Miro er tilbage

Gennem 16 år drev Toni Leichtle Restaurant Miro i den karakteristiske gule bygning på hjørnet af Marstrandsgade, men i juli var det slut. Arbejdsdagene på 18 timer og arbejdsugen på syv dage var efterhånden blevet for hårde for den 56-årige indehaver.

»Når jeg gør noget, vil jeg gøre det 300 pct., men efterhånden betød min alder, at jeg ikke kunne følge med længere. Jeg kunne simpelthen ikke nå at regenerere, så jeg var frisk igen om mandagen. Jeg var bange for at svigte, men jeg håber, at jeg nåede at stoppe i tide,« fortæller Toni Leichtle.

Han forsøgte at sælge lejemålet, men alle interesserede stillede krav om, at den kendte og meget afholdte Aarhus-profil skulle fortsætte i mindst to år under de nye ejere, og det sagde han nej til. Beslutningen om at stoppe var definitiv.

I stedet åbner Toni Leichtle nu Miro Vin i lokalerne, denne gang i samarbejde med sin tidligere restaurantchef Martin Rober Mekhael, der er udlært kok på Miro.

Udvalget bliver egenimporterede vine fra Tyskland, Spanien og Frankrig, især Bourgogne-vine, som Toni Leichtle er stor tilhænger af. Der er også champagne, gamle portvine og udvalgt spiritus på hylderne, bl.a. en Armagnac fra 1940’erne.

»Men der er også en flaske vin til en 50’er, vi vil være en butik for alle,« understreger Toni Leichtle.

Delikatesserne er bl.a. håndlavet chokolade fra tyske Lauenstein, italiensk Giaveri-kaviar, vanilje fra Bora Bora, trøfler fra Piemonte og Toscana, Lambda-olivenolie, charcuteri, oste, kaffe og te. Toni Leichtle vil også afholde vinkurser i lokalerne.

Landsby i de tyske alper

Toni Leichtle er født og opvokset i Allgyäu, en lille landsby i de tyske alper.

»De fører et meget enkelt liv, men alle går højt op i mad. Hver søndag gik min mor i gang klokken 7 om morgenen for at lave en fantastisk frokost til familien,« fortæller Toni Leichtle.

»Alle var selvforsynende dengang. Min mor havde mindst seks slags bønner i haven. Det var først, da jeg kom til Augsburg som 15-årig, at jeg opdagede, at der fandtes frostvarer og færdigprodukter.«

Han var aldrig i tvivl om, at han ville være kok.

»Jeg har altid elsket at lave mad. Jeg er helt tosset efter smag, smag bestemmer næsten hele mit liv. Smage, dufte, i det hele tale det at bruge mine sanser. Mennesker, der forstår at tilfredsstille deres sanser, er mere lykkelige end andre, er jeg overbevist om,« siger Toni Leichtle.

Lærepladsen var Hotel Zeller, nær Augsburg, der rummede alle gastronomiske niveauer fra krostue til gourmetrestaurant. Chefkokken var frankofil, så Toni Leichtle er oplært i det klassiske franske køkken.

»Jeg lærte at være kreativ – og hurtig, vi elever løb hele dagen, 18-20 timers vagter var normalen, men jeg elsker jo at arbejde,« siger han.

Han blev forelsket i en dansk pige, der var au pair i Tyskland, og fulgte med hende til Aalborg. Efter 14 dage blev han ansat på den legendariske fiskerestaurant Penny Lane, ejet af nu afdøde Henrik Rosdahl.

»Da jeg mødte ham første gang, spurgte han: ”Kan du arbejde i aften?” Så jeg mødte op få timer senere iført kokketøj, Henrik var der ikke, så jeg overtog. Jeg kunne ikke dansk og havde svært ved at forstå, hvad der stod på kortet. Det var skægt,« fortæller Toni Leichtle.

Aarhus mere open-minded

Toni Leichtle havde altid haft en drøm om at blive selvstændig, så efter to år flyttede han til Aarhus for at åbne Restaurant Miro, opkaldt efter hans yndlingskunstner.

»Jeg så bedre muligheder i Aarhus, fordi byen er større, og menneskene mere open-minded end i Aalborg,« siger Toni Leichtle, der alligevel mødte skepsis, da han åbnede med et asiatisk inspireret menukort.

»Det danske køkken var langt bagefter dengang i slutningen af 1980’erne, ingen brugte olivenolie eller ingefær i maden. Jeg var nødt til selv at importere mange af tingene, vi var nok 20 år foran vores tid,« fortæller Toni Leichtle.

»Da folk så vores menuer, lød den typiske reaktion: ”Det kan man da ikke lave, du er skør!” Nogle gange om natten, når jeg slukkede lyset, kunne jeg se kollegaer komme over, for at se hvad der stod på spisekortet. Jeg fik høvl af anmelderne, men jeg tænkte: Bare vent, I kan ikke stoppe udviklingen,« siger Toni Leichtle.

De sidste år i Restaurant Miro stod han ikke længere i køkkenet, han gjorde plads til ungdommen ved at ansætte en køkkenchef, som han sparrede med. Og så koncentrerede han sig ellers om vinen og restauranten.

»Der er jeg nok lidt tysk. Folk skal have en ordentlig service, lige fra det sekund, de træder ind ad døren,« siger Toni Leichtle, der var kendt for altid at være at træffe i restauranten. Kun når Miro lukkede i juli, tog han ferie, gerne hjem til fødeegnen.

»For tre år siden var jeg nede at besøge mine forældre og kørte en tur op i bjergene. Den dag kunne man se helt vildt langt, og jeg stod og kiggede ud over dalene og fik tårer i øjnene og gåsehud, jeg kunne bare mærke: Det er her, jeg kommer fra! Men når jeg kører hjem igen og når den lange, kedelige strækning mellem Hamborg og Flensborg, tænker jeg hver gang: Nu er der ikke ret langt, så er jeg hjemme! Jeg elsker Aarhus, folk er så dejlige her, jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at bo,« fortæller Toni Leichtle, der for længst er begyndt at drømme på dansk om natten.

I dag imponerer det danske køkken Toni Leichtle.

»I stedet for at Danmark efterligner andre lande, har det danske køkken på få år overhalet alle og bliver selv efterlignet nu,« påpeger Toni Leichtle.

Alligevel håber han ikke, at hans to sønner på 16 og 19 bliver kokke. Jobbet er for hårdt, og han nyder endelig at have tid til sine venner og til sin nye hobby: at cykle. Dagen inden interviewet gik turen til Silkeborg og tilbage igen.