Stort antal gastronomiske events i vente næste år

Over 100 madevents er på programmet, når Aarhus sammen med Region Midtjylland er Europæisk Gastronomiregion i 2017.

Artiklens øverste billede
Der venter aarhusianerne et hav af gastronomiske events, når Aarhus i 2017 er en del af Europæisk Gastronomregion. Foto: Kasper Fogh Hansen

Den største fællesspisning nogensinde afholdt i Danmark, østerssafarier og smagsprøver på nogle af Danmarks bedste kokkes bud på den perfekte hotdog.

Dette er blot nogle af de over 100 events, der venter, når Aarhus i samarbejde med Region Midtjylland er Europæisk Gastronomiregion i 2017.

De Rullende Strandkokke er en af de madaktører, som har valgt at blive en del af programmet, der blev offentliggjort onsdag. De vil arrangere spiselige naturoplevelser i vandkanten i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Smag på Aarhus.

»Det er fantastisk, at der kommer endnu større fokus på maden i vores region. Det giver os mulighed for at tage folk med ud i naturen og vise dem, hvor stort et spisekammer vores allesammens natur egentlig er,« siger Lars Brøndum, biolog og forskningsassistent ved Naturhistorisk Museum i Aarhus i en pressemeddelelse.

I de senere år har Aarhus oplevet en kulinarisk opblomstring og høstet gastronomisk hæder. Bl.a. har tildelingen af michelinstjerner til tre af byens restauranter samt rosende ord for Aarhus' gastronomiske niveau i artikler fra bl.a. New York Times og Lonely Planet været med til at fremme den aarhusianske madscene.

»Gastronomien i Aarhus udvikler sig enormt i disse år. Jeg oplever flere og flere nye restauranter, der har modet til at tage deres mad op på et helt nyt kulinarisk niveau,« siger Wassim Hallal, ejer af Restaurant Frederikshøj og ambassadør for Aarhus og Region Midtjylland som Europæisk Gastronomiregion 2017 i en pressemeddelelse og tilføjer:

»Og for mig er det mega interessant. Det viser, at fremtiden ser lys ud for Aarhus på madfronten, og det vil givetvis tiltrække endnu flere madskribenter, foodies og andre gastronomiske sjæle fra hele verden.«

Det er Food Organisation of Denmark, som, i samarbejde med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, planlægger programmet for Aarhus som Europæisk Gastronomiregion 2017.

Direktør hos Food Organisation of Denmark, Pelle Øby-Andersen, vurderer, at titlen som Europæisk Gastronomiregion kan åbne mange døre for madiværksættere i Aarhus og Region Midtjylland.

»Det åbner nogle vigtige døre for alle, der arbejder med mad i Region Midtjylland. Ikke kun til Europa, men til hele verden. Derudover vil titlen forhåbentlig få madbranchen i Region Midtjylland til at stå endnu tættere sammen om at udvikle maden i regionen,« siger han.

Aarhus og Region Midtjylland fik officielt tildelt titlen som Europæisk Gastronomiregion 2017 på en EU-konference i Milano i Italien i 2015.

Titlen som Europæisk Gastronomiregion 2017 blev tildelt af Det Internationale Institut for Gastronomi, Kultur, Kunst og Turisme. Region Midtjylland deler i 2017 æren om at være Europæisk Gastronomiregion med Riga-regionen i Letland og det østlige Lombardiet i Italien.

Der vil både være events i Aarhus samt rundt om i hele Region Midtjylland. Bl.a. vil HKH Prins Henrik, som er protektor for Region Midtjyllands titel som Europæisk Gastronomiregion 2017, deltage.

»Jeg håber, at prisen vil være med til at øge folks bevidsthed og kendskab til lokalområdets producenter af fødevarer. Derudover håber jeg, at de kulinariske traditioner bliver fejret i stor stil og at de yngre generationer, derved bliver stimuleret til at blive mere interesserede i mad,« siger HKH Prins Henrik i pressemeddelelsen.

Det foreløbige program kan ses her.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.