Tillykke Kevin

En stakkels, hjemløs mand fejrede sin 37-års fødselsdag i Mølleparken. Stakkels? Der kom næsten 500 gæster.

Artiklens øverste billede
Kevin Petersen, 37 år, også kaldet Fredsfyrsten, blev fejret på behørig vis i Mølleparken. Foto: Synnøve Søe

»13.515 dage!«

»Hvad?«

»Vi har lige regnet det ud,« siger den ene af de to unge mænd først i tyverne med dreadlocks i deres lyse, lange, danske hår.

»Ja,« siger den anden, der har en lilla poncho på med røde kanter.

»Du har levet 13.515 dage i dag, Kevin, tillykke ven!»

»Mange tak, 13 tusind og hvor meget var det, I sagde?«

»13.515 dage.«

»Fantastisk! Tænk, at I har regnet det ud.«

»Det er vores gave til dig.«

»Den er jeg meget glad for, tak drenge,« siger dagens hovedperson og giver de to unge mænd så store og lange knus, at jeg, der er den næste i køen, ikke kan lade være med at tælle – 2-3-4...5-6-7!

Syv takter længere end hvad jeg betragter som en normal varighed af et knus.

De unge mænds øjne lyser, da de går over til nogle indkøbsvogne fyldt med kolde dåseøl og sodavand.

De tager en øl hver, når jeg lige at se, før det er min tur i tillykke-køen.

Kevin Petersen blev født i Felsted ved Aabenrå den 27.maj 1979. Han har været hjemløs, siden han var 18 år.

På denne lidt kolde fredag holder han sin 37-års fødselsdag i Mølleparken ved det nu nedlagte hovedbibliotek.

Den grimme, flade, røde murstensbygning, der før bugnede af gamle og nye bøger til udlån til borgerne, er blevet forladt til fordel for hovedbiblioteket Dokk1 i den anden ende af åen.

Byggeriet af Dokk1 har kostet omkring 2,1 mia. kr. Som det gamle hovedbibliotek ser ud nu, ligner det noget, man kan få for en halvtredser.

»Goddav og hjertelig velkommen! Jeg hedder Kevin.«

Den høje, flotte mand med det halvlange, gråbrune hår skrabet tilbage i en cool hestehale rækker mig en enorm og meget solbrændt hånd.

»Tillykke med fødselsdagen, Kevin.«

Jeg rækker min gave mod ham, den er ikke pakket ind. Det er en bog.

»Nu er jeg ikke den, der læser flest bøger,« griner han, men vender alligevel bogen og nikker, mens han læser et par linjer fra bagsideteksten.

»Hovedpersonen har vist ikke haft det helt godt, det lyder ikke sådan?« Kevin ser på mig. Før jeg når at sige noget, har han slået op på første side, hvor jeg har skrevet en hilsen til ham.

Han læser i tavshed bag solbrillerne; der er et stort smil på hans læber:

”Mølleparken, Aarhus, 27.maj 2016.

Kære Kevin

Kærlige tanker på din fødselsdag –

”I’m jumping the fence” og har inviteret mig selv

– glæder mig!

Kærligst Synnøve”

»Wow!« Kevin hiver mig indtil sig og 2-3-4...5-6-7!

Da han slipper mig med et kys på håret, bliver den næste gæst og den næste og den næste i den lange tillykke-kø modtaget på samme, men alligevel helt forskellige, måde.

Mænd som kvinder, gamle som unge, punkere, reggaedrenge, musikere, kunstnere, fotomodeller, førtidspensionister, misbrugere og livsbrugere. Vi er fra Sønderjylland, Nuuk, Aarhus eller Addis Ababa. Vi er nogle, der er og bor ”indenfor”, og vi er nogle, der er og bor ”udenfor” – men i dag bliver ingen af os defineret eller peget ud, for vi er til fødselsdag. Kevins fødselsdag.

Kl. er 13, og der er allerede kommet mindst 200 farvestrålende mennesker, og i løbet af de næste mange timer bliver antallet af gæster, der har været forbi, sammenlagt til næsten 500.

”DJ 2/4”, som dj’en kalder sig, ”kaster” tracks udover festen, dunk-dunk-dunk.

Senere kommer der lokale rappere og optræder og flere dj’s – en kommer endda helt fra Fyn. De afløser hinanden i det lille, hvide ”telt”, der er stillet op på græsset. Alle optræder gratis, det er deres gave til Kevin.

Danilla, en ung kvinde med kort, lyst hår, kommer slæbende med en transportabel massagebænk, som hun stiller op. De gæster, der har lyst, får 5-10 minutters massage. Værsågod mine damer og herrer – Danillas gave til Kevin, gaven der nu er til os allesammen her i Mølleparken.

Vi står og sidder alle steder rundt om den lille plads, blandt små træer, græs og betonfliser. Nogle danser, nogle spiller med en orange fodbold, en står på et lyseblåt skateboard, et par spiller backgammon, og selv om det er lidt halvgråt i vejret, ser det gudskelov ikke ud, som om det bliver regn. Vi drikker øl eller sodavand, men drikker, dét gør vi, og vi er så forskellige, som man overhovedet kan være – alligevel – også selv om jeg ikke kender én eneste – så føler jeg mig som alle.

Alle for en

»Kommer du til Kevins fødselsdag i morgen?« havde min veninde spurgt mig aftenen før, da vi sad og fik en øl på Sway, en bar, der ligger under Clemens Bro i midtbyen.

»Kevin?«

»Han er hjemløs, eller har været det. Jeg skal arbejde, men smutter lige forbi, hvad med dig?«

»Eh?«

»Han ville blive glad for, at du kom. Jeg var med sidste år, han kender utroligt mange mennesker, det var en super fest. Om ikke andet skal du tage med for din egen skyld.«

»Okay, men vi to ses ikke til festen?«

”Nej, desværre, jeg har ikke tid,« sagde min veninde og rejste sig for at gå.

»Hvad giver jeg Kevin? Altså i fødselsdagsgave?«

»Et par øl og en lille bitter, det er helt fint, noget i den stil.«

Med de ord gik min veninde, og jeg forventede mig den værste kliché af en ”hjemløsefest”. Et par øl og en lille bitter. OMG!

Hvad havde jeg sagt ja til?

Da jeg næste eftermiddag gik hen efter en dejlig kold dåse Faxe Kondi, der lå i den ene af flere fyldte indkøbsvogne lige ved siden af den arbejdende dj, gik jeg lige forbi en gammel trækvogn, der nu var blevet til et flot gavebord.

Der var en hel del meget skønne og gode malerier og grafiske tryk, som Kevins venner havde lavet til ham.

»Det har jeg sådan ønsket mig, noget smukt til at hænge på væggene i min lejlighed.«

Lejlighed? Ja, lejlighed. Kevin fik sidst i februar i år endelig sin egen lejlighed, efter alt for mange år med, som han kalder det:

»”Sofa-surfing” og ”sleeping mere end rough” – jeg er så glad. Endelig har jeg et hjem, og nu har jeg fået de her flotte malerier og tryk – og se, jeg har også fået en mikroovn, det er fandme så vildt. Vildt dejligt, yeah!«

Der er mange flere gaver på bordet. En utrolig stor og indbydende økologisk kasse med indiske madvarer pakket ind i cellofan, det lækreste og dyreste hjemmelavede chokolade i alle former og æsker, og så er der SÅ meget Lego i alle afskygninger.

»Jeg elsker Lego, det har jeg altid gjort, men i alle de år jeg har været hjemløs, har det måtte stå hos min far i Sønderjylland og hos en af mine venner, men nu hvor jeg har fået lejlighed, så kan jeg jo have det hos mig selv. Det lyder måske overdrevet, men jeg er så lykkelig.«

Dér på den gamle ladvogn står alt det, der nu er og skal være på et dejligt gavebord, når man er elsket.

Pyha og praise The Lord for, at jeg ikke købte ”et par øl og en bitter”, som min veninde havde foreslået. Der var ingen øl og ingen bitter på Kevins gavebord, men der var et par flasker spændende hjemmelavede kryddersnapse, meget normalt, ikke?

»Vi elsker ham, mig og Jan, vi elsker Kevin, gør vi ikke, Jan?” spørger Maria sin kammerat. Maria er uddannet kok og har haft sin egen restaurant og et badehotel i Skagen, Nansbo.

»Jo, dét gør vi,« siger Jan, der er tegner.

»Han hedder ”Fredsfyrsten”. Det er det, vi kalder ham, fordi det er dét, han er. En fredsfyrste.« Jan tager en slurk af sin Harboe.

»Kevin har solgt ”Hus Forbi” nede ved Magasin i mange år, men nu får han pension, og ved du hvad, den her fest for os, jamen, den koster da langt over 10.000 kr., og det har han gået og sparet op til. Det gør han hvert år, er det ikke bare flot?« siger Maria og danser lidt til dj’ens beats, så den lange kjole med alle blonderne i psykedeliske 70’er farver – orange, brun, gul og pink – står om hende.

»Ja, Kevin betaler alt, øl og sodavand, det hele. Men vi har sådan en forening, Foreningen For Mølleparkens Subkulturer, FMS, det er en masse frivillige, og du kan slet ikke forestille dig, hvor de knokler. Helt fantastiske mennesker. De hjælper med alt muligt praktisk, når der er arrangementer hele året rundt. Det har de også gjort i dag. Lydudstyr, teltet, opsætning, du ved, alt det praktiske,« siger Jan, der er i stramme, sorte læderbukser og dråbeformede solbriller – yngre end Steen Jørgensen fra Sort Sol, men den samme stil som ham.

Jan har lånt min blok og kuglepen. Han læner sig op ad et træ, mens han tegner mig. Jeg har ikke bedt ham om det, trust me, det er bare noget, han pludselig har fundet på skal ske.

Maria danser.

Og mig? Uden at forherlige noget som helst, hverken den ene eller den anden slags levet liv, jamen, så elsker jeg bare at være her. Lige nu. Lige her i Mølleparken i Aarhus. Lige her som gæst til Kevins fødselsdag.

Kevin Petersens historie, hvordan han blev hjemløs, og hvilken slags hjemløs han var indtil februar i år – »Du vil ikke have mig til at definere ordet ”hjemløs”, vil du? Jeg har været hjemløs i 20 år, du må tro på mig, hjemløs er virkelig hjemløs.« Den historie må du selv få ham til at fortælle en dag, eller også må nogle andre skrive den. Jeg er til fest. Det er det, vi er.

Vi drikker stadig, det ene eller det andet. På Kevins regning.

Inden jeg går, får jeg fat på Kevin, der er i dyb snak med en af de smukkeste kvinder, jeg nogensinde har set. Dina, hedder hun. Dina ligner en, der kender nogen i Nuuk plus en masse i Aarhus og mange andre steder i verden, hun tager mig i den ene hånd, jeg tager hendes, og så tager jeg Kevins kæmpe lap i den anden. Vi giver alle tre hinanden det kærligste knus – og nej, det er ikke spor for langt. Beatet passer.

Måske ses vi den 27. maj 2017? Måske har du fået lyst til at komme med til festen næste år?

Den er værd at rejse efter.

Og Fredsfyrsten?

Well, man kommer langt med hjertelighed, nærvær, kærlig nysgerrighed og ægte åbenhed, og det var i den stemning, Kevin forleden holdt fest for sig selv og sine næsten 500 gæster.

Hvis liv er det egentlig, der ligger i den ”forkerte ende” af åen?

Kære Klumme-læsere

Jeg håber, at I får den skønneste sommerferie – gul og solskinsglad.

Jeg savner jer allerede.

Kærlige tanker fra Synnøve

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.