De finder ro på bølgerne
Kulde og blæst kan være hårdt, men alligevel er det på skibet, at Mike Damkjær finder mest ro.
Under 200 meter fra Ø-kvarteret ligger træskibshavnen.
En lille flåde af træskibe, omkranset af tre tjærede broer.
Hvis jeg om aftenen står og kigger ud på bygningerne, der lyser, så kan jeg godt få sådan en Manhattan-stemning.
De fleste skibsejere på havnen ser det som fritidsaktivitet, men en håndfuld unge har valgt at gøre skibene til deres permanente hjem.
En af dem er 26-årige Mike Damkjær. I halvandet år har han boet på en gammel fiskekutter, som han har indrettet med køkken, opholdsrum og soveværelse.
Nede i skibet kan man tydeligt høre vinden suse, når den tager fat i træ og tov og sætter skibets skrog i svingninger. Kun en lavmælt ghettoblaster, som spiller P3, kæmper om lydbilledet.
Finder ro
På trods af at skibet har sin egen markante lyd, er det her, Mike Damkjær finder mest ro.
Det er en af grundene til, at han er flyttet herned. Men beliggenheden, som er en af de bedste i Aarhus, trækker også.
Hver morgen vågner han til havudsigt, og han har kun fem minutter til skoven.
»Hvis jeg om aftenen står og kigger ud på bygningerne, der lyser, så kan jeg godt få sådan en Manhattan-stemning. Og om vinteren, hvis det sner ude på Mols Bjerge, så er det helt Alaska,« siger Mike Damkjær.
Han er uddannet bådbygger og er nu ved at opkvalificere sig, så han kan begynde at læse til ingeniør.
Der følger en del arbejde med at holde et gammelt træskib oven vande. Solen og vandet slider hele tiden på skibet, som skal males og lappes, og så er der efteråret og vinteren. Specielt kulden og blæsten er hård, når man bor på en kutter, fortæller Mike Damkjær.
»Med fire dages blæsevejr, som vi lige har haft, så begynder man at blive lidt ør i hovedet,« siger han.
Tanken om den kommende vinter er dog ikke noget, som får Mike Damkjær til at droppe livet på havet:
»Jeg bliver boende længe endnu. I hvert fald til jeg er færdig med min uddannelse.«