Ejendomsmatador gør klar til næste generation

Ejendomsinvestor Mogens de Linde gør klar til et generationsskifte og har flyttet alle aktiviteter over i et nyt selskab. I sit første regnskabsår er resultatet ifølge ledelsen meget tilfredsstillende.

Den aarhusianske ejendomsinvestor Mogens de Linde er påbegyndt et generationsskifte.

Han har investeret i ejendomme siden 1970’erne, men hans selskab, De Linde Holding A/S, er nyt. Holdingselskabet, der ejer Byggeselskab Mogens de Linde A/S og Driftsselskabet af 28. december 2001 A/S, blev stiftet i juni 2015 og kan nu gøre regnskabet op efter sit første halve leveår.

På bundlinjen kan Mogens de Linde glæde sig over, at begge datterselskaber bidrager positivt. For hele året 2015 leverer Byggeselskab Mogens de Linde et overskud før skat på 65,7 mio. kr., mens Driftsselskabet af 28. december 2001 havde et overskud før skat på 129,9 mio. kr.

»Begge resultater som ledelsen betegner som meget tilfredsstillende,« skriver Mogens de Lindes adm. direktør, Klaus Bendix Poulsen, i en mail til EjendomsWatch.

Ligesom holdingselskabet er Byggeselskab Mogens de Linde, der er det klart største af de to datterselskaber, helt nyt. Selskabet overtog 31. december 2014 alle aktiviteter fra Mogens de Lindes tidligere ejendomsselskab, der i øvrigt hed præcis det samme som det nye.

Fylder 65 år i juli

De nye selskaber skal ses i lyset af, at Mogens de Linde den 11. juli i år fylder 65 år.

»De Linde Holding blev stiftet i juni 2015 som en del af et generationsskifte og koncernomstrukturering, der gør, at selskabets aktiekapital nu stort set er ejet af Mogens de Lindes børn,« skriver Klaus Bendix Poulsen.

Det er dog stadig Mogens de Linde, der bestemmer som formand for selskaberne.

Ser man isoleret på Byggeselskab Mogens de Linde, købte selskabet i løbet af 2015 investeringsejendomme for 156 mio. kr., mens ejendomme for 121 mio. kr. har forladt selskabet. Det betyder sammen med værdistigninger for 7,3 mio. kr., at Byggeselskab Mogens de Linde ved udgangen af 2015 ejer investeringsejendomme for 1,68 mia. kr. mod 1,63 mia. kr. i 2014.

I alt har De Linde Holding en ejendomsportefølje til en værdi af 1,95 mia. kr.

I 2016 forventer Mogens de Linde, at ejendomsporteføljen vil stige.

»Salgsaktiviteten i 2016 forventes at blive på et lidt mindre niveau, hvorimod tilkøbsaktiviteterne forventes at blive øget. Forventningerne til koncernens resultat sigtes efter at lande på et trecifret millionbeløb,« skriver Klaus Bendix Poulsen.

Der er da også råd til at købe ind, for Mogens de Lindes selskaber er overordentligt godt polstret.

Koncernen har en egenkapital på 1,03 mia. kr., og ud af den samlede ejendomsportefølje på 1,95 mia. kr. er der kun langfristede gældsforpligtelser til realkreditinstitutter på 828 mio. kr.

Ifølge direktøren skyldes den store egenkapital »koncernens strategi om at være robust og klædt på til at imødegå fremtidens udfordringer.«

Mogens de Linde grundlagde sit ejendomsimperium sammen med sin tvillingebror Olav de Linde i 1970'erne. Men de to brødre er siden gået hver til sit. Mogens de Lindes søn Kristoffer de Linde ejer ud over aktier i De Linde Holding også sit eget ejendomsselskab H. C. Ørsted Ejendomme.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.