Livet vil blomstre langs letbanen

Trafik: Letbanen får stor betydning for udviklingen i Aarhus, mener rådmand Kristian Würtz. Borgmestre på Djursland har også store forventninger – bl.a. om øget bosætning.

Byudviklingen i Aarhus vil i høj grad komme til at følge sporet fra letbanen. Boligområder langs med letbanen vil vokse og blive attraktive at bo i, fordi der er hurtig adgang til et stort område, forudser teknik og miljørådmand Kristian Würtz (S), Aarhus Kommune.

»I dag har folk nogle barrierer i forhold til at bo, hvor den bedste trafikforsyning er, på grund af larm og os. Det vil ændre sig, for der bliver stor forskel på at bo, hvor der kører lydsvage letbanetog, der ikke oser, og på områder, hvor der kører larmende og forurenende dieselbusser,« fortæller rådmanden.

Forventningen er, at fortsat tilflytning til Aarhus vil øge fortætningen af byen, og det er politikernes intention, at letbanen skal blive et centralt styringsinstrument for den udvikling.

»Hvis vi skal vokse tættere, skal vi også få løst mobilitetsopgaven. Derfor skal letbanen ligge, hvor vi bygger eller planlægger at bygge, mens vi venter med områder, som ligger dårligt i forhold til letbanen,« siger Kristian Würtz.

De nye forstæder Lisbjerg og Nye nord for Aarhus forventes at få omkring 40.000 indbyggere i de kommende år – med 25.000 i Lisbjerg og op mod 15.000 indbyggere i Nye. Og selv om forstæderne ligger et stykke fra Aarhus, vil borgerne få nem adgang til byen.

Super adgangsvej

»De får en super adgangsvej og vil føle sig direkte forbundet med Aarhus. På grund af de tætte, sammenhængende byggerier vil rigtig mange indbyggere få mindre end fem minutters gang til letbanestationen,« fortæller rådmanden.

Af samme grund forventer han, at rigtig mange forstadsborgere vil vælge at bruge letbanen frem for at tage bilen ind til byen – allerede når etape 1 er færdig i 2017, men specielt når letbanen senere udbygges mod det vestlige og sydlige Aarhus.

Artiklen fortsætter efter billederne.

Letbanen
Arkitektfirmaet Sleth har visualiseret, hvordan bymiljøet vil kunne tage sig ud omkring letbanestationerne på den kommende anden etape, der løber fra Aarhus Ø til Brabrand. Øverst den kommende Brabrand Station, derefter Viborgvej ved Hasle Torv, derefter linjeforløbet ved motorvejskrydset Aarhus V. og nederst Aarhus Ø. Illustrationer: Arkitektfirmaet Sleth

»Der vil formentlig være en større andel, som vil vælge letbanen, end andelen, der i dag vælger bussen, så væksten i trafikken, som udbygningen uvægerligt vil føre med sig, vil bevæge sig i retning af den kollektive trafik,« siger han.

»Rigtig mange af de nye tilflyttere til Lisbjerg og Nye og virksomheder, som flytter til forstadsområdet og langs letbanelinjen på Randersvej vil have et rigtig godt transporttilbud lige ved døren fra dag et. Vi ved også, det er noget, som virksomhederne begynder at lokalisere sig efter,« fortæller han.

Også i forhold til en etape 2, som endnu ikke er vedtaget, mellem Aarhus Ø og Brabrand, ser Kristian Würtz gode muligheder for at ændre byområdernes karakter.

Caféer vil skyde op

»En støjsvag, eldrevet letbane giver et andet gademiljø, og jeg tror, at vi kommer til at se nye butikker og fortovscaféer skyde op på steder, vi ikke havde drømt om. Min vurdering er, at det bliver mere attraktivt at bo og drive forretning i områder ved Ceresbyen, amtssygehuset, Hasle Torv, Gellerup og Brabrand, men også allerede ved første etape langs Kystvejen, Nørrebrogade og Randersvej, hvor skinnerne ligger i et græstæppe,« siger han.

På Djursland forventer borgmestrene, at opgraderingen med udretning af banelinjen, dobbeltspor, højere hastighed og halvtimesdrift vil resultere i øget tilflytning og vækst.

»Vi glæder os og er ved at gøre klar til åbningen i efteråret 2017 med forskellige investeringer. Vi forventer, at det medfører nogle varige forandringer, som bliver til vores fordel,« fortæller borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune.

Øger aktiviteten

Nem transport mellem bopælen og læreanstalter, arbejdspladser, kulturtilbud og natur vil ifølge ham øge aktiviteten i hele området.

»Sammenkoblingen med den østjyske kollektive trafik giver nogle mobilitetsfordele og afledte konsekvenser – også der hvor letbanen ikke går forbi. Aarhus kommer mentalt tættere på,« siger han.

Jan Petersen er en af 10 politikere i Letbanerådet, som på studieture rundt i Europa har set på andre byers erfaringer med letbaner.

Vækst vil brede sig

»Det typiske billede er, at der skabes vækst omkring letbanestationerne, og væksten vil brede sig som ringe i vandet, hvis man er god til at udnytte det. Og det har vist sig, at der sker nogle bosætningsmæssige vækstspring – også på den yderste del af strækningen, som for vores vedkommende er Grenaa,« siger han.

Syddjurs Kommune forventer, at den fremtidige bosætning vil finde sted langs ”det blå bånd” ved kysten og ”det grønne bånd” langs banelinjen. Af de fire stationsbyer sker der allerede en byvækst omkring Ryomgård og Hornslet.

»Helt overordnet er det svært at underdrive betydningen af letbanen for Djursland. Det handler om bosætning, men også adgang, og at vi bliver forbundet med det østjyske bybånd, som er et vækstområde,« siger borgmester Claus Wistoft, Syddjurs Kommune.

Et kvantespring

Han er ikke i tvivl om, at det i forvejen stigende passagertal på Aarhus Nærbane vil vokse yderligere med Aarhus Letbane.

»Halvtimesdriften bliver et kvantespring. Så kan folk, som vil ind til Grenaa, bare gå ned til toget, for der kommer altid et tog lige om lidt. Det bliver mere S-togsagtigt, og det vil få stor betydning for, hvordan vi kommer til at bruge letbanen,« siger Claus Wistoft.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.