Jylland på Skånekost

Øresundsbroen har flyttet hovedstadens fokus, til ulempe for resten af Danmark, der må råbe stadig højere for at blive hørt. Det er en farlig udvikling, mener den socialdemokratiske formand for Region Midtjylland, Bent Hansen.

Som historiker er regionsformand Bent Hansen bevidst om, at begivenheder i 1658 forårsagede et årelangt traume i København.

1658 bød nemlig på én lang række af katastrofer for Danmark, efter at Danmark året før med en krigserklæring endnu en gang havde overvurderet egen formåen og undervurderet Sveriges. Danmark valgte at erklære krig, men svenske tropper fejede let al modstand til side. Takket være en usædvanlig hård vinter, kunne den svenske hær siden foretage de berømte marcher over de frosne danske bælter. Riget var truet, og Danmark tryglede om fred. Betingelserne blev hårde: Danmark indgik en fredsaftale i Roskilde, som kostede Skåne, Halland og Blekinge.

Der blev samarbejdet med svenskerne, og centret skulle ligge i København. Det endte dog med, at svenskerne sprang fra og ikke ville støtte planerne.

Bent Hansen, , formand, Region Midtjylland (S)

Siden forsøgte skiftende konger gennem årtier forgæves at rette op på miseren og vinde det tabte land tilbage.

Men med Øresundsbroen er alt forandret. København har igen fået indflydelse i Skåne, og de senere år har der fra dansk side været en kolossal interesse for at udbygge forbindelserne mod øst. Resultatet er, at resten af landet har været sat på Skånekost.

Bent Hansen, formand for Region Midtjylland, har både mærket og bemærket det. Han advarer mod, at forbindelserne til Skåne udbygges yderligere, hvis man ikke samtidig sikrer en Kattegat-forbindelse, så Danmark fortsat hænger sammen.

Udbygningen af Øresundsregionen koster, og det hele er ikke ideel lykke. Bent Hansen har nemlig også erfaret, at Sverige selvfølgelig plejer svenske interesser.

»Det fik man et eksempel på i forbindelse med de fødevarecentre, som EU vil opbygge,« konstaterer regionsformanden.

»Da der kun skulle være fire i hele EU, måtte vi erkende, at der kom nok ikke et i Midtjylland, men vi ville selvfølgelig gerne have et i Danmark. Der blev samarbejdet med svenskerne, og centret skulle ligge i København. Det endte dog med, at svenskerne sprang fra og ikke ville støtte planerne. Lund sagde nej. Mere loyale er de ikke. De er svenskere,« siger Bent Hansen.

Magten ligger i København

I sin tid som regionsformand har han ikke forsømt nogen lejlighed til at advare mod en skævvridning af Danmark.

Magten, institutionerne og indflydelsen samles i København på bekostning af resten af landet. Der er mange eksempler.

Trods international anerkendelse må Aarhus Universitetshospital kæmpe for at bevare specialer i Aarhus, og senest har staten blot ydet et beskedent bidrag til Aarhus, i anledning af at byen i år er europæisk kulturhovedstad. Da København var det i 1996, var gavmildheden ganske anderledes.

Bent Hansen har i taler gjort København opmærksom på, at der er konstateret intelligent liv vest for Valby Bakke.

Lobbyvirksomhed

Ord alene rækker ikke, så der må handling til, hvis der skal ændres på forholdene. Det gælder også i kampen for en Kattegat-forbindelse, som vil sikre en langt bedre national infrastruktur.

Sammen med tidligere borgmester Nicolai Wammen, Aarhus, og tidligere borgmester Anders G. Christensen, Favrskov etablerede Bent Hansen derfor i 2008 Kattegatkomitéen. Formålet var at arbejde for en fast forbindelse over Kattegat. I spidsen kom tidligere minister Jens Kampmann, der skulle pleje sine forbindelser kontakter på Slotsholmen og arbejde for en beslutning.

Kattegatkomitéen har stået bag rapporter, der understreger forbindelsens betydning for et sammenhængende Danmark. Men det har været svært at trænge igennem på Christiansborg.

En time til København

Fra Trafikministeriet har der aldrig været signaleret den store interesse, og kræfter og opmærksomhed var i flere år reserveret Femern-forbindelsen, som nu er udsat.

Erhvervsinteresser i Sønderjylland modarbejdede også en Kattegat-forbindelse og talte for en bro mellem Sønderjylland og Fyn.

En Kattegat-forbindelse til tog og biler betyder, at man med tog kan nå fra Aarhus til København på en time.

I direkte fugleflugtslinje er der 157 km mellem Danmarks to største byer. I dag er afstanden mellem byerne med tog 331 km over Fyn.

Kattegatkomitéen har opstillet en række fordele ved en fast forbindelse:

Landet bindes sammen, og der gøres op med vante mønstre.

Virksomheder, universiteter og uddannelsesinstitutioner får lettere ved at samarbejde.

Virksomheder kan rekruttere medarbejdere fra et større område.

Københavns Lufthavn vil kunne fastholde sin stærke position med et større passagergrundlag.

Komitéen regner med, at broen vil koste mellem 100 og 120 mia. kr. og vil kunne betales tilbage i løbet af 30-40 år som følge af brugerbetaling.

Der sigtes imod, at det er pensionskasser og store fonde, der skal investere i forbindelsen.

Business Region Aarhus

Det er værd at bemærke, at Kattegatkomitéen ikke er alene om at arbejde for østjyske interesser. En række kommuner er gået sammen i en anden organisation. Det er Business Region Aarhus, der omfatter Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Viborg og Aarhus, som samlet tæller næsten en mio. indbyggere.

Business Region Aarhus er på mange måder et sammenhængende byområde, og sammenslutning arbejder også for bedre trafikale forhold især på E45.

Pendlingen i området er kolossal. Det er beregnet, at østjyderne hver morgen pendler 8,2 mio. km., hvilket svarer til 21 gange afstanden til månen.

Hvis bilisterne finder trafikken på E45 tæt, kunne det hænge sammen med, at den er øget med 75 pct. siden 2000.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.