Danmarks nye forskerhåb

I denne uge udklækkes Danmarks yngste ph.d. på Aarhus Universitet. Han hedder Martin Skov, er 27 år og vil ændre livet for folk med muskelsvind.

Artiklens øverste billede
Den 27-årige fysiolog Martin Skov forsvarede torsdag sin ph.d. på Aarhus Universitet. Han håber, at han med sin forskning kan være med til at bane vejen for en effektiv behandling af muskelsvind. Foto: Gorm Branderup

Hvem er han? Sådan spørger to piger hinanden, da en ung og ukendt mand kommer ind ad døren.

De sidder i et undervisningslokale med 33 andre studerende på medicinstudiet ved Aarhus Universitet. Den unge mand går op til den grønne tavle og lægger sine sager på katederet. En hvisken breder sig i klassen, indtil en af de studerende formaster sig til at spørge den ukendte og tydeligvis jævnaldrende mand, hvad han egentlig laver i deres klasseværelse.

Sådan husker Martin Skov sin første dag som underviser på Aarhus Universitet. Han var 23 år.

»Jeg har undervist medicinstuderende i nerve- og muskelfysiologi, siden jeg var kandidatstuderende,« siger han.

I en tidlig alder lykkes det den unge studerende at få udgivet sin forskning i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, der betød, at universitet tilbød ham et job.

I dag er Martin Skov 27 år og kan skrive ph.d. i fysiologi på cv’et, hvilket gør ham til den yngste ph.d. i Danmark i år.

En kur mod muskelsvind

En ph.d. er en forskeruddannelse. For at få tildelt titlen skal man have udført omfattende forskning på et bestemt område. Martin Skov er fysiolog og forsker i menneskekroppens muskler.

I Skovs forskning er han kommet frem til et gennembrud, der også indgår i den ph.d.-afhandling, som han forsvarede torsdag.

»Min forskning handler om, hvad der sker med musklerne hos folk med muskelsvind, inden de bliver syge,« siger han.

Muskelsvind er en genetisk sygdom, der langsomt kommer snigende i løbet af et menneskes liv. Den unge forsker har undersøgt, hvad der sætter den invaliderende sygdom i gang, og det er her, han har gjort et gennembrud.

»Jeg har fundet en metode, hvor det er muligt at svække symptomerne på muskelsvind meget kraftigt.«

Indtil videre er behandlingsmetoden kun teoretisk, da dens effekt først skal bevises på mennesker for at blive bekræftet. Men Martin Skov er overbevist om, at teorien vil kunne bane vejen for en helt ny behandlingsform af muskelsvind.

Mønsterbryder

Vestkystens brede vidder og sandede jord satte scenen for Martin Skovs barndom i Nørre Nebel.

Han er mønsterbryder og den første i familien, der har taget en studentereksamen, og den første, der får en videregående uddannelse.

»Jeg har aldrig haft nogen, jeg kunne spørge om hjælp til lektier. Det var en verden, mine forældre ikke kendte til. Jeg tror, at det har gjort mig mere selvstændig og hårdtarbejdende,« siger han.

Tag et sabbatår

Hårdtarbejdende er et dækkende ord, hvis man skal beskrive Martin Skovs rejse fra en lille by i Vestjylland mod den akademiske elite på Aarhus Universitet.

Efter gymnasiet holdt han to ugers sommerferie, inden han begyndte sin bachelor i molekylær medicin, og da kandidatstudiet var tæt på at være afsluttet, blev en enkelt weekend inddraget til afslapning, inden ph.d.-studiet kaldte. Selv om Martin Skov har haft travlt, mener han, at han ikke er gået glip af livet.

»Jeg føler, at jeg ikke har givet afkald på noget. Jeg er både blevet gift, har købt en lejlighed og er lykkelig,« siger han.

Svære uddannelsesvalg og sabbatår er realiteten for mange unge, der skal vælge uddannelse, men hvilken drivkraft skal der til for at blive den yngste forsker i Danmark?

»Jeg var ikke interesseret i at blive læge, men jeg ville alligevel gerne gøre en forskel. Jeg drømte om at kurere sygdomme, der ikke havde nogen behandlingsformer. Det er det, der har drevet mig,« siger Martin Skov, der var 18 år, da han begyndte på Aarhus Universitet.

Selvom Martin Skov har været enhver fremdriftspolitikers ønskedrøm, har han alligevel et råd til alle kommende studerende.

»Hvis jeg skulle vælge noget om, havde jeg taget to sabbatår, tjent nogle penge og taget ud at rejse.

Jeg kunne godt have brugt et par år efter gymnasiet på at blive mere moden, så jeg var mere klar til universitetslivet,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.