Aarhusiansk vækstraket i fuld fart har ramt en bremseklods

Hvis man dykker helt ned på bundlinjen og kigger på de kolde tal, ser det ud til at gå strygende for it-virksomheden Visiolink i Viby.

I det seneste regnskab for 2015 har virksomheden tredoblet resultatet før skat til 3,6 mio. kr., og med udsigt til at kunne fortsætte vækstbølgen havde den lille virksomhed håbet at kunne ansætte op mod 10 nye højtuddannede it-medarbejdere i år.

Men selvom man har hjemme i en studieby, der er selvforsynende med it-kandidater, oplever Visiolink som mange andre i branchen den stigende efterspørgsel på arbejdskraft.

Visiolink, som tæller 55 ansatte, har ofte måttet genopslå stillinger flere gange, for de rigtige kandidater hænger ikke på træerne, og det kan tage et halvt år at få besat en stilling, siger direktør Jens Funder Berg.

»Det er et kæmpe problem for os, at vi ikke kan finde den rigtige arbejdskraft. Vi har i de seneste år brugt syv forskellige rekrutteringsbureauer med meget svingende resultater. Jeg er overrasket over, hvor svært det har været. I værste fald kan det jo betyde, at vi bliver nødt til at sænke forventningerne til 2016,« siger han.

Jagten på kandidater

Et symptom på den landsdækkende tendens er, at tv- og bredbåndsleverandøren Stofa netop har meddelt, at man flytter hovedsædet fra Horsens til Aarhus for at komme tættere på de digitale talenter. Men også Aarhus har et kæmpestort problem, for her deltager endnu flere virksomheder i jagten på kandidaterne end i de mindre provinsbyer, siger branchedirektør fra branchefællesskabet DI Digital, Adam Lebech.

Han spår, at der i 2020 vil mangle 6.000 it- og elektronikspecialister på landsplan, og han må hver dag lægge øre til særligt små og mellemstore virksomheder, der kalder rekrutteringssituationen umulig.

Konsekvensen er, at de må sige nej til ordrer eller flytte opgaver og arbejdspladser til udlandet. Et andet problem er, at udenlandske virksomheder vil styre uden om Aarhus og slå sig ned i andre europæiske storbyer, hvis de kan se, at der er lavvande i floden af arbejdskraft.

Hos virksomheden Mjølner Informatics oplever man efterspørgslen, ved at det i dag er langt sværere at rekruttere gennem traditionelle jobopslag end for tre år siden, og medarbejderne bliver ugentligt kontaktet af rekrutteringsbureauer, der prøver at lokke dem over til andre virksomheder.

»Når vi som branche ikke får nyt blod ind, får vi en lønskrue, og så ved vi godt, hvor det ender,« siger direktør hos Mjølner, Brian Gottorp Jeppesen.

Karakterkrav på vej

Men mens virksomhederne skriger på mere og bedre arbejdskraft, skruer Aarhus Universitet ned for antallet af studiepladser. Som JP Aarhus kunne fortælle for nylig, har datalogistudiet i år sat antallet ned fra 185 til 130 pladser, og til næste år planlægger institutleder på Institut for Datalogi Lars Birkedal at indføre et adgangskrav på karakteren 7.

»Det kan være svært at forstå, når vi godt ved, at virksomhederne har brug for mange flere kandidater, men vi har haft nogle studerende, som ikke har haft de kvalifikationer, som man kunne ønske sig,« siger han.

Det er nemlig ikke nok at være computernørd. Flere af de studerende er tilsyneladende ikke klar over, hvor svært et studie de går ind til, når de søger optagelse, og det er heller ingen hemmelighed, at universitetet har haft særlige problemer med frafald inden for datalogi og it, forklarer Lars Birkedal.

I 2015 faldt 39,6 pct. af de 149 optagne studerende fra på bacheloruddannelsen i datalogi på Aarhus Universitet således fra. På bacheloruddannelsen i it faldt 31 pct. af de 71 optagne fra.

Erhvervslivet vil hjælpe

»Vores forhåbning er selvfølgelig, at vi, ved at signalere at det er et svært fag, kan få et lidt andet klientel af ansøgere. Vi vil også meget gerne trække flere kvindelige studerende for at udnytte hele talentmassen,« siger han.

Han vurderer, at der i toppen af universitetet er velvilje over for at udvide antallet af studiepladser på sigt, og at han håber at kunne indgå en aftale om en større satsning på it-uddannelserne inden for det kommende år.

Det er dog ikke nok, hvis man spørger Brian Gottorp Jeppesen fra Mjølner. Han mener, at man skal tænke uddannelsen på en helt ny måde og indføre mere praktik, som det er tilfældet på andre uddannelser.

Tilbage hos Visiolink peger man også på mesterlære som en løsning. Virksomheden forsøger gennem sin egen fødekanal af praktikanter at sætte tidligt ind for at skaffe fremtidige medarbejdere, men den model er ikke længere uden problemer.

»Universitetsstuderende er jo for hovedparten underlagt fremdriftsreformen, så nogle af dem skal lave krumspring for at få SU’en til at passe. Hvis de ikke kan indarbejde en praktik i studieforløbet, betyder det, at de nyuddannede er langt mindre arbejdsparate og ikke altid kan passe ind i de job, vi skal have besat,« siger Jens Funder Berg.

I dag holder flere virksomheder gæsteforelæsninger på universitetet, men hvis det stod til Mjølner, skulle de fylde meget mere i undervisningen.

»Kære universiteter, tag nu fat i os. Vi er nogle virksomheder, der sagtens kunne stå for et fag sammen. Det ville give de studerende langt mere indsigt i, hvordan de kan bruge uddannelsen i praksis, og vi ville kunne få endnu flere folk igennem uddannelsen og gøre dem endnu mere klar til arbejdsmarkedet,« siger han.

Det er dog en balancegang, mener institutleder Lars Birkedal.

»Vi er åbne over for det, når vi kan stå inde for det. Vi har også haft flere kurser med gæsteforelæsere fra virksomheder. Men nogle gange virker det, som om at virksomhederne bare gerne vil profilere sig for at tiltrække studerende, og der skal vi jo passe lidt på, at det ikke bliver en reklamekampagne,« siger han.