K og V: Et nej fra transportministeren lægger ikke en ny lufthavn død

Selvom en afgørelse om en ny lufthavnsplacering i Thomasminde ligger i transportministerens hænder, afholdt det ikke byrådet i at tage en lang og til tider heftig debat onsdag.

Artiklens øverste billede

Med skilte foran rådhuset gjorde modstandere af en ny lufthavn det klart, at byrødderne skulle droppe planerne og i stedet satse på den nuværende lufthavn i Tirstrup. Men som onsdagens byrådsmøde skred frem, blev det tydeligt, at snakken om en ny lufthavn ikke forstummer - også selvom transportminister Hans Christian Schmidt skulle afvise planerne på et møde med borgmester Jacob Bundsgaard (S) den 28. juli.

»Nu skal vi have den politiske proces afklaret. Men jeg vil gerne understrege, at debatten om en ny lufthavn ikke er død, bare fordi ministeren skulle sig nej. Han siger bare nej til en placering i Thomasminde,« sagde Venstres politiske leder Bünyamin Simsek.

Byrådsdebatten var den sidste, inden transportministeren skal tage stilling til, om han vil godkende en ny lufthavnsplacering ved Thomasminde på baggrund af en supplerende analyse udarbejdet af Aarhus Kommune i samarbejde med Rambøll Management Consulting.

Analysen viser, at det teknisk er muligt at etablere en ny lufthavn ved Thomasminde, men at den ikke vil være rentabel på kommercielle vilkår. Dvs., at der vil være et likviditetsunderskud de første 20 år, som kræver et driftstilskud på 75 mio. kr. om året. Derudover skal Aarhus Kommune smide et engangsbeløb på 500 mio. kr.

Onsdag var modstanderne af en ny lufthavnsplacering i Thomasminde mødt op foran Aarhus Rådhus, hvor de med skilte bad politikerne om at stoppe lufthavnsplanerne. Foto: Esben Larsen Mikkelsen

De Konservatives politiske ordfører Marc Perera Christensen havde taget de positive briller på.

»Rapporten viser, at en ny lufthavn vil blive Danmarks næststørste. Den slår fast, at man kan nå 3 mio. passagerer. Den viser, at der er potentiale i en placering i Thomasminde. Der vil ikke blive taget nogen endelig afgørelse på mødet med transportministeren. Debatten vil være der lige så længe som behovet,« sagde han.

I maj blev den supplerende analyse sendt i høring. Svarene viser generel stor opbakning til en ny lufthavn fra bl.a. erhvervslivet, der bl.a. peger på, at det er vigtigt med international tilgængelighed. Modstanderne af en ny lufthavn argumenterer i deres svar for de miljømæssige konsekvenser af en lufthavn - herunder støjgener.

På byrådsmødet var der stadig solidt flertal for den nye lufthavn med 21 af 31 mandater. Fra DF’s Knud N. Mathiesen lød der dog skarpere ord mod lufthavnen end tidligere.

»Jeg vil anbefale, at vi stopper planer om at bygge ny lufthavn. Jeg må se i øjnene, at det bliver en umulighed,« sagde han og understregede, at han ikke modsætter sig en ny lufthavn, hvis pengene til den findes hos private investorer.

De mest inkarnerede modstandere af lufthavnen er SF og EL. Jan Ravn Christensen (SF) bad hver enkel lufthavnsstøtte i byrådet at træffe en modig beslutning.

»I er kravlet op i et højt træ. Jeg har respekt for de første af jer, der kravler ned igen. Vis mod og stop denne her proces. Projektet er dødt,« sagde han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.