Globalt udsyn og lokal indsigt

Der er ved at være tomt i den store bygning. De ansatte er gået, undtagen i pakkeriet. Her er et par stykker i gang med at emballere stofruller, som skal af sted til kunderne hurtigst muligt denne første dag efter juleferien.

»Der skal nok sendes for noget i nærheden af 1 mio. euro af sted i dag,« siger Anders Byriel og peger på rulle efter rulle af møbelstoffer, der ligger klar på en stor vogn. Rundt om på hyldemeter efter hyldemeter ligger der godt og vel 1 mio. meter stoffer af den dyre slags.

Det er den type stoffer, der har gjort Ebeltoft-virksomheden Kvadrat kendt verden rundt. Men manden, der står i spidsen for det hele, har sjældent tid til at sidde i de møbler, stofferne betrækker.

Den 49-årige Anders Byriel flyver og farer som få, rejser 170 dage om året for bl.a. at komme rundt til de 25 datterselskaber i udlandet, hvor 90 pct. af Kvadrats omsætning, der i 2014 kommer op på 780 mio. kr., hentes, og hvor Kvadrat er markedsleder. Fredag havde han en af sine sjældne dage på disse breddegrader – han var i Aarhus for at modtage Erhverv Aarhus Prisen 2015. Tirsdag og onsdag var han i London, torsdag i Madrid.

»I næste uge er det Göteborg, Köln, Frankfurt, hvorefter jeg skal til USA, kommer hjem en enkelt dag for så at flyve til Stockholm,« fortæller han.

Ren filantropi

Alligevel tager Anders Byriel sig tid til at være aktiv lokalt, især der, hvor det handler om kultur eller om at gøre en by eller et område et bedre og mere attraktivt sted at leve. Han er formand for Ny Malt i Ebeltoft og næstformand i Fonden Aarhus 2017.

»Ren filantropi,« siger han, som egentlig har rigeligt at få sin tid til at gå med.

Men det betyder noget for ham at gøre noget for lokalområdet, siger han om arbejdsindsatsen, der også har været med til at give ham den aarhusianske hædersbevisning.

Fra sit kontor på første sal i kanten af Ebeltoft kan han se hen over Begtrup Vig og ind til Aarhus.

Han og hans kone, Anette Graabæk, overvejede for nylig, om familien skulle rykke teltpælene op og flytte ind til regionens hovedstad, men beslutningen blev dog at blive i Ebeltoft, hvor den yngste datter går i folkeskolen og den mellemste på gymnasiet i Rønde.

Den ældste datter er flyttet til Stuttgart i Tyskland for at arbejde, men vender til efteråret tilbage til Danmark for at studere.

»Jeg er lidt af en romantiker, og jeg synes altså, at vi bor fantastisk herude på Mols. Jeg mener, at børn vokser bedre op her i Østjylland end i København. Der er større fristelser og udfordringer for de unge ved at vokse op i så stor en by. Her tager man hånd om hinanden på en anden måde,« siger han.

Underudviklet infrastruktur

Anders Byriel synes, at Aarhus på langt de fleste måder er en attraktiv by, men at byen og dens politikere har snorksovet, når det gælder infrastruktur.

»Den er totalt underudviklet i Aarhus og i regionen. Det er overraskende, at byen alligevel har kunnet udvikle sig så meget. Lego i Billund har i virkeligheden kuppet os alle sammen ved klogt nok at udvikle lufthavnen, så vi her i området nærmest må køre til den tyske grænse eller vestkysten for at komme ud at flyve. Det er absurd,« siger han, der drømmer om, at letbaner kunne forbinde regionens byer via Aarhus, så f.eks. Ebeltoft på den måde kunne blive en god bosætningskommune.

»Når du driver virksomhed i Jylland, skal du i forvejen kunne gå en mil længere, end du skal i hovedstaden. Der kan du køre til lufthavnen og tage en flyver kl. 8.30. I Aarhus er vi alle sammen med flyveren kl. 6.55, så vi er taget hjemmefra kl. 6 eller før, og vi kommer først hjem til midnat. Det er en udfordring – og det er min bekymring. Vil den næste generation af ledere gå den ekstra mil – eller vil den bare flytte til København?«

Anders Byriel er nærmest vokset op til lyden af Kvadrat, som hans far, Poul Erik Byriel, grundlagde sammen med Erling Vestergaard Rasmussen, hvis datter, Mette Bendix, i dag er produktionsdirektør i virksomheden,

Ikke desto mindre valgte han at læse jura, og han udbad sig da også betænkningstid, da han 26 år gammel fik tilbudt et job i Kvadrat, for det var egentlig ikke hans plan. Nu har han været adm. direktør i snart 15 år.

I de første år var han eksportansvarlig, hvilket gav ham en enorm berøringsflade i udlandet.

»I den lille niche, som vi arbejder i, er netværk en naturlig del af arbejdet – globalt som lokalt. Da jeg blev spurgt, om jeg ville med i bestyrelsen for 2017 og Ny Malt, sagde jeg også ja, fordi jeg kunne bruge dette netværk til at gøre noget for det sted, jeg kommer fra – Ebeltoft, Aarhus og resten af regionen,« siger han.

Optimistisk om 2017

Den slags kalder på respekt og var også med til at give ham erhvervsprisen. Mens andre har rejst tvivl om hele 2017-projektet og dets berettigelse, har han aldrig tøvet.

»Det er det største kulturprojekt uden for København nogensinde. Det er lidt et bureaukratisk dyr med en vis kompleksitet, fordi det er et EU-projekt. Vi har brugt relativt megen tid på at få bygget det lokomotiv, der skal trække projektet, også fordi den statslige finansiering kom så sent på plads. En anden udfordring har været, at fonden er en lille bitte organisation, men at der har været kæmpestore forventninger til den,« siger han.

»Vi går med optimisme ind i 2015 – jeg synes, at den adm. direktør Rebecca Matthews sammen med de to midlertidige programdirektører Ole Wolf og Carsten Holst har fået tingene til at falde på plads i de seneste måneder. Hele året kommer til at gå næsten udelukkende med at producere program – i april er 30 pct. af det fastlagt, i november 50 pct.«

Han beder om en smule tålmodighed i forhold til fondens arbejde.

»Vi skal arbejde med omhu og er nødt til at have den tid, vi skal bruge til at lave kvalitet. Mit input er desuden, at vi er nødt til at gøre det på vores måde, for det er vores kulturby, ikke EU’s.«

Bedre livskvalitet

2017-opgaven er efter Anders Byriels mening at løfte Aarhus og hele regionen til et nyt niveau.

»Der er to dimensioner: Kunst og kultur øger din livskvalitet – det er godt som erhvervsmand at minde sig selv om det. Jeg er meget optaget af, at de, der bor og arbejder her, kan få et godt liv. Desuden skal Aarhus løftes. Byen har potentiale til vækst, er solstrålen i Region Midtjylland og kan blive en europæisk by. En af motorerne i den opgave er at have et stærkt kulturelt element, for det trækker ikke bare dygtige og talentfulde folk til. Det fastholder dem også.«