdierne i vores samfund har ændret karakter. Sådan lyder det fra Uffe Juul Jensen, filosof og professor ved Aarhus Universitet.
Velfærdsstat kontra frihed
Årene fra 1950 til 2000 er nemlig en periode med store skift i etik og værdier. Værdier, som stadig gennemsyrer vores måde at tænke og agere på – både som individuelle mennesker og som samfund.
”Efter Anden Verdenskrigs ødelæggelser og rædsler skulle borgerne samles i et nationalt fællesskab, så i 1950’erne og 60’erne blev retfærdighed og solidaritet et centralt forbillede,” fortæller Uffe Juul Jensen og tilføjer, at velfærdsstaten, som for alvor udviklede sig i disse år, er bygget op om det forbillede. At sikre alle lige og fri adgang til behandling ved sygdom.
Men op gennem 1970’erne blev velfærdsstatens solidaritetstænkning udsat for kritik fra en række forskellige sider, og autonomi og individuel frihed kom i stedet i centrum.
”Nogle mente, at velfærdsstatens forsøg på at skabe retfærdighed gennem solidaritet havde ført til, at professionelle fik alt for stor magt. I stedet ville kritikerne have mere frihed gennem decentralisering og lokal indflydelse, siger Uffe Juul Jensen og uddyber, at dette bl.a. blev støttet af det anti-autoritære oprør på det pædagogiske område og på uddannelsesområdet, samt dele af kvindebevægelsen og andre græsrodsbevægelser.
Sundhed er din egen opgave
Men særligt én etisk overbevisning kunne alle politiske fløje blive enige om. Nemlig det personlige ansvar, mennesker har for deres liv. Og det er noget, der i høj grad eksisterer i dag.
”Vi ser det bl.a. på sundhedsområdet, hvor sygdom og forebyggelse af samme i form af at føre en livsstil med sund kost og motion er blevet en etisk norm,” siger Uffe Juul Jensen og henviser dermed til, hvad vi i de kommende år skal være opmærksomme på.
For idealet om den personlige ansvarlighed tilgodeser oftest kun de mest privilegerede i samfundet, mens der bliver mindre fokus på de svage.
”Den sociale ulighed øges i disse år, og ligheden har mistet sin styrke som central etisk værdi. Så hvordan kan man som samfund fastholde idealet om lighed?”