Lars Lilholt: »Jeg har ikke nogen karriere, jeg har et liv«
Lars Lilholt spiller i Tivoli Friheden, efter et år der har budt på fornyet succes. Nu råber de unge efter ham på gaden igen.
Når Lars Lilholt fredag aften lader sin velkendte, rustne stemme gjalde ud over forlystelser og bøgetræer til Fed Fredag i Tivoli Friheden, er det en af de sidste koncerter på musikerens 34. turné gennem årene.
Alligevel er den kendte sanger langtfra blevet træt af livet bag mikrofonen. Faktisk er årets sommerturné med over 50 koncerter en af de længste, han og hans band har gennemført i lang tid.
Energien er hentet i den senere tids succes for musikeren, der oplever ekstra opmærksomhed fra offentligheden og en fornyet lyst og inspiration til musik, efter at han i fjor var med i musikprogrammet ”Toppen af poppen”.
»Der er sket mange ting for mig det seneste år. Jeg var med i toppen af poppen med Oh Land, Sebastian, Stine Bramsen, Duné-Mathias og Shaka Loveless – det gav mig en stor lyst til at spille musik igen. Og så udgav jeg en ny plade, som også blev nummer et på hitlisten og fik gode anmeldelser. Med den bragede jeg på en eller anden måde igennem for tredje gang med den der blanding af rock og folkemusik, som jeg altid har spillet, men som på en eller anden måde var oppe i tiden igen,« siger Lars Lilholt.
Nu oplever han igen, at »de unge mennesker råber efter mig på gaden«, og han kan se, at publikummet til ham og bandets koncerter spænder over flere generationer.
»Når der kommer en ung pige og skal have en autograf af mig, så siger hun nogle gang, det er til min mor, nogle gange siger hun, det er til min mormor, og andre gange siger hun, det er til mig. Jeg håber sgu altid, det er til hende selv, men det er det nu ikke. Men der er bare liv i lågerne for tiden, og det kan jeg godt lide.«
Den får en over nakken
Lars Lilholt går selvsikkert, men ikke hjemmevant rundt foran scenen i Tivoli Friheden. Han har været her før og give koncert, men det er lang tid siden, så han kan ikke finde rundt på egen hånd.
Resten af Aarhus kender han dog lidt bedre, han kan nævne spillesteder over det meste af byen, som har haft ham på plakaten, og privat set har han en datter i byen. Stadion kommer han også på, men kun når Silkeborg skal spille. Så står han nede i et hjørne med resten af de rødklædte fans, mens hans hovedsageligt aarhusianske band står og hepper på ”de hviie”.
Han har også spillet for nylig i byen på en anden scene – nemlig i Musikhuset. Der gav han koncert i vinters. Gengangere fra publikummet til koncerten i Musikhuset skal dog ikke frygte nogen gentagelser fredag aften. Den udendørs koncert i aften bliver nemlig ganske anderledes.
»Inde i Musikhuset er det stilfærdigt. Der handler det meget om at snakke og præsentere, og man kan spille helt stille. I Musikhuset var det største bifald, man kunne få, faktisk stilhed,« siger Lilholt og uddyber, at publikum i Tivoli Friheden får en ganske anden oplevelse.
»Herude er det noget helt andet. Der er der gang i den, og vi spiller højt, og den får en over nakken. Det bliver rock’n’roll eller folk’n’roll, eller hvad man nu kalder det.«
Den åbne himmel kommer også til at påvirke sangvalget. De mere stilfærdige sange er gemt væk til en anden gang, og i stedet bliver det de »hurtige numre« fra den nye plade, der skal sætte tonen blandet med klassikere som ”Den hvide dværg” og ikke mindst ”Kald det kærlighed”. Dem som alle kender.
Song and dance man
Når Lars Lilholt skal beskrives, bliver der tit tyet til ordet troubadour. En spillemand med noget på hjerte. Ved en simpel søgning har selv Den Danske Ordbog defineret ham sådan.
Han er dog ikke selv nogen tilhænger af sådan et mærkat. For ham er det ikke nødvendigt. Han vil egentlig bare have lov at spille sin musik, og nogle gange passer han så i rollen som troubadour, mens han andre gange hører til i en anden boldgade.
»Folk vil gerne kalde mig et eller andet, men det er ikke troubadouren, der skal spille her. Det er mere rocksangeren. Troubadour det er mere når jeg er alene, det gør jeg også nogle gange. Men ved du hvad, jeg er sgu bare mig. Jeg er Lars Lilholt – en skulle jo være det, og det blev så mig, og jeg lever af at tage rundt og spille musik.«
»Bob Dylan kalder det en ”song and dance man”, og jeg er sgu sådan en og har altid været det, siden jeg var 20 år, hvor jeg begyndte at spille for penge første gang. Jeg har ikke nogen karriere. Jeg har et liv, og det er så i musikkens tjeneste.«
Lars Lilholt og bandet går på scenen klokken 20. Biletter kan købes i indgangen.