Jeg tror på tyngdekraften. Punktum.

Hvis nogen skulle finde på at spørge Grayson Perry om, hvad han tror på, er svaret tyngdekraften. Han kan lide, at den er så faktuel, hvorimod han ikke er meget for alle de følelser, der lægges i religiøse overbevisninger.

»Det er ligesom med brexit – der er en frygtelig masse følelser i den folkeafstemning,« siger den engelske kunstner, der er i Aarhus for at åbne sin nye udstilling på Aros, ”Grayson Perry – Hold Your Beliefs Lightly” – tag let på din tro.

Det gør han selv – skal han nævne en gud, må det blive hans teddybjørn Alan Measles, som har fulgt ham hele hans liv, og som i dag har sin faste plads på en lille, kunstnerisk trone på hans skrivebord i London.

»Det er en handy metafor at tale om religion over,« mener han om bamsen, der er afbilledet i flere af værkerne, og som også har et par stand-in’er på udstillingen.

»Det kan godt være det lyder dysfunktionelt, men det var min familie,« siger han om sin opvækst i Essex og Chelmsford, hvor ikke alle tog let på, at han erklærede sig som transvestit.

Keramik på aftenskole

Han har på den måde altid udfordret grænserne, siger han. Han er blevet kendt og har fået priser for sin keramik, men han betragter sig selv som en kunstner, der tilfældigvis bruger keramik.

»Jeg lærte at arbejde med keramik på en aftenskole, og fik at vide, at jeg var god til det. Så arbejdede jeg videre. Jeg er ikke en klassisk keramiker, jeg er f.eks. ikke interesseret i at være innovativ, men mere i, om de vaser, jeg bruger så megen tid på, bliver brændt uden at revne.«

På udstillingen, der er den største med Perry, som endnu er lavet på et skandinavisk museum, er også en række imponerende og farverige vægtæpper.

»Hvor Bayeux-tapetet forestillede invasionen af England i 1066, forestiller dette vægtæppe marketingfolkets invasion af vores hjerne,« siger han, mens han står ved siden af det tre meter brede ”The Walthamstow Tapestry”, hvor han har noteret alle de brands, der har haft indflydelse på hans – og alle vi andres – liv.

Andre af hans vægtæpper er lige så sigende. Der er en serie på seks vægtæpper, ”The Adoration of the Cage Fighters”, hvor man følger en fiktiv persons kravlen op ad den sociale rangstige. Der er et væld af referencer til især renæssanceværker i dem, siger han, »for det elsker middelklassen. Det får den til at føle sig klogere.«

Fra Grayson til Claire

Lige i dag er han klædt meget stilfærdigt og en kende maskulint, men sådan er det ikke altid.

Han er transvestit, har et alter ego, Claire, som han ofte optræder som, og som har gjort ham til en kendis i England, som man både debatterer med og lytter til.

På fredag skal han være tilbage i London for at prøve 22 nye kjoler, fortæller han, der hvert år får designstuderende fra Central Saint Martins i London til at designe tøj til Claire, som kan gøre sig på de røde løbere, han ofte optræder på.

Erlend Høyersten, direktør for Aros, er dybt tilfreds med ikke bare at have Grayson Perry, men også den amerikanske fotograf Robert Mapplethorpe på museet denne sommer.

»De kompletterer hinanden med deres tilgang til identitetsfrigørelse, og forestillingen om, hvad der er rigtigt og forkert,« siger han.

»Grayson Perry har stor alvor i sin kunst, der er enormt mange referencer, men der er altid et element af ironi også. Latteren udfordrer alting.«