Den erfarne vil have de unge spillere tidligt til udlandet
Fodbold: Martin Jørgensen kan se, at de bedste U21-spillere er blevet hærdet i en ung alder.
Grækerne var totalt knuste. Det danske U21-landshold havde to minutter før tid scoret til 3-2 på straffespark i Athen. Det var sidste puljekamp på vejen mod EM-slutrunden for U21-landshold, og med sejren ville Danmark gå videre på grund af en bedre målscore. Troede grækerne.
Danskerne vidste godt, at 3-2 ikke var nok. For det var indbyrdes kampe, der afgjorde sagen. Ikke målforskel. Og Danmark havde tabt 1-3 på hjemmebane.
Så hvis Danmark skulle til EM, skulle der scores endnu et mål.
»Men grækerne troede, at de var ude, da vi kom på 3-2, så de kastede alt frem for at score, og det betød, at vi var tæt på at lave mål på et kontraangreb. Da kampen blev fløjtet af, græd de græske spillere, mens vi gik rundt og hang med hovedet. Til sidst kunne de se, at der var noget galt, da vi ikke jublede, og så fandt de ud af, at de faktisk var gået videre,« fortæller Martin Jørgensen, der dermed aldrig nåede at repræsentere Danmark ved en U21-slutrunde. Til gengæld nåede han siden 102 A-landskampe.
Med på det danske hold i kvalifikationskampen i 1997 var blandt andre målmand Thomas Sørensen, Martin Laursen, Jørgensens AGF-kammerater Peter Degn og Allan K. Jepsen, Thomas Gravesen, Claus Jensen og Peter Graulund, som siden kom til AGF.
Job som assistent
Nu har Martin Jørgensen via sin tjans som assistent på A-landsholdet haft lejlighed til at arbejde sammen med en stor flok af de nuværende danske U21-spillere, der blev indlemmet i Morten Olsens A-trup til kampene mod Montenegro og Serbien. Og som er til EM i Tjekkiet i disse dage.
Mod Serbien spillede Yussuf Poulsen og Pierre Emile Højbjerg fra start, og i slutfasen kom Andreas Christensen ind, mens Viktor Fischer, Pione Sisto og Jannik Vestergaard sad på bænken.
Kun Pione Sisto spiller i Superligaen, de øvrige tog tidligt i karrieren til udenlandske klubber. Og det er en stor del af forklaringen på, at de er blevet så stærke så tidligt, mener Martin Jørgensen.
Modgang og modstand
»Jeg tror især, at de har haft gavn af at blive hærdet i udlandet. Dem, der er blevet i Danmark – uden at fornærme dem for meget – har ofte slået op i banen, når de har mødt modgang. De kan heller ikke lide, hvis der bliver talt lidt hårdt til dem. Dem, der kommer ud som 21-22-årige, har svært ved at klare sig udlandet, fordi de for første gang møder lidt modgang og modstand, som de ikke har fået i deres opvækst. Dem, der er taget ud som 17-årige, de møder modstand, og overlever de, indtil de er i starten af 20’erne, så er de hærdede og klar til næste skridt,« siger Martin Jørgensen.
Fra flere sider bliver der gættet på, at stammen på det nuværende U21-landshold vil blive rygraden i mange år på det danske A-landshold. En ny gylden generation.
»Det afgørende for de bedste på U21-holdet er, hvor de vælger at spille henne. De skal spille kampe regelmæssigt og ikke sidde på bænken. For hvis de spiller regelmæssigt som unge, skal de nok tjene deres løn siden hen. På det punkt er der ingen af dem, der er ved at dø af sult. Og det ser fornuftigt ud for de fleste af dem, når det gælder spilletid i deres klubber,« siger Martin Jørgensen.
Selv skiftede han fra AGF til Udinese i Italien som 21-årig, og han vendte først tilbage til Danmark efter 14 år i italiensk fodbold.
Måske ligatræner
»Det var en anden tid. Desuden fik jeg rigeligt med skældud her i AGF som ung,« siger Martin Jørgensen, som blandt andet bruger jobbet på landsholdet til at mærke efter, om han skal arbejde som træner.
»Nu tager jeg uddannelsen, og så finder jeg ud af, om det er træner, jeg skal være. Det skal jo hænge sammen det hele, familie og arbejde. Jeg kunne da nok godt forestille mig at blive superligatræner på længere sigt. Det kunne sagtens ske,« bemærker han.