Novo og Aarhus Universitet indgår samarbejde

Novo Nordisk og Aarhus Universitet skal samarbejde om uddannelse og forskning i proteinteknologi.

Novo Nordisk og Aarhus Universitet, Science and Technology, har netop underskrevet en samarbejdsaftale, der skal styrke forskning og udvikling af proteinteknologi.

I det nye samarbejde vil i alt ni ph.d.-studerende blive tilbudt et treårigt stipendium til forskning. Forskningen vil foregå både i de stærke teknologiske forskningsmiljøer på Science and Technology på Aarhus Universitet og i Novo Nordisks forsknings- og udviklingsafdeling i Måløv. Programmet 'Aarhus Novo Nordisk Science and Talent Network’ vil køre i fem år.

»Dette er startskuddet på et styrket samarbejde mellem Aarhus Universitet og Novo Nordisk, der udnytter en stærk og voksende synergi mellem forskning og industriel udvikling,« siger Niels Chr. Nielsen, dekan ved Science and Technology, Aarhus Universitet.

»Samarbejdet skaber en unik mulighed for at sætte fokus på talentudvikling, samt samle og videreudvikle excellente forskningsmiljøer inden for protein- og peptid-baseret lægemiddeludvikling på Aarhus Universitet og hos Novo Nordisk.«

Aarhus Universitet og Novo Nordisk indleder ved samme lejlighed et samarbejde omkring uddannelse. Hensigten er, at studerende får mulighed for at kombinere en uddannelse på højt teoretisk niveau med praktiske og industrirelevante problemstillinger.

»Med denne aftale bygger vi en vigtig relation til nogle af de bedste forskningsmiljøer på Aarhus Universitet indenfor teknologiområder af betydning for Novo Nordisk. Samarbejder som dette med førende forskningsmiljøer – og uddannelse af unge, talentfulde forskere – er en vigtig del af innovationskraften i Novo Nordisk,« siger forskningsdirektør i Novo Nordisk, Peter Kurtzhals.

En fælles styrekomité med medlemmer fra Aarhus Universitet og Novo Nordisk får det overordnede ansvar for programmet. De første tre ph.d.-studerende forventes at begynde forskningen i 2017.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.