Talsmand: De truer vores familier
Et hemmeligt telefonnummer og en hemmelig adresse er ifølge fællestillidsmand Bent Lykke efterhånden nødvendigt for at være ansat på Aarhus Universitetshospital i Risskov.
Trusler mod dem selv og deres familier er efterhånden blevet hverdag for ansatte på sengeafsnittet på Aarhus Universitetshospital i Risskov. Ifølge fællestillidsmand Bent Lykke er der ingen grænser for, hvad patienterne kan true med.
»De holder sig heller ikke tilbage for at sige, at de godt ved, hvor man bor, og at de nok skal komme efter ens børn eller familie, for de ved også, hvor børnene går i børnehave. Når man 10 gange hjemme på privaten er blevet truet med at blive slået ihjel, så gør det noget ved folk,« betror Bent Lykke, der samtidig erkender, at trusler ikke er noget nyt.
»Der har altid været trusler inden for det psykiatriske system, men de er blevet ekstremt meget grovere, end da jeg begyndte i psykiatrien i 1973 – og særligt de sidste 10-15 år, hvor man har skullet spare mere og mere, både på normeringen og behandlingen, så vi kun har de dårligste patienter tilbage. Der er ingen, som får lov til at blive færdigbehandlet mere,« mener han.
Personalet har derfor ifølge fællestillidsmanden et øget behov for at beskytte sig selv og deres familier.
»Folk, som er til at finde, bliver kontaktet på privatadressen. Det er en af grundene til, at vi ikke er meget for at have efternavne på navneskiltene. Det meste af personalet har hemmelig adresse og hemmeligt telefonnummer.«
Erfaring forsvinder
Trusler og vold fører ifølge Bent Lykke til sygemeldinger og kolleger med posttraumatisk stress til skade for bemandingen på afdelingerne.
»Man udhuler den erfaring, der tidligere har været i psykiatrien, og mister en masse viden om, hvordan man tackler situationer. Og vi har mange nyansatte, som kun bliver et halvt til et helt år. Så har de fået nok,« siger han.
Ved et fyraftensmøde tirsdag skal alle hospitalets faggrupper drøfte arbejdsmiljøet med henblik på at præsentere kollegernes oplevelser for den øverste ledelse, men hidtil har erfaringerne ikke været så gode, mener han.
»Det bliver ved snak, skriverier og hensigtserklæringer. Sikkerhedsmodellerne siger jo en hel masse flot og godt, men det hjælper jo ikke meget, når de ikke kan føres ud i livet på grund af manglende ressourcer. Og regionen har lige meddelt, at der mangler over 100 mio. kr. i budgettet igen, så vi kan risikere at skulle ud i en ny sparerunde.«
Grupper rykker sammen
Ifølge FOA Aarhus’ konstituerede formand, Inge Jensen Pedersen, har forholdene på det psykiatriske hospital nået et kritisk punkt.
»Situationen er uacceptabel for patienterne, der får en utilstrækkelig behandling og for hospitalspersonalet, der har et belastende og nogle gange direkte farligt arbejdsmiljø. Det fyraftensmøde er for mig et tegn på, at faggrupperne nu rykker sammen. Nu må vi gøre noget. Nu må vi sige det højt,« siger hun.
Sygeplejerskernes fællestillidsmand Henrik Ørskov mener, der er grund til at stå sammen, for alle faggrupper er ramt.
»Alle færdes jo i det samme arbejdsmiljø. Langt hen ad vejen er det en tilfældighed, om det er en sygeplejerske, en plejer eller en social- og sundhedsassistent, det går ud over. Det kan være et spørgsmål om, hvem der lige er nærmest,« siger han.
I fjor nedsatte FOA en arbejdsgruppe, som skulle holde øje med arbejdsmiljøet. Gruppen har registreret et stigende antal voldssager og trusler fra 2015 til i år, men også et stort antal situationer, hvor personalet ikke er i stand til at håndtere en situation alene.
I 2015 bad kolleger fra andre afdelinger således om hjælp 2.786 gange eller knap otte gange dagligt.
»Problemerne opstår, fordi der er for mange genindlæggelser af meget syge patienter, som hospitalet for tidligt har udskrevet til psykiatriske bosteder eller til eget hjem. De mange svingdørspatienter er en årsag til, at der opstår unødvendigt mange voldsomme episoder, som der så også er for få til at håndtere på de enkelte afsnit,« mener Inge Jensen Pedersen.
Venter på møde
Direktør for Region Midtjyllands afdeling Psykiatri og Social Gert Pilgaard Christensen oplyser, at han gerne vil vente med at kommentere sagen, til han har fået en tilbagemelding efter mødet.
»Når man holder sådan et møde, er det naturligvis, fordi der er et behov for at få håndteret nogle ting. Men jeg vil gerne vide, hvad de har snakket om, så vi har aftalt et møde onsdag middag, så vi kan se på, hvilke problemstillinger vi som ledelsen kan forsøge at løse, og om der er andre, hvor løsningen ligger andre steder,« siger direktøren.