Insekterne flytter ind

Tre bygningsarbejdere slider i det på Vestre Kirkegård i Aarhus. På et af kirkegårdens friarealer har de nemlig fået til opgave at etablere verdens største hotel. For insekter.

Den otte meter lange og 50-60 cm høje træskulptur af et bygningsværk, som Center for Byens Anvendelse nu anlægger på kirkegården, skal lægge hus til bl.a. bier og sommerfugle, mens de overvintrer og yngler. Det sker i et samarbejde med Naturhistorisk Museum som en del af kommunens mål om at højne biodiversiteten i byen.

»For det første håber vi, at det kan få flere insekter til byen. For når pollen- og nektarspisende insekter flytter ind, kommer de dyr, der lever af insekterne, også, så det understøtter ligesom hele fødekæden,« forklarer Lars Brøndum, der er biolog på Naturhistorisk Museum.

Insekthotellet kommer også til at fungere som et slags opholdsmøbel for de borgere, der færdes på kirkegården, og efterhånden som træet nedbrydes, kan insekterne flytte ind.

Naturen ind i byen

Men insekthotellet handler ikke bare om biodiversitet – for Susanne Egelund, der er projektleder og arkitekt ved Center for Byens Anvendelse, handler det også om at tænke mere natur ind i den tætte by. Ved siden af insekthotellet vil Center for Byens Anvendelse f.eks. etablere en blomstereng, hvor insekterne kan spise, og i vejrabatter, på gadehjørner og græsarealer planter man vilde planter og blomster.

»Insekthotellet er et led i en lidt større plan om at bringe mere natur ind i den tætte by, mens den vokser og fortættes endnu mere. Naturen behøver ikke være noget, man skal ud og finde ude på landet – man skal også kunne finde den her midt i byen. Det er jo en berigende oplevelse, hvis vi pludselig kan få sommerfugle og blomster at se, som vi slet ikke er vant til at se inde i byerne. Det skal det her projekt være med til at understøtte,« siger hun.

Insekthotellet har kostet Aarhus Kommune ca. 50.000 kr. og består udelukkende af træer fra kommunens skove.

Fremtidens kirkegårde

Susanne Egelund håber, at blomsterengen og insekthotellet kan sætte gang i en debat om, hvordan fremtidens grønne arealer skal se ud. I byerne har man haft for vane at anlægge naturen, så den var »pæn og tæmmet«, mener Susanne Egelund, men det vil Aarhus Kommune nu forsøge at udfordre.

Projektlederen peger også på, at blomsterengen på kirkegården måske kan ændre folks opfattelse af, hvordan kirkegårde bør se ud.

»Mange efterspørger at blive begravet andre steder end på de traditionelle kiste- og urnegravsteder. Kunne man forestille sig måske selv engang at blive begravet på en vild blomstereng?«

Lars Brøndum er begejstret for tiltaget. I det nye år vil han med en gruppe studerende begynde at bore huller i træskulpturen på Vestre Kirkegård, så insekterne kan flytte ind.

»Biodiversitet handler om at erkende, at der er noget uden for os, som vi gerne vil bevare, og som vi gerne vil have, at generationerne efter os også kan have glæde af at opdage. Egentlig er det en øvelse i at give plads til andre end os selv,« siger han.