Efterlysning: potente kvinderoller

Hun er iført et diskret, dyrt jakkesæt, ryger cigarer og drikker whisky. Med sig har hun en leopard i et bur, to muskuløse mænd til at bære sig rundt i en bærestol – og en laksort kiste: »Man ved jo aldrig, hvornår man får brug for en kiste.« Hendes magt er frygtindgydende. Hun er oliemilliardæren Claire Zachanassian, hovedrollen i Friedrich Dürrenmatts stykke ”Besøget”, som opføres på Aarhus Teater fra den 30. august. Claire Zachanassian spilles af Inge Sofie Skovbo.

»Det er usædvanligt i et teaterstykke, at det er en kvinde, der har magten. At det er kvinden, der siger: Det er mig, der bestemmer! Og det er da skønt som skuespiller, at hun har den power,« siger Inge Sofie Skovbo.

Den schweiziske forfatter Friedrich Dürrenmatt skrev stykket i 1956, i et årti hvor kvindens muligheder var reduceret til rollen som husmor og mor. I Schweiz havde kvinderne ikke engang stemmeret på det tidspunkt, det fik de først næsten 20 år senere. Er Dürrenmatts stykke feministisk?

»Ja, måske er det ment som et feministisk træk at give en stærk kvinde hovedrollen. Måske var han træt af den rolle, som kvinderne havde på den tid. I dag overser vi nok den feministiske historie i stykket, fordi vi bilder os ind, at vi har ligestilling. Men jeg tror nu ikke, at vi er så ligestillede, som vi gerne vil synes, at vi er,« påpeger Inge Sofie Skovbo.

Alt kan købes

Claire Zachanassian er i begyndelsen af 60’erne, da vi møder hende i ”Besøget”. For 45 år siden blev hun som højgravid 17-årig fordrevet fra byen Güllen (bemærk det skumle navn), svigtet af faren til barnet, Alfred, som var hendes store kærlighed.

»Man skal huske, at seksualmoralen var meget anderledes i 1950’erne, men Claire lå ikke under for den. Hun elskede Alfred og er beskrevet som en lidt pinupagtig type, der lå parat i laden, kun iført tynd bluse og et kornstrå i munden. Fuld af lyst og glæde over deres erotiske forhold. På den måde var hun lidt af en oprører. Hun var ikke en af de pæne piger, man giftede sig med,« forklarer Inge Sofie Skovbo.

Hele byen var med til at fordrive Claire. Hun endte som prostitueret, og hendes barn døde, men nu er hun tilbage. Seks ægteskaber og en god sans for at forvalte formuer har gjort hende til verdens rigeste kvinde, og nu vil hun have hævn.

Hun tilbyder de fattige borgere i Güllen en milliard, hvis de vil slå Alfred ihjel.

»I begyndelsen er indbyggerne i Güllen overbeviste om, at de er humanister. Der er krise og arbejdsløshed, men de vil hellere være fattige end at gå på kompromis med deres holdninger. Borgmesteren taler hele tiden om de vestlige værdier: Man kan ikke købe retfærdighed, hvortil Claire svarer: Alt kan købes,« fortæller Inge Sofie Skovbo og uddyber:

»Er Claire symbol for kapitalismen? Hun står i hvert fald for synspunktet: Penge styrer verden, og hvis det er rigtigt, findes demokratiet jo ikke længere. Med sin rigdom kan hun skabe sig en helt ny verdensorden. Hun siger på et tidspunkt: ”Verden gjorde mig til luder, nu gør jeg hele verden til et bordel”. På et bordel kan alt jo købes, så med stykket stiller Dürrenmatt spørgsmålet: Hvor stærk ville du selv være, hvis du var en af de fattige borgere i Güllen? Kan du købes? Er dine holdninger til salg?«

Aktuelt i dag

”Besøget” blev skrevet for snart 60 år siden. Alligevel opfatter Inge Sofie Skovbo stykkets temaer som meget relevante for et nutidigt publikum.

»Jeg tror, et moderne publikum stadig vil finde stykket aktuelt, for det rejser spørgsmål på mange plan. Om kærlighed, svigt, penge og magt. Og så er det elementært spændende som en krimi,« siger hun.

Friedrich Dürrenmatt kaldte selv stykket for en tragikomedie.

»På trods af den alvorlige, underliggende problematik er stykket meget morsomt. Og grotesk. For eksempel indgår Claire tre ægteskaber undervejs i forestillingen. De tre ægtemænd spilles af den samme skuespiller, for det er hip som hap, hvem hun gifter sig med. Hun er fuldstændig ligeglad med ægteskabet og kærligheden, for hun tror ikke på nogen af delene længere. Hun smider bare ægtemændene ud og overtager deres virksomheder,« fortæller Inge Sofie Skovbo og henviser til et kendt Dürrenmatt-citat som eksempel på forfatterens rå humor: ”Verden er en tankstation, hvor rygning ikke er forbudt.”

En sjælden rolle

Rollen som Claire Zachanassian er en stor, klassisk rolle, der tidligere er blevet spillet af kendte navne som Ingrid Bergman, Bodil Ipsen, Bodil Kjer og Ghita Nørby.

»Jeg anerkender de store stjerner, der har spillet rollen tidligere, men jeg tænker ikke på dem, når jeg arbejder med stykket,« siger Inge Sofie Skovbo, der efterlyser flere stærke kvinderoller på teatret.

»Rollen som Claire er en sjælden rolle, for der er ikke så mange roller som magtfulde kvinder. At være magtfuld på scenen som kvinde er en sjældenhed. Jeg ved ikke engang, om de er der, når man er yngre. Man kan synes, det er mærkeligt, for ude i den virkelige verden er det jo begyndt at se anderledes ud. Man ser en Angelika Merkel, Helle Thorning og måske snart en Hillary Clinton. Hvorfor bliver stærke kvinderoller ved med at være en mangelvare i teatret? Måske er teatret en langsom kunstart på den måde, « slutter Inge Sofie Skovbo.