Kommunen tjente 300.000 kr. på reklamesalg

Danske Medier kalder Aarhus Kommunes salg af annonceplads på infostandere konkurrenceforvridende. Det afviser en kommunal chef, der ønsker at få opsat flere standere.

Artiklens øverste billede
Aarhus Kommune har en række skærme rundt om ved de store indfaldsveje, som markedsfører forskellige events. Foto: Tobias Nicolai

De digitale infostandere, som står ved byens indfaldsveje, har vist sig at være en god forretning for kommunen. De godt to gange tre meter store LED-skærme bliver i stigende grad benyttet til at reklamere for kultur- og sportsarrangementer i Aarhus og har, siden de i sommeren 2011 blev sat op otte steder, genereret et samlet overskud på 421.000 kr. I fjor var et rekordår med et overskud på 294.991 kr.

Det fremgår af en opgørelse, som kommunens ansvarlige afdeling for infostanderne, Kultur og Borgerservice, har lavet for JP Aarhus.

»Det er ikke meningen, at infoskærmene skal give overskud, men de må heller ikke give underskud. Når overskuddet er større i 2015 end i de første år, er det, fordi vi havde nogle initialomkostninger i de første år,« siger Bo Fristed, chef for ITK hos Kultur og Borgerservice.

Overskuddet, efter at udgifterne til bl.a. etablering, drift og administration af standerne er fratrukket indtægterne, skal bruges til aktiviteter, der støtter op omkring Aarhus som kulturhovedstad i 2017.

Konkret sker det nu ved, at der laves en kultureventdatabase, som samler og henviser til alle de udbudte kulturevents i Aarhus. Desuden er der søgt om tilladelse til at opsætte yderligere to infostandere ved Åhavevej og Ringvej Syd, så arrangementerne også bliver synlige for folk, der kører fra motorvejen, fortæller Bo Fristed.

Det er ikke besluttet, hvad et evt. overskud efter 2017 skal gå til.

Kritik fra Danske Medier

Kommunens opgørelse viser, at 249.000 kr. af annonceindtægterne på i alt ca. 1,2 mio. kr. i 2015 kom fra kommunale arrangører, mens private arrangører stod for de 913.225 kr. Bl.a. annoncerede Bryllupsmesse, Train og Aarhus Domkirke.

»Der er et betydeligt antal lokale medier, som man kan bruge, hvis man ønsker at få noget ud over rampen. Som udgangspunkt er det helt forkert, at man ikke lader reklamepenge gå til private foretagender,« siger Ebbe Dal, adm. direktør, og tilføjer:

»En kommune, som vil sit erhvervsliv det godt, skal lade være med at foretage sig ting, som helt oplagt går det i bedene. Men det gør Aarhus her, og det kan ikke have anden betydning, end at der er nogle reklamekroner, som de private medier i Aarhus ikke får, og det er naturligvis konkurrenceforvridende.«

Generer ikke reklamefirma

Hos reklamefirmaet AFA JCDecaux, der bl.a. står for reklamepladsen på standere og busskure i Aarhus, synes adm. direktør Anders Axelsen umiddelbart ikke, at kommunens infostandere er konkurrenceforvridende.

»Det er faktisk ikke noget, der generer os. De skal jo have lov til at komme ud med deres kulturelle arrangementer,« siger han.

Standerne viser fem billeder i loop, og spot på alle standere koster 8.000 kr. for visning i en uge og 15.000 kr. for to uger. Anders Axelsen konstaterer, at det er en billig måde at reklamere på.

»Derfor skal det selvfølgelig heller ikke være for alle. Det er lidt en gråzone, og vi holder øje med, om vi synes, at der er nogle, der har fundet en billig smutvej til noget reklame,« lyder det fra direktøren.

Han tilføjer, at firmaet et par gange har kontaktet kommunen med konkrete eksempler, der var over stregen.

Annoncer er fjernet

Ifølge kommunens retningslinjer for infostanderne må der kun annonceres for begivenheder, der holdes i Aarhus Kommune, og som kommunen har hjemmel til at støtte.

Bo Fristed fortæller, at kommunen efter en gennemgang af annoncerede events i 2015 strammede op på kriterierne, således at der ikke længere må reklameres for bl.a. Bryllupsmesse.

Men chefen afviser kritikken af, at kommunen med sine infostandere konkurrerer med det private marked:

»Vi har søgt om skærmene på lige fod med andre og selv finansieret dem via det, skærmene generer. Når formålet er at få vist borgerne, hvad der er af kulturelle arrangementer i byen, mener vi, at det ligger inden for de gældende regler.«

Hvorfor lader kommunen ikke bare erhvervslivet tage sig af annoncering?

»Kommunen har en interesse i, at borgere og besøgende i byen kan se, hvad der er af kulturarrangementer. Når vi stiller pladsen til rådighed til kostpris, er der også flere, som får glæde af det. Mange andre kommuner gør det samme,« understreger Bo Fristed.

Han afviser, at eksisterende portaler og platforme med annoncering af byens kulturarrangementer vil miste noget med den kommende kultureventdatabase, idet den blot vil lave henvisninger.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.