Bakker på skraldespande gør livet lettere for flaskesamlere

Ren By Aarhus monterer bakker til pantflasker og dåser på byens affaldsspande, der skal sikre, at flere flasker og dåser genbruges.

Artiklens øverste billede
70 skraldespande i Aarhus bliver monteret en pantring, der skal gøre det nemmere og mere miljørigtigt at komme af med sin pant. Illustration: Aarhus Kommune

Mange returflasker - og dåser ryger i byens skraldespande og videre på forbrændingen i stedet for at blive genbrugt. Det skal der sættes en stopper for. Derfor monterer Aarhus Kommune nu pantringe på 70 skraldespande i byen.

Det skriver Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

»Pantringen gør det meget lettere for dem, der ikke gider slæbe en tom colaflaske med rundt i byen. Nu kan de skille sig af med emballagen på en miljørigtig og betænksom måde,« siger projektleder i Ren By Aarhus, Tenna Olsen.

Samtidig betyder ringen, at ivrige flaskesamlere ikke behøver at stå med hovedet begravet nede i skraldespanden i søgen efter flasker.

»På den her måde bliver det mere værdigt for pantsamlerne, når de ikke behøver rode rundt mellem madaffald og glasskår,« siger Tenna Olsen.

Gennemrodede affaldsspande bidrager også til, at en del affald ligger og flyder omkring affaldsspandene og derved blæser rundt.  Det håber man, at pantringen kan hjælpe til at forhindre.

Aarhus Kommune har et fast budget til renhold, græsklipning osv. i midtbyen. I takt med at byen vokser og renholdelse kommer til at fylde endnu mere i det offentlige rum, har det fået kommunen til at tænke i alternative renholdelsesløsninger. Alternativer, hvor byens borgere bliver en aktiv del af løsningen, som det er tilfældet med pantringen.

Fra uge 24 kan man placere sin pant i de dertil indrettede bakker. Ideen kommer fra et tilsvarende initiativ i Københavns Kommune. Her har man siden juni 2015 kørt et forsøg med pantringe på byens affaldsspande. Det har ifølge Dansk Retursystem givet 49 pct. mindre pant i skraldespandende.

I Aarhus er projektet det første initiativ til mere affaldssortering i det offentlige rum.

»Vi håber, at pantringen kan være med til at få folk til at tænke i ressourcer frem for af-fald, så det bliver mere oplagt at indføre sortering af affald i det offentlige rum,« forklarer Tenna Olsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.