Aarhus-virksomheden Terma er igen med om bord på Mars-mission
For Terma kulminerer første etape af den europæiske rummission, Exo, når satellit-enheden, Schiaparelli, onsdag eftermiddag skal lande på Mars, da virksomheden har leveret udstyr til satellit-enheden.
En længere rumrejse lakker mod enden for satellit-enheden Schiaparelli, når den lander på Mars. Schiaparelli er en del af Exo-missionen, som hører blandt de mere udfordrende europæiske rummissioner.
Exo-missionen 2016 er den første af to, og blev sat i gang i marts i år.
Schiaparelli er en af to enheder, der skal søge efter spor af metan og andre atmosfæriske gasser på Mars. Gasserne kan være tegn på aktive biologiske eller geologiske processer.
Søndag blev Schiaparelli frigivet fra den anden enhed og sendt mod planeten, hvor den efter en tre dags rejse på seks millioner kilometer under landingen skal afprøve en række vigtige teknologier forud for anden etape af Exo-missionen i 2020.
Landingen bliver fulgt med ekstra stor opmærksomhed i den aarhusianske virksomhed Terma, der har leveret vigtig teknologi til projektet.
Terma har leveret missionskritisk udstyr til Schiaparelli, der består af en kombineret strømforsyning og en sensorpakke, hvis opgave er at udføre målinger under landingsprojektet.
Selve landingen er en kompliceret opgave, derfor er afdelingschef for rumelektronik hos Terma Kim Plauborg spændt på, om landingen lykkes.
»Vi håber, at det bliver en succes. Efter Schiaparelli blev sluppet fri søndag, kan den ikke styres mere, og landingen er derfor helt ude af vores hænder nu. Jeg krydser virkelig fingre for, at vi har gjort det rigtigt,« siger Kim Plauborg.
Hos Terma må de dog vente lidt endnu med at få spændingen udløst, for det er først onsdag d. 19. oktober omkring klokken 16.48, at ExoMars forventes at lande på den røde planet.
Afdelingschefens bekymring for, om landingen vil blive en succes, er ikke ubegrundet, da cirka halvdelen af missionerne til Mars er mislykket.
Det er ikke tilfældigt, at den første opsendelse i denne mission finder sted i 2016, forklarer de hos Terma. På opsendelsestidspunktet var Jordens og Mars’ baner optimale i forhold til hinanden, da afstanden mellem de to planeter var kort.
Grundet den korte afstand kunne den 141 millioner kilometer lange rejse klares på blot syv måneder, hvilket er kort tid, oplyser Tycho Brahe Planetariet i København.
Rejsetiden afhænger også af, hvor meget brændstof man vil bruge på at opsende en rumsonde. Ifølge Tycho Brahe Planetariet vil en mission kunne forkortes ned til dage eller uger, hvis man fyldte en masse dyrt brændstof på rumsonden, men det vil gøre rummissionerne meget dyre. Man vælger derfor de særlige perioder, hvor Jorden og Mars er tæt på hinanden.
ExoMars er en fortsættelse af et andet projekt, Mars Express, fra 2003, der nu på 13. år stadig er i kredsløb om den røde planet og leverer store datamængder og flotte billeder fra den.
Anden etape af ExoMars finder sted i 2020, hvor planen er, at Europa skal landsætte et køretøj på Mars.
»Man kan godt sige, at formålet med den mission, der skal lande onsdag, er forarbejde til 2020. Det er en slags prøve, da det er vigtigt at dygtiggøre landingen og have så meget data og viden som overhovedet muligt, inden et køretøj skal lande på planeten,« siger afdelingschefen for rumelektronik.
Til 2020-missionen skal Terma også levere software.