Tips til sommerferien herhjemme

Afkroge: Bliver du hjemme i de vante omgivelser og savner inspiration, så serverer vi her otte sommerferietips.

Artiklens øverste billede
Måske du skulle opleve Aarhus Jazz Festival fra den 9. til 16. juli. Arkivfoto: Casper Dalhoff

De fleste af os har allerede besøgt byens store attraktioner som Aros og Moesgaard Museum. Men har du mod på at udforske byens spændende afkroge, er der mange gode og uforudsete sommerminder i vente.

Væddeløbsbanen

Væddeløbsbanen er indrammet af naturskønne omgivelser, og et besøg her byder på historiske vingesus, nerve og spænding. Pulsen kommer hurtigt op, når væddeløbshestene suser forbi i et kapløb om prestige og penge. I sommermånederne er der rig mulighed for at aflægge et af de mange væddeløb et visit. Om du får smagt sejrens sødme eller tager hjem uden penge på lommen, er du i al fald blevet en oplevelse rigere.

Aarhus Jazz Festival

Når Aarhus Jazz Festival åbner i perioden fra den 9.-16. juli, kan du opleve internationale topnavne og lokale stjerneskud. Rundt i hele byen vil man kunne høre sprøde vokaler, rytmiske trommer og blæseinstrumenters bløde toner. Aarhus Jazz Festival er både for de trofaste jazzentusiaster og de spontane smuglyttere. Dump ind fra koncert til koncert og udvid din musikhorisont med en kold forfriskning i solen.

Den Blå Rambla

Hvad enten du er til pulserende havsvømning, bølgeplaskende sejlads, eventyrlysten dykning eller afstressende havfiskeri, kan din indre vandhund få frit spil ved Den Blå Rambla, der har base ved havneområdet på Aarhus Ø. Henover sommeren inviterer Den Blå Rambla til en lang række aktiviteter på, i og ved vandet. Så pak strandtasken, spring i badetøjet og hop ud i bølgen blå.

Grim Festival

I Aarhus har vi modsvaret til Skanderborgs Smukfest. Nemlig Danmarks Grimmeste Festival, der løber af stablen i weekenden fra den 29.-30. juli. Anerkendte danske bands, blandt andre Turboweekend, The Blue Van og WhoMadeWho, gæster festivalen på Grimhøjvej i Brabrand. Men der er naturligvis også mulighed for at udforske en masse spirende stjernefrø inden for den danske musikscene.

Øboderne

Lørdag den 25. juni åbner Aarhus’ nye markedsplads og madmarked ved Navitas på havnefronten. Markedet indeholder 75 stadepladser med et stort udbud inden for mad, drikkevarer, delikatesser, design, kunsthåndværk og loppefund. Øboderne holder åbent hver lørdag og søndag fra 10.00-23.00. Byens nye madmarked på havnefronten tegner derfor til at blive et af sommerens helt store samlingspunkter for mad- og kulturoplevelser.

Bådcafé

Sidste år åbnede bådcaféen Albatros i de maritime omgivelser på Marselisborg Lystbådehavn. I år har ejerne investeret i en endnu større båd, og nu serveres der mere end blot kaffe og kolde drikke på bådcaféen. Hele sommeren er der nemlig åbent for spisende gæster, der kan få sig en unik madoplevelse på gyngende grund. Nyd en dansk sommeraften over en god middag med solnedgang og bølgeskvulp.

Festspil

Hver sommer fremfører Vilhelmsborg Festspil en forestilling under åben himmel med trækronerne som ramme om den historiske scene, hvor 200 frivillige ildsjæle hvert år siden 1991 har opført klassiske operetter, musikalske lystspil og musicals. I år kan du opleve rockmusicalen Hair, som er fortællingen om en gruppe langhårede hippier, der udlever bohemelivsstilen i New York. Tag et tæppe under armen og pak en picnickurv, som du kan nyde inden aftenens forestilling.

Væksthusene

Du kunne tage på opdagelse i væksthusene i Botanisk Have, hvis vejret er regnfyldt og blæsende. Arkivfoto: Anders Rye S. Jensen/Polfoto

Midt i Aarhus kan du få et eksotisk indspark til den danske sommer, hvor du i selskab med hele familien kan tage på opdagelse i Væksthusenes fire klimazoner. Tag en slentretur blandt farverige blomster og flagrende sommerfugle, mens du får indblik i naturens verden. Afslut udflugten med en tur i Væksthusenes café, hvor du kan nyde en let frokostanretning eller en kold forfriskning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.