Er konsulenthjælp den bedste måde at bruge skattekronerne på?

Cheferne i Aarhus Kommune får højere og højere lønninger, og antallet af akademikere er eksploderet i kommunen. Derfor kan det undre, at der alligevel bruges millioner på ekstern hjælp til ledelse, mener Liberal Alliances byrådsmedlem, Lars Boje Mathiesen.

19 forvaltningschefer eller direktører i Aarhus Kommune tjente i 2014 over 1 mio. kr., hvoraf syv af dem lå over eller i omegnen af 1,5 mio. kr.

Samtidig er antallet af akademikere i kommunen steget med 51,5 pct. siden 2008, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

Derfor finder Lars Boje Mathiesen, byrådsmedlem for Liberal Alliance i Aarhus Kommune, det besynderligt, at kommunen har haft brug for at spendere millioner af kroner på konsulenter, der har understøttet ledelsesopgaver, de seneste år.

»Der er blevet ansat langt flere akademikere i Aarhus Kommune, hvorfor det ikke burde være nødvendigt med så meget konsulenthjælp. En gang imellem kan der være god grund til at hyre eksterne konsulenter, men akademikerne i kommunen har oftest den samme type uddannelse og de samme kompetencer som konsulenterne. Derfor rejser der sig nogle spørgsmål, om der enten er et behov for at have mange akademikere eller eksterne konsulenter,« siger han.

Hvis jeg havde en bekymring om, at Aarhus Kommune brugte for mange penge på konsulenter, ville jeg kigge nærmere på det.

Peter Pedersen, , økonomidirektør, Aarhus Kommune

Lars Boje Mathiesen mener også, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om lederne i Aarhus Kommune er deres løn værd.

»Hvis man får en millionhyre og alligevel har brug for ekstern hjælp til sine opgaver i det her omfang, skærper det i hvert fald min opmærksomhed omkring, hvorvidt borgernes skattekroner bliver forvaltet bedst muligt. Det vil jeg nu have undersøgt i byrådet,« siger han.

Kritik fra revisorer

De senest opgjorte tal viste, at staten i 2013 brugte 3,8 mia. kr. på konsulentydelser. I den forbindelse udtrykte Statsrevisorerne utilfredshed med, at statens konsulentkøb kun i få tilfælde var baseret på strategiske og dokumenterede overvejelser om, hvilke typer af opgaver, der bedst løses af konsulenter. Desuden havde Rigsrevisionen fundet tilfælde, hvor staten brugte konsulenter, men bare burde have løst opgaven selv. Det fik finansminister Bjarne Corydon (S) til at love en opstramning.

Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker ved RUC, peger på, at det ved enkeltstående opgaver giver mening at bruge konsulenter, da det er den billigste løsning.

»Men hvis man vender tilbage gentagne gange for at få løst den samme type opgave ved en konsulent, bliver det en dyr fornøjelse. I de tilfælde havde det nok været bedre bare at ansætte folk i den offentlige sektor med de rette kompetencer. På den måde sikrer man også, at konsulenterne ikke skrider ud ad døren med vigtig viden,« siger han.

De rette ansatte

Arbejdsmarkedsforskeren forklarer også, at det offentlige bruger meget tid på at lave aftaler og kontrakter med konsulenter, hvilket ikke havde været nødvendigt, hvis der var de rette folk ansat, som man kunne sætte i gang med de pågældende opgaver.

Ifølge Jyllands-Postens aktindsigt i Aarhus Kommunes udgifter til ledelsesunderstøttende konsulenter blev der i 2014 brugt omkring 7,7 mio. kr. på det område, mens tallet lå på knap 4,4 mio. kr. i 2013.

Økonomidirektør i Aarhus Kommune, Peter Pedersen, fortæller, at selvom der er rigtigt mange dygtige folk i kommunen, vurderes det nogle gange ikke at være nok.

»Vi har ikke alle kompetencer i kommunen, og generelt findes der ikke virksomheder, som har alle kompetencer i eget hus. Nogle gange ansætter man nye medarbejdere, og andre gange hyrer man konsulenter ind. Hvis jeg havde en bekymring om, at Aarhus Kommune brugte for mange penge på konsulenter, ville jeg kigge nærmere på det. De her udgifter til konsulenter er jo ikke brugt på fester og dyr rødvin, men derimod på vigtige ydelser for Aarhus Kommune,« siger han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.