Forsker: Rapport er alt for pessimistisk

Analysen af de økonomiske konsekvenser af en ny lufthavn ved Thomasminde bygger på for pessimistiske beregninger, mener forsker.

Aarhus Kommune har ikke fået, hvad den bad om, da den bestilte en analyse af det økonomiske grundlag for en lufthavn ved Thomasminde.

Det mener Jesper Bo Jensen, Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, som bl. a. mener, at analysen arbejder med en urealistisk høj rente på 3,8 pct. på finansiering.

»Når man laver en samfundsmæssig rentabilitetsanalyse på et projekt, er det fuldstændig afgørende, hvad man sætter den interne rente til,« siger Jesper Bo Jensen.

»Når man sætter renten så højt, gør man alt, hvad man kan, for at undgå at gøre noget nyt, fordi det nye bliver for dyrt. I USA satte man selv for fem år siden, da renten var højere end i dag, interne renter på projekter til 3 pct., i Norge til 2,5 pct., og det samme i Sverige,« mener han.

Konklusionen i analysen er, at driftsbudget inklusive finansieringsomkostninger og afdrag vil give lufthavnen et likviditetsunderskud de første 20 år. Vurderet på kommercielle vilkår er der således ikke tale om en rentabel investering.

Jesper Bo Jensen mener, at konklusionen ville have været en anden, hvis renten havde været »mere realistisk«.

»Man kunne operere med en intern rente på 1,5 pct. Og gjorde man det, ville lufthavnen være dybt rentabel i løbet af få år.«

Fremtidsforskeren mener desuden, at analysen ikke tager tilstrækkeligt hensyn til de permanente forandringer, som en lufthavn ved Aarhus ville medføre.

Permanente ændringer

»Der er godt nok regnet med et trafikspring, men ikke, at trafikken kan ændres permanent, som det var tilfældet med Storebæltsforbindelsen. En lufthavn ved Aarhus ville inden for en 15-20-årig periode udkonkurrere Aalborg og Billund, og dermed ville vi også få den situation, at der ville være to internationale lufthavne i Danmark – København og Aarhus,« mener Jesper Bo Jensen.

Trafikforsker og lektor Harry Lahrmann, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet, mener, at der er al mulig grund til at være kritisk over for den type analyser.

»Pointen er, at beregningerne ikke er bedre end de metoder, der ligger bag dem. Og der er der mange usikkerhedselementer. Man regner på det, man kan regne på, men ikke på det, man ikke kan regne på,« siger han og understreger, at de samfundsmæssige beregninger derfor kun er ment som en støtte til politikerne og ikke er nogen facitliste.

»F.eks. er letbanen i Aarhus en negativ samfundsmæssig forretning, men den har politikerne alligevel valgt at bygge, fordi de mener, det er en god idé,« siger han.

Erhverv Aarhus anfægter i sit høringsvar, at rapporten opjusterer omkostningerne til lufthavnsanlægget med 950 mio. kr. og underestimerer passagertallet og dermed indtægtsgrundlaget.

»Businesscasen og investeringsmodellen og dens forudsætninger bør genbearbejdes og opstilles i samarbejde med de professionelle aktører i markedet og ikke ud fra statslige eller ministerielle budgettraditioner og værktøjer.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.