Billund: Lad os hellere samarbejde om vores lufthavn

Aarhus Kommune har modtaget 165 høringssvar om analysen af en ny lufthavn ved Thomasminde. Lufthavnssagen afgøres efter ministermøde den 28. juni.

Artiklens øverste billede
En ny placering af Aarhus Lufthavn vil tage passagerer fra Billund Lufthavn (foto), mener Kjeld Zacho Jørgensen, som i stedet anbefaler Aarhus at samarbejde med Billund. PR-foto

En ny lufthavn ved Thomasminde giver ikke øget vækst, den vil forlænge den samlede rejsetid og kannibalisere på lufthavnene i Aalborg og Billund.

Det mener adm. direktør Kjeld Zacho Jørgensen, Billund Lufthavn A/S, som i et høringssvar opfordrer Aarhus Kommune til at samarbejde med Billund Lufthavn.

»Med Billund Lufthavn placeret i en køreafstand på ca. 60 minutter fra Aarhus C, mener vi, at der med fordel kunne etableres et tæt samarbejde samt foretages investeringer i forbedret infrastruktur, der kan knytte Aarhus tættere til Billund Lufthavn og den gode internationale tilgængelighed, der allerede findes,« skriver direktøren og peger på en nem og billig løsning.

»Et hurtigt og omkostningsfrit tiltag kunne være at etablere en fælles metropolkode for Aarhus og Billund lufthavne, der vil optimere indkommende rejsendes muligheder for at finde gode, direkte forbindelser til Aarhus. Metropolkode findes eksempelvis i Stockholm med fire og Oslo med tre tilknyttede lufthavne,« skriver han i høringssvaret.

Kjeld Zacho Jørgensen henviser desuden til, at Billund Lufthavn allerede har foretaget og planlægger yderligere investeringer i materiel og markedsføring for at tiltrække nye og fastholde nuværende flyselskaber.

Ifølge ham har Billund Lufthavn for nylig gennemført en analyse, der viser, at der vil være tilstrækkelig kapacitet til at fordoble det nuværende passagertal på 3 mio. til 6-7 mio. rejsende om året med investeringer, der kan afholdes inden for den nuværende driftsøkonomi.

»På den baggrund vil Billund Lufthavn anse det for konkurrenceforvridende, såfremt der sker offentlig medfinansiering af en eventuel ny Aarhus Lufthavn, såvel i anlægs- som i driftsfasen,« skriver Kjeld Zacho Jørgensen.

En lang række interessenter har givet deres mening til kende efter Rambølls analyse af de økonomiske effekter af en ny lufthavn ved Thomasminde.

Ved deadline tirsdag kl. 12 havde Aarhus Kommune modtaget 165 høringssvar, hvoraf langt størstedelen er fra privatpersoner og virksomheder.

Fire østjyske kommuner, som alle er medejere af Aarhus Lufthavn i Tirstrup, har også sendt høringssvar, og her fastholder Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner deres modstand mod en ny lufthavn, mens Randers Kommune fortsat ikke forholder sig til spørgsmålet, men beder om, at der træffes en beslutning.

Favrskov Kommune oplyser i øvrigt i høringssvaret, at hvis Aarhus Kommune vælger at gå videre med en ny lufthavn, vil kommunen i august trække sig ud af ejerskabet af den nuværende Aarhus Lufthavn i Tirstrup.

Blandt privatpersonerne er der også en trussel mod Aarhus Kommune.

»Betragt gerne dette høringssvar som en trussel. Vi kommer til at ses i byretten, hvis en lufthavn ved Thomasminde bliver en realitet,« skriver Thomas Braad Perret-Gentil i Hårup tæt ved Thomasminde.

Han frygter, at hans hus vil blive ubeboeligt og værdiløst, hvis der bygges en lufthavn tæt ved.

Blandt virksomhederne er der en lang række tilhængere af en ny lufthavn, deriblandt Arkitema, Colliers, Incuba, Alexandra og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ligesom Dansk Byggeri og Aarhus City Forening bakker op om en ny lufthavn. Hos Grundfos er der opbakning til en ny lufthavn, forudsat at den vil have samme ruteudbud som Billund Lufthavn.

Sagen om en ny lufthavn behandles i magistraten på mandag og derefter i byrådet på onsdag, hvor den formentlig sendes i udvalg. Borgmester Jacob Bundsgaard (S) oplyser, at der derefter er aftalt et møde med transportminister Hans Chr. Schmidt (V) den 28. juni, og umiddelbart efter det møde forventer borgmesteren, at der kan træffes en beslutning blandt de politiske partier i byrådet. Den aftale skal dog formelt vedtages på et byrådsmøde efter sommerferien. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.