Aarhus Kommune har 370 mio. kr. ude at svømme

48.185 borgere og 3.806 virksomheder skylder Aarhus Kommune penge. Det svarer til, at omkring hver sjette borger over 15 år har gæld til kommunen, der i begyndelsen af oktober havde i alt ca. 370 mio. kr. ude at svømme hos borgere og virksomheder.

Det fremgår af et svar fra kommunens afdeling for kultur og borgerservice til byrådsmedlem Jette Jensen (EL).

Der er tale om alt lige fra ubetalte biblioteksbøder, bus- og p-afgifter til ejendomsskat.

De såkaldte kommunale restancer ligger således på omtrent samme niveau som i de tre foregående år, hvor borgere og virksomheder samlet set har skyldt kommunen 357-388 mio. kr.

En ekstra indsats

Flere partier finder beløbet for stort og ser hellere, at pengene ender i kommunekassen.

»Det er et chokerende stort tal. Vi må se på, om det er muligt at få bare nogle af de millioner hjem, hvis vi satte to-tre ekstra medarbejdere af,« siger Venstres politiske ordfører Gert Bjerregaard og kræver en redegørelse fra Rabih Azad-Ahmad (R), der som rådmand for Kultur og Borgerservice har ansvaret for opkrævningen af gæld til kommunen.

Også Jan Ravn Christensen (SF), medlem af teknisk udvalg, ønsker rådmandens bud på, hvordan kommunen kan blive bedre til at få pengene inddrevet.

»Det er jo et stort beløb, som vi selvfølgelig skal have i kassen, så vidt det overhovedet er muligt. Derfor synes jeg, at det er så vigtigt at se på, om kommunen selv kan gøre mere for med en aktiv indsats at komme på forkant med inddrivelse af de her restancer,« siger han og henviser til, at andre kommuner har sagt, at de vil gå mere aktivt ind i inddrivelsen i stedet for at lægge den over til Skat.

Må ikke inddrive penge

Som det er i dag, kan kommunen primært lave afdragsordninger med skyldnere eller modregne visse restancer i folks overskydende skat og offentlige ydelser, men har ikke lov til at inddrive pengene. Det gør Skat, der eksempelvis kan foretage udlæg i ejendomme eller lønindeholde i form af en forhøjet trækprocent, fortæller Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice.

Af restancerne på ca. 370 mio. kr. ligger de ca. 315 mio. kr. således til inddrivelse hos Skat. Hun mener, at kommunen gør tilstrækkeligt for at få kradset pengene ind.

Kunne være værre

»Hvordan ville det se ud, hvis vi ikke i Aarhus Kommune lavede så ihærdig en indsats? Det kunne faktisk se meget værre ud efter finanskrisen og med vores befolkningstilvækst og dermed potentielt flere restanter og restancer,« siger Lene Hartig Danielsen.

Ifølge Marc Perera Christensen (K) er det begrænset, hvad kommunen kan gøre, da den ikke har skatte- og inddrivelsesmyndigheden. Han mener, at tiden kan være inde til at kontakte skatteministeren for at få skærpet indsatsen.

»Restancerne har ligget på 357-388 mio. kr. siden 2012, og det kunne således tyde på, at det er det naturlige leje, men det bør der rokkes på,« siger Marc Perera Christensen, der er overrasket over, at så mange som 48.185 aarhusianere skylder kommunen penge.

»Hvis det er et naturligt leje, så ligger der jo en opgave i at få bragt det naturlige leje ned. Om det så ligger 100, 150 eller 200 mio. kr. lavere end det nuværende, det aner jeg ikke. Det kommer også an på, hvad der skal til af indsatser for at få det ned,« siger Marc Perera Christensen.